Nettet skaber journalist-splid på redaktionerne
På avisernes redaktioner er der en kamp mellem web- og avisjournalister om, hvem der skal bringe nyhederne: Det hurtige net eller den grundige avis.

Efter aviserne er begyndt at bringe nyheder på nettet, er der opstået en konkurrence om, hvilken journalistik der er mest 'rigtig': Hurtige netnyheder eller grundige avishistorier. (Foto: Colourbox)

Efter aviserne er begyndt at bringe nyheder på nettet, er der opstået en konkurrence om, hvilken journalistik der er mest 'rigtig': Hurtige netnyheder eller grundige avishistorier. (Foto: Colourbox)

Nogle journalister skriver om kongehuset. Andre om udviklingen i Mellemøsten.

Og så er der dem, der skriver om det hele, og skal gøre det hurtigt og underholdende. Net-journalisterne.

I modsætning til de traditionelle avis-journalister, går de meget op i at skrive nyhederne hurtigt – men knap så grundigt researchet.

Den forskel betyder, at de journalistiske redaktioner er blevet steder, hvor konkurrencen er hård. For både avis-, radio- og TV-redaktionerne har traditionelt stået for nyhedsdækningen og giver den ikke fra sig uden kamp.

»Journalisterne befinder sig i en form for kampzone. De kæmper om, hvem der får retten til nyhederne,« siger Jannie Møller Hartley, Institut for Kommunikation, virksomheder og informationsteknologier, Roskilde Universitetscenter.

Hun har netop skrevet ph.d.-afhandling om internetnyheder og journalisters forhold til dem.

Internettet har udvidet kampzonen

Jannie Møller Hartley fortæller, at redaktionerne faktisk altid har været en kampzone. Journalister har internt på redaktionerne altid kæmpet indbyrdes om at få de bedste nyheder.

Og de forskellige medier har konkurreret om at komme først med det sidste nye.

»Men når der kommer et nyt medie som internettet, bliver kampzonen udvidet. Der er kommet en større kamp om at bringe nyhederne,« fortæller Jannie Møller Hartley.

Netjournalisterne mener, at de skal bringe nyhederne, imens de er så nye som muligt. Avisjournalisterne vil bringe nyhederne i avisen, hvor de bliver behandlet mere grundigt , fordi der er mere tid til at skrive dem. 

Ressourcerne flyder til nettet

Den journalistiske kampzone er derfor intensiveret og accelereret i løbet af det seneste årti, hvor nettet er boomet.

»Det er efterhånden tolv til femten år siden, der blev oprettet netredaktioner i de store mediehuse. Siden er der blevet flyttet flere og flere journalister fra de traditionelle medier til nettet.«

»Nettet har altså fået flere ressourcer. Og samtidig bliver der lavet mere selvstændigt journalistisk stof end tidligere,« siger Jannie Møller Hartley.

Netartikler er hele tiden under forandring

Fakta

Forskning viser, at nye medier – som internettet – ikke udraderer de gamle medier som aviser, tv og radio. I stedet stiger vores forbrug af medier, så vi i virkeligheden bruger dem alle.

Det har betydet, at netjournalistiskken har fået sin egen identitet. Nogle særlige ting, som kendetegner netop den.

Netjournalisterne ser – i modsætning til tv-, radio- og avisjournalisterne – deres artikler som noget, der hele tiden er under forandring.

»At lave artikler til nettet er anderledes. Jeg har kaldt den form for journalistik for ’procesjournalistik’. Artiklerne kan hele tiden rettes til og omformes af journalisterne.«

»Så når en læser går ind på en nyhed, er det svært at se, om det er den endelige historie, eller om der kommer mere,« siger Jannie Møller Hartley.

På den måde kommer net-artiklerne til at udfylde hullerne mellem avisernes, TVs og radioens nyheder. Nettet fylder mere og mere.

Nyhedsstrømmen bliver hurtigere og hurtigere

Det samme gør derfor kravet om hurtighed i formidlingen af nyheder.

»Hele nyhedsprocessen er accelereret med nettet. En nyhed udvikler sig hurtigere end tidligere.«

»Kilderne oplever nok også, at de bliver ringet hurtigere op, når de har noget at sige.«

»Det vigtigste for journalisterne på netredaktionerne er, at de er hurtige med nyhederne. De har besluttet sig for, at det er det, de vil satse på.«

»Men det hænger jo også sammen med, at de ikke har ressourcerne til at producere eksempelvis undersøgende journalistik,« siger Jannie Møller Hartley.

Internettet kan meget mere end hurtighed

Modsætningen mellem avis og net behøver i virkeligheden ikke altid at være så stor. Nettet kan bruges til mere end hurtige nyheder.

»Man kan sige, det er mærkeligt, at det netop er hurtigheden, der er blevet så vigtig. Nettet kan så meget andet.«

»Man kan jo lave dybe, lange artikler. Korte tabloidartikler. Borgerinddragelse, video og meget mere,« konstaterer Jannie Møller Hartley. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk