Videnskab.dk har været på besøg i Niels Bohr Arkivet for at få en snak med arkivets leder, Finn Aaserud.

Vi spørger til »Åbent brev til De Forenende Nationer«, som Niels Bohr skrev 9. juni 1950, for at høre om Niels Bohrs politiske engagement.

For at forstå brevet får vi først noget af forhistorien af Finn Aaserud:

Under besættelsen flygtede Niels Bohr i 1943 til Sverige og videre til Storbritannien, efterfulgt af sin søn - den dengang fysikstuderende Aage Bohr.

Niels Bohr troede på det tidspunkt ikke, det var teknisk muligt at lave en atombombe inden for den tid, krigen kunne forventes at vare, og han blev chokeret over, hvor langt man var nået med bomben, da han blev orienteret om det af myndighederne efter sin ankomst.

Niels og Aage Bohr tog fra England til USA for at deltage i det såkaldte Manhattan Projekt, som var det amerikanske atomvåbenprogram. Amerikanerne var på det tidspunkt bange for, at tyskerne også var i gang med at lave en atombombe, og de ville undgå, at tyskerne kunne anvende en atombombe for at vinde krigen.

Optimistiske Bohr

Niels Bohr var af den opfattelse, at statslederne ville indse, at man, efter bomben var lavet, måtte undgå krig for enhver pris. Det måtte selv politikerne forstå, mente Niels Bohr. Men da var han lidt vel optimistisk, siger Finn Aaserud, som har en ph.d. i videnskabshistorie fra Johns Hopkins Universitet i USA.

Niels Bohr gik ind for åbenhed blandt nationerne - herunder at Sovjetunionen skulle informeres om atombombeprojektets eksistens. Men det ville hverken den britiske statsminister Winston Churchill eller den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt være med til.

Finn Aaserud fortæller, hvordan det i 1944 lykkedes Niels Bohr at få et møde i stand med Winston Churchill og hans ledende videnskabelige rådgiver Lord Cherwell.

Churchill var optaget af tanker om D-dag, og Niels Bohr kom næsten ikke til orde ved mødet. Til sidst fik det Bohr til fortvivlet at spørge, om han ikke kunne sende Churchill et brev. Churchill svarede, at det kunne han da godt, så længe det bare ikke handlede om politik. Og affærdigede på den måde fuldstændigt Bohr.

Niels Bohr forsøgte så hos præsident Roosevelt i USA. De havde en positiv samtale.

Men ifølge Finn Aaserud hang det nok sammen med, at Roosevelt ikke som Churchill talte lige ud af posen, men var mere høfligt anlagt. Ingen af de to var med på idéen om at informere Sovjetunionen om udviklingen af atombomben.

Spionanklager

Til gengæld var Winston Churchill og Franklin D. Roosevelt så mistænksomme over Niels Bohrs stærke ønske om, at russerne skulle vide besked, at de under et topmøde diskuterede, om Niels Bohr var spion for russerne. Lord Cherwell talte dem dog fra den opfattelse, så det blev ikke til en formel anklage.

Men Niels Bohr tabte sin sag, og russerne fik aldrig officiel besked om bombens eksistens, før den blev anvendt mod Hiroshima. Dog havde Sovjetunionen allerede godt kendskab til bomben gennem deres spioner i Manhattan Projektet.

Efterfølgende er det blevet diskuteret meget blandt historikere, om det ville have været en god idé at informere Josef Stalin, Sovjetunionens leder under 2. Verdenskrig, om Manhattan-Projektets eksistens.

Efter 2. Verdenskrig fulgte den kolde krig, en periode med højspænding mellem Sovjetunionen og Vesten. Bohr prøvede på sin måde at vise, at oprustning ikke var vejen frem, og derfor skrev han til sidst sit åbne brev til De Forenede Nationer.

Niels Bohr ønskede en verden, hvor videnskabelig og teknisk viden blev delt mellem landene. Men tiden var ikke ligefrem præget af tillid og åbenhed. (Foto: Det amerikanske forsvarsministerium)

På grund af det begyndende atomvåbenkapløb ville Bohr fortælle om nødvendigheden af at have en åben verden, hvor videnskabelig og teknisk viden blev delt mellem landene.

Åbent brev - åben verden

I 1950 skrev og udsendte han »Åbent brev til De Forenede Nationer«, da han var kommet til at tvivle på muligheden for under fire øjne at overbevise statslederne om sine tanker om åbenhed og tillid.

I det meget lange brev fortæller Niels Bohr om de idéer, han havde præsenteret for de toppolitikere, som ikke ville høre på ham.

Han beskriver alt, hvad han havde gjort, hvem han havde talt med og inkluderer lange uddrag af sine skrifter sendt til de politiske ledere.

Bohr stod personligt for at sende brevet til alle, der kunne støtte tanken, og han fik publiceret et stort antal. I Danmark blev brevet offentliggjort i Politiken og Berlingske Tidende.

Niels Bohr ønskede en åben verden, hvor man var ærlige over for hinanden.

Som Finn Aaserud siger, var det en sympatisk tanke. Men hans timing var dårlig, da en ny krig nu var i gang - nemlig den mellem Nord- og Sydkorea, der fandt sted i perioden 1950 til 1953.

Den optog al amerikanernes opmærksomhed med hensyn til international politik, og det var medvirkende til, at »Åbent brev til De Forenede Nationer« faldt på gulvet.

Kan vi bruge Bohr i dag?

Nogle af lederne inden for amerikansk og engelsk politik var faktisk meget positive over for Niels Bohrs tanker. Men han fik aldrig det store gennembrud i forhold til dem, der rent faktisk traf de vigtige beslutninger. Det var han skuffet over. Men han var ikke sådan en, der gik grædende hjem.

Det bringer os til spørgsmålet: Har Niels Bohrs åbne brev betydet noget for verden i dag?

Til det siger Finn Aaserud:

»Nogle af lederne inden for amerikansk og engelsk politik var faktisk meget positive over for Niels Bohrs tanker. Men han fik aldrig det store gennembrud i forhold til dem, der rent faktisk traf de vigtige beslutninger. Det var han skuffet over. Men han var ikke sådan en, der gik grædende hjem. Han gav aldrig op, men var utroligt stædig, og han blev ved med at udnytte den enestående adgang til toppolitikerne, han havde som fysiker. Hans stædighed drev ham til at gøre alt, hvad han overhovedet var i stand til. Han ringede gerne folk op midt om natten«.

Han fremhæver, at Niels Bohr Arkivet for nylig har gjort Niels Bohrs politiske papirer tilgængelige for forskningsverdenen, og der kommer mange internationale kapaciteter og kaster sig over dem. For Niels Bohr har skrevet alt ned, så i arkivet kan man følge udviklingen i hans tanker gennem krigen.

Arkivet vil bidrage til 100-års jubilæet for Niels Bohrs atom-model, der vil blive fejret i 2013. Som fysisk teori var den hans vigtigste bidrag.

Finn Aaserud har desuden et mål om at være med til at lave en stor konference om nutidens politiske situation, set ud fra Niels Bohrs tanker. Han mener, der skal noget sådan til, hvis Niels Bohrs idéer skal kunne bruges til noget fremadrettet og ikke bare blive glemt.

»Derudover håber jeg at kunne bruge jubilæet som løftestang til, at Niels Bohr Arkivet kommer mere frem som forskningsinstitution. For der er stadig stort potentiale i samlingen. Meget viden er slet ikke kommet frem endnu. Det gælder ikke kun inden for fysik, men også filosofi og samfundsområdet,« siger Finn Aaserud.

Artiklen er skrevet af Niels Bohrs oldebarn Maria Fay Courtney Bohr i forbindelse med hendes erhvervspraktik på videnskab.dk.