Nordiske sagnvæsner ligger på lur i mørket i ny, uhyggelig museumsudstilling
Udstillingen om nordiske folkesagn foregår i buldermørke og bruger rædslens kraft til at tryllebinde museumsgæster.
Gårdboen Dorf Møllegård Gys væsner i mørket

Gårdboen, også kaldet nissen, er et af de mytiske væsner, der skjuler sig i mørket på det nordjyske museum Dorf Møllegårds særudstilling. På udstillingen kan du blandt andet høre, hvordan gårdboen klemte en køkkenpige ihjel i en ovn, fordi hun byttede smørklatten i hans grød ud med et stykke kul. (Foto: Anne Sophie Thingsted/Videnskab.dk)     

Gårdboen, også kaldet nissen, er et af de mytiske væsner, der skjuler sig i mørket på det nordjyske museum Dorf Møllegårds særudstilling. På udstillingen kan du blandt andet høre, hvordan gårdboen klemte en køkkenpige ihjel i en ovn, fordi hun byttede smørklatten i hans grød ud med et stykke kul. (Foto: Anne Sophie Thingsted/Videnskab.dk)     

Mørket er næsten uigennemtrængeligt, og en ildevarslende kimen fra kirkeklokker, ulvehyl i det fjerne og lav, murrende tordenbuldren er det eneste, du hører, når du bevæger dig ind i på en ny nordjysk museumsudstilling, kun udstyret med en svagt lysende kunstig fakkel. 

På udstillingen, der handler om mytiske væsner fra nordiske folkesagn, kan du støde på den trebenede spøgelseshest helhesten, der holder til ved landsbykirker og varsler sygdom og død. 

Du kan også møde åmanden, der forhekser folk til at drukne sig i søer og åer, og ellefolket, hvis rygge er hule som gamle, rådne træstammer – hvis du vel at mærke opdager dem i mørket.

Det er museet Dorf Møllegård i Dronninglund, der står bag særudstillingen ’GYS – Væsner i mørket’, og originalt var udstillingen faktisk tænkt som en børnevenlig oplevelse i dagslys.

»I dag bliver nordiske folkesagn ofte udlagt som røverhistorier, men i en årrække blev de taget helt alvorligt. Jeg så potentialet i at bruge mørket, så museets gæster bedre kan sætte sig i middelalderbondens sted,« fortæller museumsinspektør Johanne Schrøder Baggesen og fortsætter:

»Længe levede mennesker uden elektrisk lys, så mørket var virkelig mørkt. Folk havde ikke den adgang til viden, vi har i dag, og mørket og uvidenheden skabte grobund for sagnhistorier. Jeg kan ikke ændre, at vi i dag er oplyste, men jeg kan lege med mørket, så folk husker udstillingen.« 

Oplev udstillingen ’GYS – Væsner i mørket’

Udstillingen ’GYS – Væsner i mørket’ foregår hver lørdag og søndag på Dorf Møllegårds Museum for Forsyning og Bæredygtighed indtil 12. december i 2021.

Du finder museet på Storskovvej 39, 9330 Dronninglund i Nordjylland.

Der er ingen aldersgrænse på udstillingen, da museet vurderer, det er individuelt, hvor skræmte børn i forskellige aldre vil blive.    

Udstillingen indeholder ingen såkaldte jumpscares eller pludselige forskrækkelser.

Find mere information om udstillingen på Dorf Møllegårds hjemmeside.

Rædsel kan få os til at huske bedre 

Dorf Møllegårds brug af mørke tilsat uhyggelig baggrundsmusik, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen, kan være effektive virkemidler til at få museumsgæsterne til at huske udstillingen. 

Det lader til, at oplevelser lagres bedre i den menneskelige hukommelse, hvis vi bliver skræmt, lyder det fra en monster- og uhyggeforsker, der har været videnskabelig konsulent på den nordjyske udstilling.

»For nogle år siden holdt jeg et foredrag, hvor jeg fortalte om min forskning i uhygge. Bagefter kom en tilskuer op og sagde, at han undrede sig over, hvorfor han ikke kunne huske plottet i finkulturelle romaner, når han kunne huske halvdårlige B-gyserfilm, han havde set for 20 år siden,« siger Mathias Clasen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Selvom finkulturelle romaner måske er mere intellektuelt stimulerende end skræmmende gyserfilm, giver det ifølge Mathias Clasen god mening, at horror-genren brænder sig mere effektivt fast i hukommelsen.

»Når gys er godt, vækker det angst og væmmelse ved at vise og beskrive ubehagelige ting. De skræmmende oplevelser kan have en evne til at sætte sig fast, for når man bliver skræmt, er det både en kropslig og følelsesmæssig oplevelse. Den fysiske oplevelse kan være stærkere end, hvis man kun bliver intellektuelt stimuleret,« lyder det.

Forskere undersøger, hvordan frygt påvirker hukommelsen

Ideen om, at vi husker bedre, når hjertet galoperer afsted, og koldsveden pibler frem, rækker udover spekulationens domæne og ind i videnskabens verden. 

Forskere har undersøgt, om det virkelig kan passe, at vi får hukommelsen på gled, når vi bliver skræmt, og deres studier giver en vis støtte til teorien, fortæller Mathias Clasen.

et studie fra 1999 kunne 338 amerikanske college-studerende for eksempel genkalde sig de mest uhyggelige gyserfilm, de havde set som børn, i levende detaljer. De studerende huskede også, hvem de havde set filmen med og de psykologiske konsekvenser af seeroplevelsen.

En anden forskningsgren, der peger på en kobling mellem rædsel og skærpet hukommelse, er psykologers undersøgelser af, hvor store aftryk forskellige typer af information sætter i den menneskelige hukommelse. Det lader til, at minder, der har relevans for mennesker overlevelse, lagres særlig godt.

»Forestil dig, at du er faret vild på en slette i et fremmed land uden grundlæggende overlevelsesudstyr. I løbet af de næste måneder bliver du nødt til at finde en stabil forsyning af mad og vand og beskytte dig mod rovdyr. Vi viser nu en liste med ord, og du skal vurdere deres relevans for din overlevelse i situationen,« lød en af opgaverne i et studie fra 2015 af 150 amerikanske universitetsstuderende, som dernæst blev bedt om at vurdere en række andre ord ud fra andre parametre.

Til sidst blev de universitetsstuderende sat på en opgave, hvor de skulle forsøge at huske ordene fra de forskellige kategorier. Her viste det sig, at ordene i overlevelsesscenariet, som de studerende havde angivet som mest nyttige for deres overlevelse, trådte tydeligst frem i hukommelsen. 

Fakkel Dorf Møllegård, gys væsner i mørket

En kunstig fakkel er din eneste lyskilde, når du går gennem udstillingen 'GYS - Væsner i mørket'. Udstillingen foregår ikke bare i mørke for at skabe uhygge, men også for at få museumsgængerne til at forestille sig, hvordan det var at leve i et samfund uden elektronisk lys, hvor sagnfortællingerne opstod. (Foto: Videnskab.dk/Anne Sophie Thingsted)

Evolutionen kan have lært os at huske fare

Uhyggelige film, bøger eller i dette tilfælde museumsudstillinger kan fæstne sig i vores hukommelse, fordi den skræk, underholdningen får os til at føle, snyder vores hjerner til at tro, at der er ægte fare på færde.

Den menneskelige hjerne blev udviklet, da vi stadig var urmennesker. Dengang var de eneste kilder til frygt reelle farer, og derfor reagerer vores hjerne på samme måde på for eksempel uhyggelige museumsudstillinger, som hvis der havde stået en frådende sabeltiger foran os.

Frygten er indstillet i os for at få os til at huske faren, så vi kan undgå den i fremtiden. Og når vores hjerner forveksler underholdningsgys med sabeltigere, har det den bieffekt, at vi husker gyset bedre, lyder den evolutionære teori.

»Forskere mener, at det, der naturligt skræmmer os, i sagens natur er ting, der har konsekvenser for vores overlevelse, som er den højeste valuta inden for evolutionen. Hvis du træder ned i kviksand eller støder ind i et farligt dyr, så skræmmer det dig og lagres samtidig i din hukommelse,« siger Mathias Clasen.

Frygt på hjernen

Hjernen håndterer minder forskelligt, afhængigt af hvilke af de mange minde-kategorier de falder under. 

Vi har både fysiske minder, såsom hvordan man kører på cykel, auditive minder, så vi kan huske sange, og såkaldt eksplicit hukommelse, som gør os i stand til at huske fakta. 

Men frygt aktiverer amygdala, som er kroppens kontrolcenter i nødsituationer. Amygdala er især involveret i følelsesmæssige minder såsom frygt, men også i behagelige minder, der handler om mad eller sex.

Samtidig begynder adrenalinen at pumpe, når vi føler frygt, og det aktiverer vores hukommelse. 

Selvom den evolutionære teori om, hvordan rædsel kryber ind i hukommelsen, logisk set giver mening, kan forskere ikke bevise den. Derfor forbliver det en teori, lyder det.

»Evolutionære teorier er spekulative, fordi vi ikke kan rejse tilbage og se, om urmennesket brugte frygt som overlevelsesmekanisme for 200.000 år siden. Vi kan kun finde fossiler. Men teorien er støttet af evidens på grund af den psykologiske forskning,« siger Mathias Clasen.

Indenfor den komparative psykologi, primatologien og biologien har forskere desuden fundet frygtsystemer hos mange andre arter end mennesker. Det tyder på, at frygt har meget dybe evolutionære rødder, tilføjer han.

Den danske folketro emmer af uhygge 

Det faktum, at den danske folketro er spækket med frygtindgydende monstre, støtter teorien om, at frygt får os til at huske, påpeger Mathias Clasen.

»Selvom vi i dag tænker horror som underholdning, har uhyggelige fortællinger historisk haft en vigtig funktion i form af opdragelse og adfærdsregulering,« siger lektoren.

Når forældre for eksempel ville forhindre deres børn i at vandre alene ind i skoven, var det en fordel at fortælle dem historier om ellefolk og helheste, der var så grufulde, at børnene ikke vovede at begive sig ind mellem træerne.

Om du tør begive dig ind i mørket på Dorf Møllegård må bero på din personlige vurdering af, hvor hårdfør du er. 

Men hvis du kaster dig ud i det, må man med en vis portion videnskabelig evidens i ryggen gå ud fra, at det bliver en oplevelse, du sent vil glemme.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker