Nordiske socialdemokrater udvekslede statshemmeligheder
Repræsentanter fra de nordiske socialdemokratier mødtes under den kolde krig og udvekslede fortrolig viden om kommunister og Sovjet.

De nordiske socialdemokratier stod tæt sammen i kampen mod kommunisterne under den kolde krig. Så tæt, at de ligefrem udvekslede statshemmeligheder. (Foto: Colourbox)

Danske socialdemokrater deltog under den kolde krig i møder, hvor nordiske socialdemokrater udvekslede statshemmeligheder.

Hemmelighederne drejede sig om Sovjetunionen og kommunister. Møderne skulle nemlig koordinere den socialdemokratiske kamp mod kommunisterne.

»Norge og Finland, der delte grænse med Sovjetunionen, kom med militære hemmeligheder, som man normalt vil kalde statshemmeligheder.«

»De kendte til sovjetiske troppeforskydninger ved den finsk-sovjetiske grænse. Og de kendte til sovjetiske infiltrationsforsøg på lokalbefolkningen i Norge og Finland,« fortæller ph.d.-studerende ved SAXO Instituttet, Københavns Universitet, Iben Bjørnsson, der netop har publiceret bogen ’Arbejderbevægelses Informations Central – Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-73’.

Danskere oplyste om strejker og sabotage

Møderne foregik 1-2 gange om året, og fra Danmark deltog repræsentanter fra den socialdemokratiske arbejderbevægelses efterretningsorganisation – Arbejdernes Informations Central (AIC). De oplysninger, AIC kunne levere, var dog ikke så store som dem fra Norge og Finland.

»Danmark kom med informationer om, hvem der havde startet strejker. Og om folk, der var blevet anholdt for sabotage. Oplysninger, som var alvorlige nok i tiden, men som i tilbageblik ikke er så opsigtsvækkende som dem, Norge og Finland bidrog med,« fortæller Iben Bjørnsson.

Efterretningstjenester gav fortrolig viden til socialdemokrater

Informationerne havde socialdemokraterne ikke nødvendigvis selv fundet. Flere informationer kom fra de nordiske landes statslige efterretningstjenester.

Fakta

Anti-kommunist-møderne foregik i årene fra slutningen af 1940erne til starten af 60erne. Deltagerne var typisk partisekretærer fra de socialdemokratiske partier i:

• Danmark

• Norge

• Sverige

• Finland

• Island var med en enkelt gang

• Vesttyskland deltog også få gange

Kun Danmark og Vesttyskland havde egentlige organisationer til efterretningsvirksomhed.

»De var meget velinformerede i socialdemokratierne. De vidste, at ’den og den’ afhoppede sovjet-soldat nu afrapporterede fra den anden side af grænsen. Det var en viden, man normalt kun har hos efterretningstjenester,« fortæller Iben Bjørnsson.

Hun har fundet sine informationer om AIC ved at læse:

  • Kilder fra AIC’s arkiv
     
  • Kilder fra de danske, norske og svenske socialdemokratiers arkiver
     
  • Andre historikeres undersøgelser af efterretningsvæsnerne i de andre nordiske socialdemokratier

Informationer kom fra PET

På et møde i 1954 deltog chefen for den norske efterretningstjeneste.

»Det er nok den oplysning, der har overrasket mig mest. Det er godt nok en norsk historiker, der har fundet den. Men ikke desto minde er det overraskende, at man blandede statens efterretningstjeneste sammen med arbejderbevægelsen på den måde.«

»Faktisk er Danmark også kommet med rapporter til de her møder, hvor dele af dem er skrevet af fra PET-rapporter. Det var ikke store oplysninger – men det viser, at der var en forbindelse,« siger Iben Bjørnsson.
Kommunister og socialdemokrater var fjender

Det danske AIC var den socialdemokratiske arbejderbevægelses bolværk mod truslen fra kommunisterne.

  • Socialdemokraterne ville derimod gøre Danmark socialistisk gennem demokratiske reformer i Folketinget og byrådene.
     
  • Kommunisterne ville gennemføre en socialistisk revolution og knytte tætte bånd til Sovjetunionen.

Samtidig var kommunisterne mere konfrontatoriske på arbejdspladserne – de ønskede at skabe ustabilitet i landet via strejker. Alt i alt betød det, at kommunister og socialdemokrater ikke kunne tåle synet af hinanden.

AIC skulle bekæmpe kommunisterne

I en ny bog om 'Arbejderbevægelsens Informations Central' bliver det afsløret, hvordan den danske socialdemokratiske efterretningsorganisation fungerede. (Foto: Bogens forside)

Allerede i 1935 etablerede socialdemokrater ’propaganda- og informationstjenesten’ H.I.P.A., som skulle bekæmpe kommunisternes indflydelse. Den blev – under pres fra nazisterne – nedlagt, da Danmark blev besat i 1941.

Under besættelsen blev kommunisterne populære, fordi de bekæmpede nazisterne. Socialdemokraterne blev så bange for, at kommunisterne skulle vinde arbejdernes hjerter, at de i 1944 oprettede AIC.

»AIC registrerede kommunister, udbredte propaganda og afholdt kurser. Det samme gjorde lignende foretagender i de andre nordiske lande. Og det var dét, de nordiske socialdemokratier mødtes for at tale om og koordinere.«

»De talte om, hvad der virkede i kampen på arbejdspladserne. Der blev udvekslet publikationer, tips og tricks. De delte erfaringer fra arbejdet med at registrere kommunisterne – og samarbejdet med sikkerhedstjenesterne.«

»Det, man vidste, delte man på møderne. Og man kunne advare hinanden mod aktive kommunister, der rejste mellem de nordiske lande,« fortæller Iben Bjørnsson.

Ny bog fortæller hele AIC’s historie

AIC blev nedlagt i 1973, da socialdemokraterne vurderede, at de danske kommunister ikke længere var en stor trussel. Sandsynligvis ophørte Socialdemokratiets efterretningsvirksomhed på det tidspunkt.

Men allerede i begyndelsen af 60erne var anti-kommunist-møderne mellem de nordiske socialdemokratier begyndt at ebbe ud. De problemer, man mødtes for at tale om, var simpelthen forsvundet.

Iben Bjørnsson er i øjeblikket ved at færdiggøre sin ph.d.-afhandling om samarbejdet mellem de nordiske efterretningsforetagender. Hun har netop udgivet en bog om hele AIC’s historie: ’Arbejderbevægelses Informations Central – Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-73’.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker