Netrebeller er gammel vin på nye flasker
Wikileaks og hackergruppen Anonymous stormer frem: de politiske netrebeller er noget helt nyt. Men ny dansk forskning viser, at fænomenet er set mange gange før.

Grupper som Anonymous og Wikileaks benytter sig af nye teknologier som internettet. Men ifølge Christina Neumayer har de stadig en masse tilfælles med deres revolutionære forfædre (Foto: Colorbox)

Grupper som Anonymous og Wikileaks benytter sig af nye teknologier som internettet. Men ifølge Christina Neumayer har de stadig en masse tilfælles med deres revolutionære forfædre (Foto: Colorbox)

Uden internettet, Twitter og Facebook ville det have været sværere for egypterne at koordinere deres kræfter, da de væltede diktatoren Hosni Mubarak i foråret 2011.

En del i Vesten har simpelthen valgt at kalde den egyptiske revolution for Twitter-revolutionen. 

Men Christina Neumayer er skeptisk over for, hvor meget internettet egentlig har forandret. Hun er ph.d-studerende ved faggruppen Digital Media and Communication ved IT Universitetet og er netop gået ind i den sidste fase af sin ph.d-afhandling om politisk aktivisme på internettet:

»Teknologien har forandret meget – internettet er blevet enormt vigtigt for politisk aktivisme. Men det, jeg har fundet ud af, er, at der faktisk stadig er mange lighedstræk mellem nutidens og fortidens rebeller,« siger Christina Neumayer

Lad os først se nærmere på nutiden

Netrebeller forklæder sig

Et af de mest berømte eksempler på, hvordan internettet er blevet så vigtigt for nutidens rebeller, er Hackergruppen Anonymous. Uden internettet havde den ikke kunne genere hele regeringer i sympati med Occupy Wall Street-bevægelsen (se faktaboks).

Hvordan gør de det? Ifølge Christina Neumayer er en af strategierne hos dem, der vil noget andet end magthaverne, forklædning – eller det, der inden for informationsvidenskaben kaldes for cloaking.

Fakta

Occupy Wall Street-bevægelsen startede i New York i september 2011. Bevægelsen protesterer imod ulighed og for social retfærdighed. Sidenhen har Occupy Wall Street slået rødder i lande over hele verden – også i Danmark

Cloaking skjuler politiske budskaber på to måder:

1. Ved at flette dem ind i tekster, som ellers ikke virker politiske

2. Ved at udnytte mulighederne i nye teknologier

Abortmodstanderne udnytter cyberspace

Et nutidigt eksempel på, hvordan politiske modstandere fletter budskaber ind i tekster, som ikke virker politiske kan du se på www.teenbreaks.com.

Hvis man surfer ind på Teenbreaks, ser det ud som om, man er inde på en helt normal hjemmeside for teenagere. Her er skrigende farver, smilende unge mennesker samt en del af de klassiske spørgsmål, som rører sig i teenageres hjerter: gruppepres, kærlighed, forelskelse, sex.

Men ved nærmere eftersyn er hjemmesiden en forklædning for abortmodstandere (se faktaboks). Den gravide teenager, der overvejer abort, kan på Teenbreaks.com læse en hel masse om, hvordan hun selv har været et foster engang, og hvor farligt det egentlig er at få foretaget en abort. I bunden af siden står der:

»Dit liv – det er fantastisk!«

Hackergruppen Anonymous skjuler ofte deres identitet. I offentligheden symboliserer de kombinationen af revolution og forklædning ved at bære de karakteristiske Guy Fawkes-masker. Guy Fawkes (1570-1601) stod i spidsen for det katolske 'Gunpowder Plot', der i 1601 forsøgte at udrydde den protestantiske elite ved at sprænge det engelske parlament i luften. Forsøget mislykkedes (Foto: Vincent Diamante)

Og hvis du ønsker yderligere information, kan du ringe til en hotline.

Bush-modstanderne tager fusen på dig

Et eksempel på, hvordan nutidens politiske modstandere cloaker deres budskaber ved hjælp af nye teknologier, kommer fra de amerikanske venstreorienterede.

Hjemmesiden www.gwbush.com lyder som en støtteside til den tidligere amerikanske præsident George W. Bush. Men hvis du klikker ind på hjemmesiden, vil du se, at den ikke leder hen til www.gwbush.com alligevel. I stedet bliver du omdirigeret til www.stickergiant.com, hvor du kan købe farvestrålende stickers, der blandt andet indeholder sætninger som:

»I’ll always hate George W. Bush«

Eller

»Fear Bush«

Fortidens Twitter findes i Hoover-arkivet

Fakta

De amerikanske abortmodstandere kaldes også for pro-life-bevægelsen. Deres vigtigste argument imod abort er, at et foster også er et menneske. I USA forbindes pro-life-bevægelsen ofte med den amerikanske højrefløj, og selvom langt de fleste abortmodstandere er fredelige, findes der flere eksempler på, at amerikanske abortlæger er likvideret af ekstremistiske pro-life-tilhængere.

Men Christina Neumayers idé var altså, at der ikke er så meget nyt i den slags strategier. For at blive klogere på, om det virkelig passede, rejste hun et semester til Stanford University. Her dykkede hun ned i Hoover-arkivet, der blandt andet har en masse dokumenter fra tiden under Adolf Hitlers Nazi-regime fra 1933-45.

Og resultatet passede som hånd i handske med hendes idé:

»Det, jeg ville vise, var jo, at selvom nutiden på mange måder er meget forskellig fra fortiden, er der alligevel mange ligheder.«

»Pludselig faldt jeg over noget rigtigt interessant: det viste sig, at de strategier, som de venstreorienterede modstandsfolk under anden verdenskrig brugte, havde rigtig meget tilfælles med nutidens internetrebeller,« fortæller Christina Neumayer.

Tyske cigaretpakker skjulte politiske budskaber

Nogle af de dokumenter, hun stødte på i Hooverarkivet, stammer fra tyske cigaretpakker. Dengang var en cigaretpakke nemlig ikke bare en cigaretpakke, som dem vi kender i dag. De indeholdte minibøger, hvor man blandt andet kunne blive klogere på den græske filosof Platons ideer om kærlighed, eller man kunne blive klogere på, hvordan man bedst bevarer håret.

Ved første øjekast var minibøgerne helt uskyldige. Der stod side efter side om, hvor vores hår kommer fra, og hvad man kan gøre for at bevare det.

Men pludselig ændrede bøgerne sig. Sidernes indhold drejede væk fra håret, og ind på opråb og breve fra forskellige modstandsfolk – blandt andet fra socialdemokratiske, tyske modstandsfolk, som havde søgt tilflugt i Prag efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933.

Fakta

www.gwbush.com blev skabt af The Yes Men. Bag The Yes Men gemmer sig Jaques Servin og Igor Vamos, der ofte udnytter de moderne medier til at sprede deres budskab om emner, som de finder problematiske. Deres aktion med gwbush.com blev deres gennembrud: selveste George W. Bush følte sig nødsaget til at kommentere på initiativet, som han fandt under lavmålet.

Ifølge Christina Neumayer er eksemplet fra nazitidens cigaretpakker et godt eksempel på, hvordan også de tyske modstandsfolk benyttede sig af de to forskellige slags cloaking, som nutidens rebeller på internettet bruger.

For det første udnyttede socialdemokraterne den teknologi, som lå i mini-bogformatet, der kom ud til de cigaretrygende tyskere i 1933. Og bagefter flettede de deres budskaber ind i en ikke-politisk tekst om, hvordan man bedst bevarer håret. 

Tag hypen med et gran salt

Men hvis fortidens og nutidens rebeller alligevel har en del tilfælles, hvorfor så al den store ståhej om internettet?

»Faktisk ser vi, at hver gang der kommer en ny kommunikationsteknologi, så er der en stor hype om det, fordi det er nyt og spændende,« siger Christina Neumayer: »Det gjaldt bogtrykkerkunsten, fjernsynet og senest internettet. Dengang telefonen kom frem, skulle den stå på sit helt eget bord, så man nærmest kunne udstille den,« fortæller hun

Selvom Christina Neumayer er med på, at teknologien forandrer verden omkring os, er hun alligevel skeptisk over for den slags hype:

»Det er jo ikke teknologien i selv, som forandrer vores politiske ideer. Venstreorienterede i dag vil have social retfærdighed ligesom venstreorienterede førhen. Nej, det, der for alvor, forandrer vores ideer er, når den politiske og sociale sammenhæng ændrer sig – eksempelvis når Hitler starter anden verdenskrig eller hvis der begynder at tegne sig et flertal for fri abort.«

»Så selvom der selvfølgelig er sket en masse med teknologien gennem tiderne, er der også en del, som består. Vi har altid mennesker, som gerne vil forandre, og der vil altid være magthavere, som ikke vil det samme.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk