Skolehaven på Lindevangskolen på Frederiksberg dannede en meget autentisk ramme om lanceringen af et af forskningsverdenens største kostforsøg.

Til duften af kyllingefrikasse, perlespeltsalat og kærnemælksrand fortalte forskerne bag forsøget, at de arbejder ud fra en hypotese om, at der er sammenhæng mellem sund kost og indlærings - og koncentrationsevne samt sundhed generelt. Og det vil de forsøge at påvise.

»Vi forventer, at forsøget Ny Nordisk Hverdagsmad vil påvirke børnenes sundhed, indlæring og koncentrationsevne i positiv retning,« fortæller Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet og ansvarlig for projektet.

Omkring 1000 skoleelever i 3.-4. klasser fordelt på 10-12 forskellige skoler skal hjælpe forskerne med at finde ud af, om deres hypotese holder.

Forsøget har til formål at gøre danskerne sundere, og er en del af OPUS-projektet.

Hovedmændene bag projektet er Arne Astrup, institutleder for Institut for Human Ernæring og Claus Meyer, kok og adjungeret professor.

Ny Nordisk Hverdagsmad

'Ny Nordisk Hverdagsmad' hedder den kost, børnene skal spise gennem forsøget. Det er et koncept, der er udviklet af en række forskere og kokke. Ny Nordisk Hverdagsmad fokuserer i særligt høj grad på lokale råvarer, og på at spise efter årstiden.

Kål, rodfrugter, tang og fisk er ting, der skal spises mere af. Men hvordan får man egentlig en flok kræsne unger til at spise den slags farverig og fremmed mad? Det er slet ikke så svært, fortæller kok og medhjælper Simon Aagaard, der har været med ude på skolerne i det allerede gennemførte pilotprojekt.

»Børnene skal kunne gennemskue, hvad de får. Tingene skal serveres adskilte, og de skal kende de forskellige råvarer. Og så skal de være med til at lave maden selv, så de får en ejerskabsfølelse,« forklarer Simon Aagaard.

»Vi kan selvfølgelig ikke undgå, at der er noget, børnene ikke kan lide, for eksempel fisk. Men så er maden designet, så der er tilstrækkeligt med næringsstoffer i resten af menuen,« fortsætter han.

6 måneder med test

Forsøget er designet, så børnene bliver delt op i to grupper - en gruppe begynder med tre måneder, hvor de får serveret et frokostmåltid og en formiddags - og eftermiddagssnack i skolen, og derefter bliver de fulgt i tre måneder, hvor de skal spise den kost, de plejer.

Den anden gruppe starter med en observationsperiode på tre måneder, og får derefter den nordiske kost i tre måneder. Projektet kommer på den måde til at strække sig over seks måneder, og børnene vil blive udsat for en række målinger og test både før, under og efter.

Blodprøver, kolesterolmålinger, fysiske undersøgelser, målinger af kropsfedt, registrering af søvnvaner og kostindtag er noget af det, børnene skal udsættes for.

Derudover skal børnene for eksempel have testet deres årvågenhed og deres akademiske præstationer gennem læse- og regnetest i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. Til de mange undersøgelser bliver der udviklet en forsøgslastbil, der skal køre rundt til de skoler, der bliver udvalgt.

Alle socialgrupper skal være med

En ligelig fordeling af forskellige sociale grupper har været et fokuspunkt i designet af undersøgelsen, men særligt de udsatte grupper vil være i fokus.

»Vi forventer en særligt stor effekt af kostændringen på børn fra områder med lav socioøkonomisk status,« fortæller Kim Fleischer Michaelsen. Mindst halvdelen af de skoler, der skal være med i forsøget, skal komme fra den type områder.

Kort forsøg med langtidseffekt

Kim Fleischer Michaelsen håber, at børnene får et andet forhold til mad.

»Vi kigger på effekter, der opstår på relativt kort tid, blot nogle måneder, med dette forsøg. Børnene lærer om mad, de bliver klogere, og chancen for at de slår sig på pizza og junkfood, når de bliver ældre, bliver mindre,« slutter Kim Fleischer Michaelsen.