Nobelprismodtagere har anderledes karrieremønstre end deres jævnaldrende, viser ny forskning
Nobelpristagere karakteristika kendetegn karriere

Nobelmodtagere udgiver, før vedkommende modtager prisen, dobbelt så mange forskningsartikler som deres jævnaldrende og bliver i langt højere grad citeret, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Nobelmodtagere udgiver, før vedkommende modtager prisen, dobbelt så mange forskningsartikler som deres jævnaldrende og bliver i langt højere grad citeret, viser ny forskning. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
08 juni 2020

En lind strøm af forskning i høj kvalitet. Det er, kort sagt, hvad der kendetegner karrievejen for Nobelprismodtagere.

Sådan lyder resultaterne i et nyt studie, der netop har undersøgt karrierevejen for stort set alle Nobelpristagere i fysik, kemi og psykologi/medicin i tidsperioden fra 1900-2016.

Studiet konkluderer, at Nobelprismodtagere fra starten af deres forskningskarriere leverer forskning med stor indflydelse over en længere periode, end deres jævnaldrende kollegaer gør, skriver Phys.org.

Og der er få, men helt centrale punkter, hvor de prisvindende forskere skiller sig ud. 

Resultaterne viser nemlig, at en Nobelprismodtager, før vedkommende modtager prisen, udgiver dobbelt så mange studier, som de jævnaldrende kollegaer.

Derudover bliver forskerne typisk citeret mere end seks gange så meget. 

Altså lægger Nobel-forskerne sig helt i top som nogle af de mest citerede forskere i en længere periode end de jævnaldrende forskere, skriver Phys.org. 

Disse såkaldte »hot-streaks« (perioderne med mange studier og citater) varede for nobelprismodtagerne helt op til 5,2 år, mens de for deres jævnaldrende forskere varede omkring 3,7 år – og omtrent 90 procent af Nobelpris-vinderne producerede deres prisvindende-forskning i deres »hot-streak«-periode.

»Vores resultater gør det sikkert at sige, at disse eliteforskere adskiller sig fra andre forskere ved at producere arbejde med stor indvirkning tidligt i karrieren, og de er mere tilbøjelige til at ramme de store resultater med deres mange publikationer i løbet af deres karriere,« siger Yian Yin, medforfatter på studiet og forsker på Northwesterne Univsersity, til Phys.org.

Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at Nobelpristagerne i to år efter deres hæder oplever et dyk i citater og større forskningsresultater.

Ifølge Phys.org kan dette blandt andet tilskrives, at de typisk forventes at kaste sig over mindre populære forskningsområder, efter de har modtaget prisen.

Dykket aftager ifølge Phys.org efter fire år, hvor modtagerne er tilbage på det samme indflydelsesniveau som tidligere.

Studiet er udgivet i journal of The Royal Society Interface.


nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.