Nordisk mad skal give sundere børn
Sund og afbalanceret kost giver klogere og sundere børn. Det skal mere end 1000 børn hjælpe forskerne med at påvise i et nyt, storstilet kostforsøg.

Det er slut med hjemmesmurte madpakker for de børn, der skal være med i forsøgets interventionsgruppe, hvis forældrene siger god for deres deltagelse. (Foto: Colourbox)

Det er slut med hjemmesmurte madpakker for de børn, der skal være med i forsøgets interventionsgruppe, hvis forældrene siger god for deres deltagelse. (Foto: Colourbox)

Skolehaven på Lindevangskolen på Frederiksberg dannede en meget autentisk ramme om lanceringen af et af forskningsverdenens største kostforsøg.

Til duften af kyllingefrikasse, perlespeltsalat og kærnemælksrand fortalte forskerne bag forsøget, at de arbejder ud fra en hypotese om, at der er sammenhæng mellem sund kost og indlærings - og koncentrationsevne samt sundhed generelt. Og det vil de forsøge at påvise.

»Vi forventer, at forsøget Ny Nordisk Hverdagsmad vil påvirke børnenes sundhed, indlæring og koncentrationsevne i positiv retning,« fortæller Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet og ansvarlig for projektet.

Omkring 1000 skoleelever i 3.-4. klasser fordelt på 10-12 forskellige skoler skal hjælpe forskerne med at finde ud af, om deres hypotese holder.

Forsøget har til formål at gøre danskerne sundere, og er en del af OPUS-projektet.

Hovedmændene bag projektet er Arne Astrup, institutleder for Institut for Human Ernæring og Claus Meyer, kok og adjungeret professor.

Ny Nordisk Hverdagsmad

'Ny Nordisk Hverdagsmad' hedder den kost, børnene skal spise gennem forsøget. Det er et koncept, der er udviklet af en række forskere og kokke. Ny Nordisk Hverdagsmad fokuserer i særligt høj grad på lokale råvarer, og på at spise efter årstiden.

Kål, rodfrugter, tang og fisk er ting, der skal spises mere af. Men hvordan får man egentlig en flok kræsne unger til at spise den slags farverig og fremmed mad? Det er slet ikke så svært, fortæller kok og medhjælper Simon Aagaard, der har været med ude på skolerne i det allerede gennemførte pilotprojekt.

»Børnene skal kunne gennemskue, hvad de får. Tingene skal serveres adskilte, og de skal kende de forskellige råvarer. Og så skal de være med til at lave maden selv, så de får en ejerskabsfølelse,« forklarer Simon Aagaard.

»Vi kan selvfølgelig ikke undgå, at der er noget, børnene ikke kan lide, for eksempel fisk. Men så er maden designet, så der er tilstrækkeligt med næringsstoffer i resten af menuen,« fortsætter han.

6 måneder med test

Forsøget er designet, så børnene bliver delt op i to grupper - en gruppe begynder med tre måneder, hvor de får serveret et frokostmåltid og en formiddags - og eftermiddagssnack i skolen, og derefter bliver de fulgt i tre måneder, hvor de skal spise den kost, de plejer.

Den anden gruppe starter med en observationsperiode på tre måneder, og får derefter den nordiske kost i tre måneder. Projektet kommer på den måde til at strække sig over seks måneder, og børnene vil blive udsat for en række målinger og test både før, under og efter.

Børnenes menu
  • En suppedag

  • En køddag

  • En vegetardag

  • En fiskedag

  • En dag med rester

  • Desuden får de hver dag en snack om formiddagen og om eftermiddagen

 

Blodprøver, kolesterolmålinger, fysiske undersøgelser, målinger af kropsfedt, registrering af søvnvaner og kostindtag er noget af det, børnene skal udsættes for.

Derudover skal børnene for eksempel have testet deres årvågenhed og deres akademiske præstationer gennem læse- og regnetest i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. Til de mange undersøgelser bliver der udviklet en forsøgslastbil, der skal køre rundt til de skoler, der bliver udvalgt.

Alle socialgrupper skal være med

En ligelig fordeling af forskellige sociale grupper har været et fokuspunkt i designet af undersøgelsen, men særligt de udsatte grupper vil være i fokus.

»Vi forventer en særligt stor effekt af kostændringen på børn fra områder med lav socioøkonomisk status,« fortæller Kim Fleischer Michaelsen. Mindst halvdelen af de skoler, der skal være med i forsøget, skal komme fra den type områder.

Kort forsøg med langtidseffekt

Kim Fleischer Michaelsen håber, at børnene får et andet forhold til mad.

»Vi kigger på effekter, der opstår på relativt kort tid, blot nogle måneder, med dette forsøg. Børnene lærer om mad, de bliver klogere, og chancen for at de slår sig på pizza og junkfood, når de bliver ældre, bliver mindre,« slutter Kim Fleischer Michaelsen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk