Nobelpristager: Leg er vigtigt, hvis du vil nå til tops
Under en tale i København har den amerikanske nobelprismodtager Robert Merton netop afsløret, at leg har været vigtigt for hans karriere. Forskning tyder på, at han har ret.

Den amerikanske nobelprismodtager og økonom Robert Merton har netop holdt foredrag i København. Her var han inviteret af Videnskabernes Selskab, som to gange årligt afholder offentlige (og gratis) foredrag med nobelpristagere. (Foto: Lise Brix)

Den amerikanske nobelprismodtager og økonom Robert Merton har netop holdt foredrag i København. Her var han inviteret af Videnskabernes Selskab, som to gange årligt afholder offentlige (og gratis) foredrag med nobelpristagere. (Foto: Lise Brix)

I de næste dage afsløres årets modtagere af nobelpriserne.

Man skulle måske tro, at det var slidsomt arbejde foran bøger og data, som baner vejen til verdens mest prestigefyldte forskningspris, men under en tale i København har den amerikanske nobelprismodtager Robert Merton netop afsløret, at leg har været vigtigt for hans karriere.

»Som studerende er du passiv det meste af tiden. Du lytter til professorer, samler data, ser på informationer, læser og lærer teknikker. Det er selvfølgelig vigtigt. Men hvis du vil bedrive forskning, skal du lave en transformation fra at være passiv til at være aktiv,« fortalte professor Robert Merton, da han for nylig holdt tale på CBS (Handelshøjskolen) i København.

'Vidunderlig' leg med matematik

I sin tale understregede Robert Merton, at det havde været vigtigt for hans egen karriere, at han som ung studerende på det amerikanske California Institute of Technology (Caltech) havde fået mulighed for at lege med sit daværende felt – matematikken.

»På anvendt matematik på Caltech smider de dig ind i et rum med en masse andre og siger; ’leg med det’.«

»Det var en vidunderlig omvæltning. Vi legede med matematikken, og det viste sig at blive meget vigtigt for mig senere hen,« fortalte Robert Merton, som vandt Nobels mindepris i økonomi i 1997.

Fakta

Blå bog: Robert C. Merton

Født i New York i 1944.

Studerede oprindeligt anvendt matematik og ingeniørvidenskab, men skiftede senere retning til økonomi.

I dag professor og økonom ved det amerikanske MIT Sloan School of Management.

Modtog i 1997 Nobels mindepris i økonomi sammen med Myron S. Scholes for at udvikle »en ny metode til at bestemme værdien af ​​afledte finansielle derivater.«

Og meget tyder på, at det ikke kun er Robert Merton, som er nået til tops ved at lege.

Forskning: Leg er vigtigt for nobelpristagere

I 2013 viste et stort canadisk forskningsprojekt, at den tidlige barndom i høj grad er med til at forklare, hvem der ender med at få nobelpriser.

I undersøgelsen interviewede forskerne en lang række nobelprismodtagere og indsamlede mere end 12.000 siders materiale fra for eksempel biografier og interviews med modtagerne af prisen.

»Mange af deres hjem adskiller sig fra det gennemsnitlige hjem ved, at de har haft adgang til en masse bøger og legetøj, som har givet dem mulighed for at forsøge sig med de første spæde videnskabelige eksperimenter. For eksempel har mange haft adgang til elektronik-, kemi- eller fysiksæt, som har givet dem en usædvanlig interesse for videnskab og teknologi i en tidlig alder,« har en af forskerne bag undersøgelsen, Larisa Shavinina, tidligere udtalt til Videnskab.dk.

Tidlig barndom skal udnyttes

Larisa Shavinina forklarer, at der er særligt 'sensitive' perioder i vores tidlige barndom, hvor vi er ekstra åbne, entusiastiske og interesserede i vores omverden – og at disse perioder har betydning for vores chancer for at nå til tops.

»Når børnene når 12 års-alderen, så forsvinder de sensitive perioder. Et 2-årigt barn elsker at åbne bøger og spørge: 'Hvad er det, hvad er det?' Men det gør ældre børn ikke. Så det gælder om at udnytte de her sensitive perioder, som Moder Natur har givet os,« udtaler Larisa Shavinina.

Robert Merton (til venstre) blev under sit foredrag i København præsenteret af den danske økonom og professor David Lando (til højre), som opremsede en lang række områder, hvor Mertons forskning har haft stor indflydelse. (Foto: Lise Brix)

Selvom den amerikanske nobelprismodtager Robert Merton var mere end 12 år, da han fik lov at lege med anvendt matematik på universitet Caltech, så bekræfter hans livshistorie tilsyneladende Larisa Shavininas forskningsresultater.

Merton: Jeg købte aktier som 10-årig

I hvert fald berettede han under forelæsningen i København livligt om, hvordan han allerede som syv-otte årig prøvede kræfter med sit senere forskningsfelt – økonomi – ved at lave sine egne små firmaer og sågar en bank.

»Da jeg var 10 år gammel købte jeg mine første aktier. Jeg var ikke en person med store midler, men det kræver ikke så mange penge at købe et lille antal aktieandele. Så jeg blev interesseret i det som en slags hobby,« fortæller Robert Merton, som er finansprofessor ved det amerikanske MIT Sloan School of Management.

I de kommende dage annonceres årets nobelprismodtagere inden for Medicin og fysiologi (mandag), fysik (tirsdag) og kemi (onsdag) og fredag uddeles Nobels Fredspris, mens det endnu er uvist, hvornår Nobelprisen i litteratur uddeles.

Mandag den 13. oktober uddeles prisen, som Robert Merton modtog i 1997 - Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde. I daglig tale kaldes prisen blot Nobelprisen i økonomi, men prisen var ikke blandt de oprindelige nobelpriser, som Alfred Nobel indstiftede i 1895.

I denne artikel kan du læse 12 bud på, hvem der kommer til at modtage årets nobelpriser.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker