New Zealand går forrest med grønt lovforslag til banker - og danske forskere finder fremtidens klimatræer
.. og så kan bælgfrugter potentielt sænke behovet for kunstgødning, viser et nyt studie. Læs mere i ugens grønne nyhedsopsamling.
groenne_investeringer_optimized

I New Zealand arbejder man på at gennemføre en lov, der skal tvinge banker til at vise de klimarisici, der er ved deres investeringer. (Foto: Shutterstock)

I New Zealand arbejder man på at gennemføre en lov, der skal tvinge banker til at vise de klimarisici, der er ved deres investeringer. (Foto: Shutterstock)

Forestil dig, at det er helt gennemskueligt, hvor stort et aftryk din banks investeringer sætter på klimaet.

Den mulighed får bankkunder i New Zealand måske inden længe.

Her vil regeringen nemlig – som det første land i verden – via lovgivning forsøge at tvinge bankerne til at vise, hvilken indflydelse deres investeringer har på klimaforandringer og forklare, hvordan de vil håndtere klimarelaterede risici og muligheder, skriver Sciencealert og BBC

»At blive det første land i verden til at indføre en lov som denne betyder, at vi har mulighed for at vise reelt lederskab og bane vejen for, at andre lande laver samme aftaler,« siger handelsminister David Clark ifølge Sciencealert. 

Han uddyber, at den nye aftale gerne skal tvinge de finansielle institutioner til at overveje den reelle indflydelse, deres investeringer har på klimaet, og give offentligheden mulighed for at måle deres præstationer.

Klimaminister James Shaw håber samtidig, at loven kan være med til at gøre de grønne investeringer mere attraktive.

»Vi kan ikke komme i mål med et klimaneutralt samfund, medmindre den finansielle sektor ved, hvilken indflydelse deres investeringer har på klimaforandringer,« siger han ifølge Sciencealert.

Forslaget blev introduceret tidligere på ugen, og hvis det ender med at blive stemt igennem, vil det blive lovpligtigt for banker, forsikringsselskaber og investeringsselskaber med fuld gennemsigtighed i 2023.

Flere gevinster ved bælgfrugter

Hvis vi begynder at dyrke flere bælgfrugter - og skovle dem på tallerkenen - kan det både blive en gevinst for vores generelle sundhed og skabe en mere effektiv madproduktion med mindre brug af kunstgødning.

Det skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie i Frontiers in Sustainable Food Systems, som har set på EU’s fødevaresektor i et bredere perspektiv.

Ifølge det britiske medie har forskerne beregnet energitætheden for forskellige typer af afgrøder, og her scorer bælgfrugter højt, da de er en rigtig god proteinkilde og desuden indeholder mikronæringsstoffer som jern, zink, magnesium og folinsyre.

Energitæthed siger noget om, hvor meget mad (mængde/vægt), du får for dine kalorier.

Samtidig kræver bælgfrugter mindre kunstgødning. I Skotland introducerede man for eksempel flere bælgfrugter til den traditionelle sædskifte, og det reducerede faktisk brugen af ​​syntetisk gødning med op til 50 procent, skriver The Guardian.

Ved sædskifte dyrker man ikke de samme afgrøder på samme areal år efter år, men veksler mellem forskellige afgrøder. 

»Det er en massiv reduktion,« lyder det fra David Styles, lektor i miljøteknik ved University of Limerick og førsteforfatter på studiet.  

Stort klimafokus på Videnskab.dk

De næste to uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.

Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.

Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.

Han tilføjer, at bælgfrugter fylder forsvindende lidt af det europæiske areal, som det er nu. Korn fylder mere, og vi får typisk de proteinrige afgrøder ved at importere sojabønner fra Sydamerika. Og de sojabønner giver vi til vores svin, som vi efterfølgende selv spiser.

Men hvis man vil drive en forandring, skal forbrugerne også med, fremhæver David Styles.  Landmanden kommer nemlig ikke til at producere afgrøder, der ikke er efterspørgsel efter.

Fordelene ved at hælde flere bælgfrugter på tallerkenen er tidligere blevet påpeget i Videnskab.dk-artiklen: Miljøet lider under vores madvalg – er bælgfrugter en del af løsningen?

Forskere finder fremtidens klimatræer

Vi ved, at klimakrisen kommer til at sætte et aftryk på naturen. Det betyder for eksempel, at nogle nåletræer potentielt vil få sværere ved at overleve i Danmark – nogle vil tilpasse sig, andre må lade livet.

Det har fået en række danske forskere til at se ud i verden og undersøge, hvilke træer der vil være gode til at tilpasse sig det danske klima i fremtiden.

Forskerne har gennemtrawlet over 100 egetræer fra forskellige lande, og resultaterne viser, at eg fra Nordamerika, Korea og Japan har bedre chancer for at overleve herhjemme, end træer fra Sydeuropa har, skriver Københavns Universitet.

Rent teknisk har forskerne analyseret et kæmpe datasæt på flere hundrede træer fra 62 forskellige områder i Europa, Asien, USA og Sydamerika, der har vokset i den botaniske have Arboretet i Hørsholm.

Og ud af dem har 27 egetræer fra Nordamerika, Asien og Europa altså vist sig at være særligt modstandsdygtige overfor ændrede klimaforhold, lyder forskernes konklusion i studiet, som er udgivet i tidsskriftet Forestry.

Rent historisk er træer – eller i hvert fald deres frø - nærmest blevet båret rundt af fugle og vinden, og de har over tid tilpasset sig og slået rødder i nye områder.

Og sådan fungerer det ret beset stadigvæk, men klimakrisen og ændringer i vejrforhold giver forskerne dybe panderynker på træernes vegne:

»Træer er som udgangspunkt dygtige til at tilpasse sig nye forhold, som de har bevist gennem Jordens historie. Men idet klimaforandringerne går så stærkt, kan træerne ikke nå at følge med. Derfor er det vigtigt at kende træernes klimatiske smertegrænser og begynde at reagere på dem i tide,« siger Anders Ræbild, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, i pressemeddelelsen.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker