Nordiske vikingeskatte fra Danmark til England
Nu kan man opleve nordiske vikingefund i London, når British Museum laver den største vikingeudstilling i 30 år. Udstillingen er blandt andet lavet i samarbejde med Nationalmuseet i Danmark. Her kan du se billeder af de flotte udstillingsgenstande samt en video fra udstillingen.

Noget af det første, der møder dem, der besøger udstillingen 'Vikinger – liv og legende' på British Museum, er norske smykker.

Vikingerne var glade for at udsmykke sig, og det gjaldt ikke kun kvinderne. Mændene udviste magt og status dekorerede sværd og økser både i fredstid, og når de skulle i krig og på plyndringstogter.

Universitetsmuseerne i Oslo, Bergen og Tromsø har udlånt en række vikingefund til udstillingen, der åbner i London i denne uge.

I udstillingen indgår blandt andet skjolde fra Gokstadskibet, årer fra Oseberskibet, en forgyldt vejrhane til toppen af skibsmasten og et massivt halssmykke i sølv.

»Det er fantastiske fund,« siger Gareth Williams, som er britisk hovedkurator for udstillingen, til forskning.no.

LÆS OGSÅ: Hvilke vikinger var mest barske - danske eller norske?

Vikinger er blevet en trend

Der forventes at være en stor tilstrømning til udstillingen hos British Museum, der sidste år havde 6,7 millioner besøgende.

»Der er en vikingetrend for tiden, og det hjælper på interessen,« siger Gareth Williams.

Populære tv-serier som 'Vikings' kan bidrage til, eller være et tegn på, fascinationen for vikingetiden. Samtidig er Skandinavien kommet i fokus på grund af blandt andet krimiserier og –bøger.

Den første store vikingeudstilling ved British Museum i over 30 år er et resultat af et årelangt samarbejde mellem museer i tre lande. Efter fem måneder ved Nationalmuseet i København sidste år er det blevet briternes tur frem til den 22. juni. Derefter tager Museum für Vor- und Frühgeschichte i Berlin over.

Verdens længste vikingeskib: Det mægtige Ægirskib, Roskilde 6, sank ud for Danmark, men blev bygget i Oslofjorden, da vikingekongen Knud den Store regerede. Nu fylder det specialbyggede stålskrog og de originale træstykker store dele af udstillingen i London. (Foto: Ida Kvittingen)

British Museum laver også en film af udstilling, som vil nå ud til en endnu bredere målgruppe end museumsgæsterne. Museet har også igangsat organiseringen af en masse foredrag, kulturelle aktiviteter og produktion af souvenirs.

Verdens længste vikingeskib blev fundet i Danmark

Udstillingen indeholder arabiske mønter, sølvskatte og russiske genstande, som var umulige at få lov til at låne under Den Kolde Krig. Med bidrag fra 25 udstillinger i en række lande og kun tre rum til rådighed har museet fået plads til mange genstande, som beskedent bliver præsenteret i glasmontre.

Citaterne på væggene har ophav i alt fra islandske sagaer til jødiske kilder, og de viser, at mange kom i kontakt med vikingerne. Nogle som handelspartnere, andre som højst ufrivilligt som krigsofre.

En af forklaringerne på, hvorfor vikingerne var så dygtige til at angribe, findes i den store sal.

Der vises dele af det længste vikingeskib, der nogensinde fundet: krigsskibet Ægir fra Roskilde.

Med sine 37 meter kunne det rumme 100 mænd.

»Det må have været et frygtindgydende syn at se dette skib nærme sig,« siger kuratoren Thomas Williams til forskning.no. Han har ligesom sin kollega Gareth Williams arbejdet med udstillingen.

Mens vikingeskibene i Oslo er svære at flytte til den anden ende af byen på grund af deres skøre tilstand, har vi i Danmark pakket delene sammen og sendt dem over Nordsøen.

Der er dog kun tale om 20 procent af skibet, hvilket var alt, hvad arkæologerne formåede at redde i udgravningerne i Roskilde i 1997. Efter mange års konservering blev skibet vist for første gang på udstillingen på Nationalmuseet i 2013.

Ægirskibet var muligvis en bestilling fra Knud den Store

Ægirskibet er selve symbolet på vikingerne som søfarer. Udstillingen kredser omkring denne udrejsestrategi, møderne med nye kulturer, handel på tværs af kontinenterne og magtimperier.

Den lille norske træpind, som viser en vikingeflåde, fremhæves af både kurator Gareth Williams og dronning Magrethe. Dette til trods for, at fundet fra bryggen i Bergen ikke er fra vikingetiden, men fra middelalderen i slutningen af 1200-tallet eller begyndelsen af 1300-tallet. (Foto: Ida Kvittingen)

Omkring år 1025 var vikingernes højtid, hvor erobringerne via søvejen havde skaffet dem rene magtimperier.

Skibet blev bygget i Oslofjorden, muligvis på ordre fra kong Knud den Store.

»Knud regerede i Danmark og England og var i færd med at overtage magten i Norge. Det at bygge et enormt krigsskib kan have været en erklæring om, at han mente det alvorligt. Men det kan også have været Olav Haraldsson, Olav den Hellige, der byggede skibet i et forsøg på at stoppe Knud den Store,« siger Thomas Williams.

Vikingerne var poetiske

Blandt de mægtige skibe og forgyldte våben er det dog en lille træpind fra Bergen, der er konservator Gareth Williams' personlige favorit.

»Der er ridset billeder af vikingeskibe ind i den, det er lidt som graffiti,« siger han til forskning.no.

Den er ikke fra vikingetiden, men fra middelalderen. Den kan dog alligevel fortælle meget om vikingerne, mener Garath Williams. Indridsningerne viser en række skibe, muligvis en leding.

Gareth Williams skrev doktorgrad om denne ordning, som gik ud på, at befolkningen stillede skibe og mandskab til rådighed for kongen.

»Tegningen hjælper os til at kunne danne et billede af flåden af krigsskibe, som Ægirskibet nok var en del af,« siger han.

Træpinden har også et runeindskrift: 'Her farer den havdristige', hvilket betyder den, som er modig på havet.

»Det minder om inskriptioner fra vikingetiden. Vikingerne var poetiske, ikke blot mordere,« siger Gareth Williams. 

... men også et voldeligt folkefærd

»Vi må vise, hvor voldelige vikingerne var, og ikke kun den fredelige kontakt med andre kulturer,« sier Gareth Williams, der er hovedkurator for udstillingen på British Museum. I baggrunden en kopi af en runesten fra år 965 i Jelling, Danmark. (Foto: Ida Kvittingen)

Selvom fagfolkene bag udstillingen ønsker at give et mangfoldigt billede, er de optagede af at vise vikingernes voldelige ansigt.

»Vi kommer ikke udenom det faktum, at de angreb klostre og hærgede. Ordet viking betyder blandt andet pirat og hærgen. Det var en arbejdsbeskrivelse. På den anden side er fortællingerne om overfald ofte fortalt af ofrene, så de er derfor nok lidt skævt fremstillet,« siger Gareth Williams.

Han har set sig irriteret på, at nogle fagfolk bare dyrker de fredelige sider ved vikingesamfundet.

»Frem til 1960'erne så man udelukkende vikinger som voldelige. Så skete der et skift, og man gik måske for langt i den anden retning,« siger han.

»Her prøver vi at vise begge dele.« 

Det er almindeligt blandt fagfolk i dag, mener han.

I reklamen for udstillingen har museet alligevel valgt en video af brølende vikinger, som stormer frem.

»De fleste mennesker forbinder vikinger med vold. Det er fristende for os at udnytte det,« siger Gareth Williams.

»Men hvis man udelukkende kommer af den grund, vil man blive skuffet.«

Massegrav fremvises for første gang for publikum

Nedslebne fortænder på et vikingekranie, der er fundet i England, bliver brugt som eksempel på at vise, hvor langt vikingerne gik for at skræmme fjenden. Selvom de ikke havde horn i hjelmene, som Hollywood-film ynder at fortælle.

Denne viking filede sine fortænder for at virke frygtindgydende, tror fagfolkene bag udstillingen. Måske har han også farvet dem for at skræmme lidt ekstra. Dorset i England, 975-1025. (Foto: Ida Kvittingen)

Men vikingerne var ikke uovervindelige. Et nyt fund viser, hvor galt det kunne gå.

Massegraven fra Dorset i England er aldrig blevet vist for et publikum før, heller ikke ved udstillingen i Danmark.

Massegraven er et resultat af en henrettelse af 54 vikinger.

»De er halshuggede, og hovedet er placeret et stykke væk fra kroppen. Henrettelsen viser formentlig et vikingeangreb, som gik vældig galt,« siger Thomas Williams.

Angelsakserne, som formentlig stod bag, var tilsyneladende lige så barbariske som vikingerne.

»Der mangler tre hoveder, og det er sandsynligt, at de blev sat på stokke til skræk og advarsel for andre vikinger, der overvejede at angribe,« siger Thomas Williams.

Norsk museum forventer et stigende antal besøgende

De norske vikingefund vil blive set af mange i London. Da Edvard Munch-udstillingen 'Det moderne øje' blev vist i Paris, Frankfurt og London i 2011-2012 kom der tæt på en million mennesker, hvilket er langt mere, end Munch-museet i Oslo kunne drømme om at få på besøg.

Tilsvarende kan norske kulturskatte fra vikingetiden nu få mere opmærksomhed, og måske trække flere turister til norske vikingesamlinger.

Ingrid Landmark ved Kulturhistorisk museum i Oslo mener, at udstillingen kan få en stor betydning for museet.

»Interessen for vores museumsgenstande og udstillinger vil stige, når vi bidrager til udstillingen,« siger Ingrid Landmark, som er magasinforvalter i Arkæologisk sektion. 

En grav med 54 skandinavere viser et vikingetogt i England omkring år 1000, som gik galt og endte med henrettelse. (Foto: Ida Kvittingen)

Museet har mærket en øget tilstrømning, men de ved ikke, om det skyldes, at udstillingen af de norske museumsgenstande blev vist i Danmark.

Ingrid Landmark understreger, at interessen for vikingetiden er stor uafhængigt af udstillinger. Men hun tror, at vikingeudstillingen vil gøre europæiske turister mere opmærksomme på norske vikingefund.

»Ved næste besøg i Norge bliver Vikingeskibsmuseet i Bygdøy nok prioriteret,« siger hun. 

På trods af omfattende bidrag blev Norge ikke medarrangør

Oslomuseet har udlånt 10 genstande og et gravfund. Men selv med betydelige bidrag til udstillingen er ingen norske museer med som arrangører.

Kurator Gareth Williams forklarer, at Kulturhistorisk Museum i Oslo var i tankerne i planlægningsfasen.

»Vi diskuterede, om vi kunne få Oslo med. Med en så stor og vigtig samling havde det været flot at have dem med som arrangør. Men vi frygtede, at processen med at få udstillingen klar ville blive så lang, hvis endnu flere museer skulle med, at andre museer ville sige nej,« siger han.

Ingrid Landmark ønsker ikke at udtale sig om, hvad museet i Oslo synes om ikke at være blevet spurgt.

»Det har ikke været et diskussionsemne. Vi er i hvert fald positive over at kunne bidrage.« 

I den oprindelige artikel fra forskning.no kan du høre kuratorerne fortælle om udstillingen.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Denne video er lavet af British Museum i anledning af udstillingen 'Vikings: life and legend', som netop er åbnet.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk