Norge får sin første bandeordbog: Skal vi have en dansk?
Har du brug for inspiration til dit næste udbrud af kraftudtryk? Sprogforsker har samlet de norske ukvemsord i ny ordbog.
Bandeordbog norge

Afføring, kønsorganer og sex er gengangere i Norges nye bandeordbog, ligesom Gud og djævlen. (Illustration: Shutterstock)

»For fanden i helvede. Lort. Kraftedeme,« siger hun.

Vi sidder på kontoret hos en velrenommeret professor ved Universitet i Oslo. Ukvemsordene strømmer ud af hende.

»Og så har jo 'fuck' og 'asshole', for det er vældigt populært at bande på engelsk,« forklarer Ruth Vatvedt Fjeld, sprogforsker med en særlig interesse i bandeord.

Det er en ny ordbog, som hun remser op fra, for Norge har nemlig fået sin egen bandeordbog.

Det er på høje tid, mener Ruth Vatvedt Fjeld.

»Ordene har ikke været skrevet ned, fordi de har været tabu.«

Sprogforskeren bander. Ruth Vatvedt Fjeld fortæller om de norske bandeord. (Video: Ida Kvittingen, forskning.no)

Mange tusind grimme ord

Man kan finde en del bandeord i de almindelige ordbøger i dag, men der er fortsat mange, som ikke er at finde.

Derfor var det et tidskrævende arbejde at finde frem til de 1.000 ord og udtryk, som har fået plads i bogen, der udkommer til efteråret.

Sprogprofessoren har måttet smuglytte for at finde frem til ord og udtryk.

»Jeg har været en meget ivrig lytter på sporvognen og i frokostpausen, blandt venner og småbørn. Jeg har udnyttet alle, jeg kender,« røber Ruth Vatvedt Fjeld, der også har set et hav af episoder af dramaserien 'Skam' og realityserien 'Big Brother' for at tjekke, i hvilken sammenhæng ordene bliver brugt.

Bandeordbogen

Sprogforskeren Ruth Vatvedt Fjeld har inddelt bandeordene i fem kategorier:

  • Gud
  • Djævelen
  • Sex
  • Ekskrementer
  • Sygdom og død

Studerede 'Skam'

Blandt teenagerne i hitserien 'Skam' bliver der brugt mange engelske ord.

»For fanden, det er nice!«

Samt 'fuck' og 'shit' blandet med 'lort' og 'røv'. 

»Fuck det lort.«

»Har du set en røvsyg high school-film og taget notater?!«

Ruth Vatvedt Fjeld har desuden gennemtrawlet en database med 100 millioner ord fra diverse bloggere og andre folkelige kilder på nettet samt lusket rundt på debatsiderne på VG. (Verdens Gang, kendt som VG, er Norges næststørste avis med et oplag på 233.295 i 2010. Den udgives dagligt i tabloidformat, red.)

»Her snakker folk virkelig frit fra leveren. De bander frisk og frejdigt.«

Som mangeårig sprogkonsulent for Norges public service-udbyder af radio og tv, NRK, har Ruth Vatvedt Fjeld for øvrigt noteret lingvistiske 'overtrædelser' på radio og tv.

Ordbogen består derfor af et højst personligt ordudvalg, farvet af sprogforskerens egne erfaringer.

Alligevel er hun overbevist om, at de fleste vil kunne genkende noget selv.

»Efter, at bogen er udgivet, vil jeg gerne bede folk om at sende mig ord, som de ikke finder i den, så den løbende kan blive mere dækkende.«

En dansk sprogforsker argumenterer i bunden af artiklen for, at en dansk bandeordbog vil være en god idé. Men hvad synes du? Afgiv din stemme.

 

 

Strammer sig op med 'fuck you!'

Ordbogen lægger ud med 'aftensang'; en erstatning for 'helvede' i udtrykket 'inn i aftensangen', og meget handler netop om religion.

»De mest almindelige bandeord er nok 'fanden' og 'herregud',« siger Ruth Vatvedt Fjeld.

Selv kan hun godt finde på at sige 'hvad fanden i helvede', hvis hun bliver tilstrækkelig vred; helt i tråd med andre på hendes alder.

Men den 70-årige sprogprofessor strammer sig an, når der er ungdom til stede.

»Så kan det godt ske, at jeg siger 'fuck you'. Jeg synes, det ofte virker så tåbeligt at krampagtigt forsøge at være ungdommelig, men jeg mærker jo, at det også har sneget sig ind hos mig,« fortæller Ruth Vatvedt Fjeld.

»Men jeg håber, der kommer til at gå meget lang tid, før jeg begynder at sige 'motherfucker'.«

Lort og sex

Afføring, kønsorganer og sex er gengangere i bandeordbogen, ligesom Gud og djævlen.

Det er typisk for de øvrige nordiske nabolande ifølge denne videnskab.dk artikel, der citerer nordiske sprogforskere, som fortæller, at unge bander mere om sex og afføring end ældre, der helst holder sig til religion.

Brugen af bandeord kommer ofte med en opfordring om at forsvinde, og ofte er det blot destinationen, som bliver anført - 'gå ad helvede til'.

'Drit og dra' (skid og skrid, red.) udtrykker dette på en særlig smart måde ved at kombinere kategorierne religion og ekskrementer.

Sygdom er endnu en kategori i Ruth Vatvedt Fjelds bandeordbog.

'For pokker' - en gammel tysk betegnelse for kopper, udslæt og syfilis - er nok det mest kendte eksempel.

»Jeg overvejede, om jeg skulle slå kategorien sammen med ekskrementer, men ekskrementer er måske endda endnu mere afskyelige end sygdom,« forklarer Ruth Vatvedt Fjeld.

De allerværste

I ordbogen klassificerer hun bandeordenes kraft fra 1 til 3 efter eget skøn, selv om hun på dette punkt har ladet sig inspirere af amerikansk bandeforskning.

»Det er nyttigt at vide for personer, der ikke har norsk som modersmål, hvilke ord der er så stygge, at de ikke bør sige dem. Der er nemlig ikke hjælp at hente i de almindelige ordbøger.«

3 er den værste kategori. Ord som asshole er endt her. Sprogforskeren synes, at de engelske ord virker stærkere.

I Henrik Ibsens skuespil 'Et dukkehjem' fra 1879 havde karakteren Nora umådelig lyst til at sige: 'Død og pine'.

I dagen teateropsætninger må hun ty til 'for fanden i helvede' for den ønskede effekt.

Men snart er det heller ikke stærkt nok.

»I fremtiden kommer hun vel til at råbe 'fuck you!'«

De unge, som forskning.no., Videnskab.dk’s norske søstersite, har talt med, mener, at fuck og shit er blevet så almindelige, at de knap nok tænker på ordene som bandeord.

De skjulte bandeord

Selvom den sproglige ligestilling er nået langt, bandede kvinder mindre end mænd i 2001, viser et studie, som Ruth Vatvedt Fjeld for nylig stod bag sammen med en kollega.

Studiet gransker, hvordan deltagerne i realityserien 'Big Brother' talte dengang.

Fuck var allerede i brug, men ikke nær så meget som 'faen' og 'jævlig' (fanden og helvedes, red.)

Kvinder bruger desuden ofte svagere udtryk end mænd, såsom 'herregud', der for øvrigt knapt nok bliver anset for at være et bandeord i dag.

'Gubbanoa' (et 'næstenbandeord', der refererer til Gud og Noah fra Biblen) er heller ikke så anstødeligt længere.

Det er dog stadig at misbruge Herrens navn, mener Ruth Vatvedt Fjeld, som er vokset op i et religiøst hjem.

'Søren' står for Satan. I sin ordbog har hun inkluderet mange erstatninger for de grimme ord, som hun har navngivet 'skjulte bandeord'.

»Jeg synes, det er at bande. Tanken bag ordet er den samme. Man forskønner det forbudte.«

Sprogforsker ved Universitetet i Agder, Ingrid Kristine Hasund, kalder udtryk som 'Gurimalla' (giver udtryk for overraskelse, forbavselse. Oprindelsen er ordene 'Gud' og 'Maria', som bliver omskrevet til henholdsvis 'guri' og 'malla', red.) for 'næstenbandeord'.

Hun har skrevet en bog om de ord, som kristne tyer til, hvis de skal lette trykket.

Det kan du læse mere om i denne norske artikel fra Språkrådet.

De personer, som forskning.no mødte på gaden i Oslo, bander i tråd med det, forskningen viser: De unge taler mere om kønsorganer, afføring og sex end de lidt ældre, som typisk holder sig til religionen. Kvinder bruger oftere knapt så stærke udtryk som 'herregud'. (Video: Ida Kvittingen og Lasse Biørnstad, forskning.no)

Hvorfor bander vi? 

Men hvorfor bander vi?

Blandt andet fordi det har en smertestillende effekt, ifølge engelsk forskning.

Forskerne testede, hvor længe studerende formåede at holde hænderne i iskoldt vand, og de klarede det i længere tid, hvis de bandede.

Forskerne mener, at det udløser kroppens naturlige respons på en akut stresssituation, når vi bander.

De studerendes hjertefrekvens steg, hvilket kan indikere øget aggression, hvor kroppen dæmper svagheder, og smertetærsklen bliver højere.

Sprogprofessor Gunnstein Akselberg ved Universitet i Bergen (UiB) siger, at mennesket har behov for at bande.

I en artikel fra Universitetet i Bergen påpeger han, at mennesket altid har bandet - for eksempel talte romerne meget om lort.

Vi kan faktisk stole mere på en person, som bander, hvis vi ellers skal tro et amerikansk studie.

Forskerne opdagede i hvert fald, at de personer, der indrømmede, at de brugte mange bandeord, også svarede mere ærligt, da de blev udfordret i en løgnetest.

Desuden bander indbyggerne i to af de mest hæderlige amerikanske delstater mest. De regnes som hæderlige, blandt andet fordi de kun har lidt korruption og kriminalitet i delstaterne.

Ordets magt

Men det handler også om magt, når vi bander, mener Ruth Vatvedt Fjeld. Oppositionelle typer afprøver grænser. De ved, at det skaffer dem opmærksomhed.

Måske er det derfor, at partier, som er vant til at være i opposition - som Sosialistisk Venstreparti og Fremskrittspartiet i Norge - bander mest.

En masteropgave afslører, hvilke ord fra Stortingets talerstol, som bliver slået ned på.

'Lort' og 'forbandet' er blandt de forbudte ord.

Vi bander, når vi føler os små og afmægtige, vrede eller bange. Eller når vi frygter, at vi er ved at miste den magt, som vi har.

Bandlysning var en kirkelig straf, som betød, at den dømte blev udelukket fra kirkefællesskabet og udstødt af samfundet. Det var gerne personer, som udfordrede samfundets regler, som blev forvist.

Folk troede også, at de kunne kaste sygdom og død over andre.

Troen på ordets magt afsløres ved, at 'bann' har samme ophav som 'bøn' ifølge Norsk etymologisk ordbog. Tanken var, at man gennem visse ord kunne fremkalde både det gode og det onde.

Bandeordene eksisterede nok lang tid før kristen tid, tror Ruth Vatvedt Fjeld.

Bandeord før i tiden

Bandeordene kan hjælpe os med at forstå vores historie, mener en anden ekspert.

»Flere bandeord fortæller om en forestillingsverden, som peger på mytologiske opfattelser, som ellers er helt ukendte,« skriver folkloristen Ronald Grambo i en email til forskning.no.

»Bandeord er ikke blot sprogligt nyttige, men også oplysende med hensyn til gamle ideer om det hinsides, om kristendommen og om ældgamle mytologiske ideer.«

Skidt snak gennem tusind år

Ronald Grambo er pensioneret førsteamanuensis fra Universitetet i Oslo.

Hans specialiserede felt er folketro og folkedigtning, og han har hjulpet Ruth Vatvedt Fjeld med betydningen af en række ord.

»Tag til Bloksbjerg« er et gammelt kraftudtryk, som Ronald Grambo trækker frem.

Ifølge folketro samles de tyske hekse på Bloksbjerg valborgsaften (Walpurgisnacht) for at holde gæstebud med djævelen.

Troede djævlen ville komme

Ronald Grambo er 90 år gammel. Han har i den grad mærket, hvordan brugen af bandeord har forandret sig med årene.

»De mest almindelige bandeord i min barndom og ungdom var utvivlsomt 'fanden skære mig'. Det var faktisk en opfordring til djævlen selv om at kastrere den, som ytrede det,« fortæller han.

»Ellers sagde man tit, 'piskadausen', som betyder Guds piskning og død, og som hentyder til Jesus’ hudfletning og korsfæstelse. 'Betterdø' har jeg ofte hørt i Elverum, hvor jeg kommer fra. Det betyder Guds bitre død.«

Bandeordene forstærker ikke bare budskabet. Den, som bander, krydser også bevidst grænsen for hvad, som er almindeligt accepteret.

Men før i tiden kunne disse regelbrud være meget alvorlige, ordene fremkaldte nemlig ofte en meget levende frygt, ifølge Ronald Grambo.

»I tidligere tider mente man ikke, at man burde bruge ordet 'fanden'/'fan'/'fanken', for så ville han dukke op, og det ville ikke være så godt!«

Har mistet kraft

I dag er det kun de allerfærreste, der tror, at djævelen rent faktisk kommer, når vi kalder på ham, og ordet har mistet sin magt.

»Der er snart ikke noget, som er tabu mere,« siger Ruth Vatvedt Fjeld, der endda hørte sætningen 'helvedes' i et program på børne-tv.

Selve definitionen af ​​bandeord er jo, at det er tabu. Er der overhovedet kraft tilbage i ordene nu, hvor intet er helligt?

»Jeg tror, ​​at mange mennesker i dag bruger bandeord mest som et stilistisk redskab eller for at være morsomme,« siger Ruth Vatvedt Fjeld.

Hun har et ønske om at skrive ordene ned, før de kan gå tabt.

Mange af udtrykkene er blevet en del af den daglige tale. 'Betydningsslitage', kalder Ronald Gambo det, når et ord bliver så almindeligt, at det ikke længere er provokerende.

»Udtryk som 'at skide' er blevet så almindelige, at vi hører dem tit og ofte i radioen, tv og andre steder. I løbet af min opvækst ville man have reageret og anset det som temmeligt vulgært,« skriver han i en email til forskning.no.

En række bandeord er blevet så almindelige, at Ruth Vatvedt Fjeld foreslår at inkludere dem i den sædvanlige ordbog sammen med en forklaring på, i hvilket omfang de er tabu.

Men nogle af kraftsalverne er stadig så tabulagte, at de har tålt tidens tand og har fundet plads i Ruth Vatvedt Fjelds bandeordbog.

'Steike' bruges stadig. Det refererer til, hvad djævelen vil gøre med den, der havner i helvede. 

Og sprogforskeren håber at 'tykje', et gammelt navn for fanden, ikke forsvinder.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Dansk sprogforsker: Dansk bandeordbog ville være en god ide

Marianne Rathje, postdoc ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet, kalder en dansk bandebordbog for en god ide:

»Det kan måske virke lidt underligt, at man gør noget, der er så spontant og sprogligt vildt, som det at bande, ofte er, til noget, der bliver gransket og sat ned i rammerne af en ordbog. Men det vil være fint at få overblik over vores danske bandeordforråd,« fortæller hun til Videnskab.dk.

Marianne Rathje giver også et bud på, hvordan en dansk bandeordbog kunne se ud:

»I ordbogen kunne der være et forord, der beskriver, hvad vi forskningsmæssigt ved om bandeord generelt. For eksempel hvilke grupper der bander hvordan, og hvordan udviklingen i forhold til bandeord har været generelt i dansk sprog samt en oversigt over de forskellige temaer, der er i danske bandeord, for eksempel religion, sex, afføring, sygdomme.«

Marianne Rathje tilføjer dog, at det ville kræve omfattende forskning, før bogen kunne blive en realitet på dansk.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.