Nobelprismodtager skal bekæmpe dansk arbejdsløshed
Professor Dale T. Mortensen skal sammen med danske forskere udvikle bedre modeller til bekæmpelse af arbejdsløshed.

En gruppe forskere fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet har fået en millionbevilling til at analysere udviklingen i arbejdsløsheden og lønspredningen gennem lav- og højkonjunkturer. (Foto: Colourbox)

En gruppe forskere fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet har fået en millionbevilling til at analysere udviklingen i arbejdsløsheden og lønspredningen gennem lav- og højkonjunkturer. (Foto: Colourbox)

Arbejdsløshed er ikke alene tæt på at være den største trussel mod den enkelte danskers velfærd, det er også en alvorlig trussel mod velfærdsstaten generelt.

Derfor er det afgørende, at politikere træffer beslutninger, der mindsker arbejdsløsheden mest muligt.

Men rigets politikere risikerer at træffe forkerte beslutninger med store uforudsete konsekvenser.

For de analysemodeller, som embedsmænd og politikere udarbejder lovene ud fra, er ikke længere tidssvarende og tager ikke højde for en række kendsgerninger, der præger virkeligheden i dagens Danmark.

Bedre politikredskaber

Derfor har en gruppe forskere fra Økonomisk Institut på Aarhus Universitet fået bevilget 10 millioner kroner til at udvikle mere tidssvarende modeller, der skal forudsige et mere realistisk billede af politiske tiltag.

Blandt forskerne er årets Nobelprismodtager i økonomi, Dale T. Mortensen, der netop fik Nobelprisen for sin udvikling af en ny model til at forklare arbejdsløshed.

Professor Bent Jesper Christensen fra Økonomisk Institut er i spidsen for projektet, og han er meget glad for, at Dale T. Mortensen medvirker i projektet.

»Formålet med projektet er at analysere udviklingen i arbejdsløsheden og lønspredningen igennem op- og nedture i økonomien, herunder hvad der sker i de mest dramatiske tilfælde så som den internationale finanskrise. Det er vigtigt at udvikle bedre politikredskaber i fremtiden, og Dale Mortensen vil deltage i hele forskningsforløbet,« skriver professor Bent Jesper Christensen og docent Henning Bunzel i en kronik i Jyllands-Posten.

Dale T. Mortensen, der har en dansk far, fik Nobelprisen for sin udvikling af en model, der forklarer, hvorfor der er arbejdsløshed, samtidig med at der er ledigt arbejde.

Modellen kan overføres til store dele af samfundet fra boligsalg til ægteskabet og tager højde for selve søgeprocessen i forbindelse med at finde arbejde, boligkøber eller ægtefælle.

Mere nuancerede modeller

De nuværende analyser af arbejdsløshed gennem lav- og højkonjunktur overser væsentlige hensyn.

De tager for eksempel ikke hensyn til, at lønspredningen, forskellen mellem højt- og lavtlønnede, er vokset de senere år.

På samme måde tager analyserne af forskellen mellem lavt- og højtlønnede ikke hensyn til konjunkturerne.

Det vil sige, at to forudsætninger, der påvirker hinanden, ikke er samlet i en fælles analysemodel.

»Målet for de kommende års forskning er at gennemføre en række samlede analyser af disse forhold med henblik på at forbedre mulighederne for at forudsige større, økonomiske udsving i samfundet generelt, samt for at påvirke disse i tide gennem politiktiltag,« skriver professor Bent Jesper Christensen.

Arbejdsløshedstruslen

Forskerne frygter, at den nuværende stigning i arbejdsløshed kan få langsigtede konsekvenser for en hel generation.

Årets Nobelprismodtager i økonomi, Dale T. Mortensen, er tilknyttet forskningsprojektet ved Aarhus Universitet.(Foto: Northwestern University)

Den større forskel mellem højt- og lavtlønnede risikerer at fastholde folk i arbejdsløshed, fordi utilstrækkelige lønninger i den lave ende af skalaen kan skade incitamentet til at søge arbejde.

Det kan give en risiko for, at en større gruppe i samfundet marginaliseres.

Forskerne mener, at det er afgørende med bedre analysemodeller, fordi de økonomiske udsving udsætter både familier, firmaer og samfundet for risiko.

Finanskrisen har med al ønskelig tydelighed vist, at det er vanskeligt at afskærme sig fra internationale problemer.

Det er en udfordring for Danmark at bevare konkurrenceevnen, og regeringen har et gældsproblem efter at have holdt hånden under en del af finanssektoren og kan samtidig se frem til en øget økonomisk byrde på grund af de stadig flere ældre på efterløn og pension i forhold til beskæftigede.

Forskningsenhedens analyser vil blive gennemført inden for rammerne af en såkaldt "strukturel ligevægtsmodel".

Modellen skal analyseres ved hjælp af detaljerede danske data, der matcher virksomheder og ansatte, og ny teori og metode skal udvikles for at muliggøre simulationer og realistiske politikanalyser.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk