Nixon og Khrusjtjov diskuterede køkkener

Kast tallerkenen i opvaskemaskinen, læg en opvasketablet i og luk lågen. Så er opvasken klaret.

I 50erne var danskernes køkkener slet ikke så smarte. Arbejdet i køkkenet var hårdt, langsommeligt og slidsomt for husmoren, som ikke havde ret meget tid tilovers til andre aktiviteter. I de fleste hjem var der hverken køleskab eller vaskemaskine.

Det var der i USA. Husmødrene i den vestlige verdens supermagt havde tilsyneladende mere tid til at dyrke fritidsinteresser og det sociale liv ved siden af. De havde nemlig elektrisk komfur, køleskab, røremaskiner, affaldskværn, frysehuse og opvaskemaskine til rådighed.

Alle disse teknologiske herligheder kunne danskerne læse om i datidens blade og tidsskrifter som for eksempel ‘Arkitekten’, ‘Bygge og Bo’, ‘Bo Bedre’, ‘Arbejderkvinden’ og ‘Husmoren’, fortæller Iben Vyff, som er post.doc i historie ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet.

Hun forsker i amerikaniseringen af de danske køkkener, og hvordan amerikanernes køkkener blev fremstillet i dansk køkkenlitteratur i 50erne og 60erne.

»Beskrivelserne af de amerikanske køkkener var beskrivelser af fremtidskøkkener. Danskerne ville gerne have elementer af det amerikanske, men man ville ikke have en ukritisk udgave af det amerikanske,« siger historikeren om den blanding af begejstring og forargelse, som prægede efterkrigstidens beskrivelser af amerikanernes køkkener.

Køkkenmaskiner vakte begejstring

Historikeren har tidligere i sin ph.d.-afhandling undersøgt, hvordan danskere forholdt sig til henholdsvis USA og Sovjet i spørgsmål, der ikke alene havde en storpolitisk dagsorden, men som handlede om kultur og hverdagsliv. I afhandlingen beskæftigede hun sig med danskernes modsætningsfyldte forhold til kultur og livsstil i USA, som det kom til udtryk i de trykte mediers rejseskildringer.

Nu har hun kastet sig over spørgsmålet om, hvordan de amerikanske køkkener tjente som idealer i en dansk sammenhæng.

Amerikanerne havde i 50ernes nogle helt utroligt mekaniserede køkkener i forhold til danskerne, som kun langsomt tog de oversøiske køkkenmaskiner til sig.

I Danmark var der økonomisk lavkonjunktur frem til 1957. Økonomien hos familien Jensen rakte derfor ikke til at købe en røremaskine til mor, som i stedet måtte bruge sine armkræfter, når farsen skulle røres.

Men fru Jensen og familien kunne i de ledige stunder drømme sig væk i beskrivelserne af de amerikanske køkkener i bolig og kvindeblade. Iben Vyff siger om bladenes fremstilling af køkkenlivet i USA:

»De har meget respekt for, hvordan den amerikanske husmor navigerer sig rundt mellem de teknologiske hjælpemidler i køkkenet, og hvordan hun er indviet i maskinernes næsten magiske evner. Desuden er de meget optaget af den fritid, hun får tilovers som et resultat af hjælpemidlerne, og som bruges til familieliv og forskellige fritidsaktiviteter.«

Køkkenet symboliserede vestlig samfundsmodel

Udviklingen inden for køkkener og det medfølgende fritidsliv i 50erne havde større politisk betydning, end man umiddelbart skulle tro.

For Den Kolde Krig handlede om andet og mere end magtpolitik og erobring af rummet. Det var i høj grad også en konflikt mellem to konkurrerende samfundssystemer nemlig kommunisme mod demokrati, hvilket i økonomisk sammenhæng var et modsætningsforhold mellem planøkonomi og kapitalisme.

De to supermagter USA og Sovjetunionen repræsenterede hver sin måde at modernisere samfundet på, siger Iben Vyff:

»Køkkenet blev enormt vigtigt, fordi der her fandtes et spændingsfelt, som forbandt staten, markedet og familien. Det var et symbol på den vestlige moderniseringsmodel. Hjemmet og især køkkenet blev et håndgribeligt bevis på det demokratiske systems overflod, og det viste den vestlige verdens succes.«

Nixon og Khrusjtjov debatterede køkkener

Historikeren fortæller, at Sovjet stod bag en stor udstilling i New York i 1959, hvor de fremviste stormagtens ypperligste teknologi. På dette tidspunkt ville det sige blandt andet sige landbrugsteknologi, raketter og rumteknologi.

USA fik til gengæld lov til at opstille en udstilling i Moskva. Amerikanerne valgte her at fremvise et topmoderne typehus, som var halveret, så tilskuerne udefra kunne se det højteknologiske indbo.

»Amerikanerne udstillede blandt andet det her såkaldte mirakelkøkken, hvor husmoren kunne sidde midt i sit køkken og fra sit kontrolpanel programmere køkkenmaskinerne til alting,« siger Iben Vyff.

Raketter eller køkkener

I forbindelse med udstillingen i Moskva stillede den sovjetiske statsleder Nikita Khrusjtjov og amerikanernes vicepræsident Richard Nixon op til en debat.

Nixon fremførte, at han med den amerikanske samfundsmodel ville kunne give enhver amerikansk husmor et af disse super-køkkener, som amerikanerne havde udstillet. Den underliggende pointe i amerikanernes retorik var spørgsmålet om, hvorvidt Krusjtjov med sin samfundsmodel kunne tilbyde sit folk andet end rumrejser og raketter?

Debatten mellem de to supermagter er i dag kendt som ‘The Kitchen Debate’, og Nixons visioner om et super-køkken til alle blev transmitteret direkte ud i amerikanernes stuer via tv-mediet.

Husholdningsråd anbefalede orden fremfor hjælpemidler

I 50erne var der også fra officielt hold i Danmark et stort fokus på at udvikle og modernisere arbejdet i køkkenet.

Det amerikanske køkken var imidlertid ikke et så ukritisk ideal, som man måske kunne forvente.

Moderniseringen skulle ikke nødvendigvis foregå på den amerikanske måde, fortæller Iben Vyff.

Opvaskecirkel reducerede slitage

Statens Husholdningråd testede de nye maskiner fra USA og de vesteuropæiske lande, men rådet mente ikke, at køkkenmaskinerne i sig selv var løsningen til at effektivisere arbejdet i køkkenet.

»Husmødrene skulle først og fremmest rydde op i deres køkkener. De skulle fjerne alt det unødvendige og i det hele taget tænke over rummets indretning og deres arbejdsmetoder. Der var enorm meget fokus på at spare skridt og bevægelser, blandt andet fordi man var så bekymret over den slitage, der var på kvindens krop,« siger historikeren.

Forskeren fortæller, at Statens Husholdningsråd anbefalede, at husmødrene organiserede deres køkkener, så de inden for en cirkel kunne nå alt det, de havde brug for. Cirklerne kunne deles op i tre: en opvaskecirkel, en varm madscirkel og en smørrebrødscirkel.

Kvinden skulle kort sagt effektivisere sit arbejde og reducere bevægelserne på samme måde, som arbejdet blev organiseret på ved samlebåndet på fabrikkerne.

Begejstring var blandet med skepsis

Det var ikke kun Statens Husholdningsråd, som tog amerikanernes utopi-køkken med et gran salt.

Skribenterne i bladene var godt nok meget begejstrede – især for de amerikanske supermarkeder, som i kombination med køleskabe og adgang til frysehuse betød, at kvinderne i USA kun var nødt til at købe ind én gang om ugen. Men der var også en bekymring for, at den nye teknologi ville medføre en overfladisk livsstil, fortæller forskeren.

»Man var begejstret. Men samtidig var der denne her længsel tilbage til den gamle købmand, som man havde tid til at tale med. Et andet eksempel er, at man var forarget over, at amerikanerne kunne finde på at smide mad ud,« fortæller historikeren.

Derudover kritiserede skribenterne de amerikanske køkkener for ikke at være hyggelige og for at være indrettet med dårlig smag.

Dobbelttydig holdning til USA lever videre

Historikeren fortæller, at de dobbelttydige holdninger til køkkenet peger på en udbredt ambivalens i forhold til det amerikanske og fortæller desuden om, hvordan 50ernes danske tidsånd var:

»Mentalitetsmæssigt var det et årti med store brydninger, hvor Danmark gik fra at være et landbrugssamfund til at være et industri- og bysamfund, hvor nøjsomhed bliver til forbrug. Det er brydninger, som afspejler, hvordan det moderne liv blev forhandlet, og som viser, at nok var de amerikanske køkkener og den amerikanske livsstil på mange måder bud på en dansk fremtid, men ingen af delene blev gjort til genstand for en betingelsesløs efterligning.«

Iben Vyff mener, at danskernes forestillinger om det amerikanske stadig ind i mellem bærer præg af at være ambivalent. Vi er begejstret for de nye forbrugsgoder fra USA, men forestillinger om, at amerikanerne er kultur- og åndløse eksisterer som i 50erne i bedste velgående.

Den amerikanske teknologi har dog haft gennemslagskraft. Og i dag har opvaskemaskinen for længst vundet over opvaskecirklen, siger historikeren.