En gang lignende internettet en demokratisk revolution, der ville gøre os alle til gode borgere i en konstant udveksling af erfaringer og synspunkter.
Men i realiteten er det eliten, der sidder på debatten. Ikke fordi de ikke lader andre komme til orde, men fordi de borgere, der deltager i den politiske- og kulturelle debat i den analoge verden, også er dem der deltager i åndslivet i den digitale verden.
Det viser en ny amerikansk undersøgelse, der bliver bakket op af dansk forskning.
Det er almindelig kendt, at der er en digital kløft mellem dem, der er online, og dem der ikke er.
Men nu viser den amerikanske undersøgelse, at under 10 procent af de amerikanere, der er online, deltager i produktionen af indhold på nettet.
Det vil sige, at mens de måske nok opdaterer deres Facebook status, så deltager de ikke i debatten omkring kultur og politik.
Det er sammenfaldende med, at meget af den debat er rykket online – og i dag foregår i bloguniverser som amerikanske Huffington Post eller danske Jyllands-Posten, Berlingske og Kommunikationsforum.
Arbejderklassen er tavs
Jen Schradie fra Berkeley University står bag undersøgelsen, hvor hun har analyseret data fra 41.000 voksne amerikanere, der er blevet undersøgt af Pew Internet and American Life Project.
Tallene viser, at der er 1,5 gang større sandsynlighed for, at college-dimittender blogger i forhold til high school-dimittender.
Der er også dobbelt så stor sandsynlighed for, at de uploader billeder eller video, og tre gange større chance for, at de skriver en kommentar online.
En gang troede vi, at nettet ville føre til den store demokratisering, hvor alle kunne være med, men vi må konstatere, at det faktisk er modsat.
Jakob Linaa Jensen
Resultatet indikerer, at den digitale kløft på web 2.0 er større mellem rig og fattig end mellem gammel og ung, og understreger, at fattige og arbejderklassen ikke har ressourcerne til at tage del i samfundslivet, som i højere grad rykker online.
»Konventionelt har vi tænkt, at internettet gør os alle lige og skaber større diversitet i debatten. Men resultatet viser, at internettet faktisk forstærker de socioøkonomiske barrierer, som allerede eksisterer. Det vil få større og større konsekvenser efterhånden som mere og mere af vores liv rykker online,« siger Jen Schradie.
I undersøgelsen har hun føjet data ind i et skema over de 10 online aktiviteter, som i højst grad bidrager til debat.
Det drejer sig om aktiv deltagelse på Facebook, youtube, fora, chatrum, blogs og ens egen hjemmeside.
»Arbejderklassen er underrepræsenteret på nettet, og uden deres stemmer vil deres problemer blive overset,« siger Jen Schradie.
Samme mønster i Danmark
Undersøgelsens resultat minder om resultater Jakob Linaa Jensen fra Institut for Informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet er kommet frem til.
»Vores tal viser, at veluddannede er mere aktive på nettet, men det er ikke anderledes end i offline verdenen. Her er det de samme veluddannede, der er mest aktive. Veluddannede er bedre rustet til at være aktive medborgere både offline og online. Så der er en kløft mellem forskellige segmenter i samfundet,« siger Jakob Linaa Jensen.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er 40 procent af den danske befolkning it-analfabeter, og hver femte dansker har aldrig siddet foran en computer.
Derfor er computeren og netadgang blevet endnu et af de områder, hvor dele af befolkningen bliver ladt tilbage.
»En gang troede vi, at nettet ville føre til den store demokratisering, hvor alle kunne være med, men vi må konstatere, at det faktisk er modsat. Det tyder på, at nettet forstærker nogle af de effekter, der er i samfundet, så de uudannede har endnu sværere ved at begå sig,« siger Jakob Linaa Jensen.
