Netflix og fiktion vinder over historiebøgerne: Vi husker det, vi ser, bedre end det, vi læser
Seerne husker The Crown og Atlantic Crossing som fakta, ikke fiktion. Det skal serieskaberne tage ansvar for, mener norsk historiker.
film tv hukommelse hændelser begivenheder huske korrekt serieskabere historie psykologi The Crown Atlantic Crossing kongelige politikere

Har det konsekvenser for vores historieforståelse, at vi er bedre til at huske, det vi ser på skærmen, end det vi læser? (Foto: Shutterstock)

Har det konsekvenser for vores historieforståelse, at vi er bedre til at huske, det vi ser på skærmen, end det vi læser? (Foto: Shutterstock)

Serier som 'The Crown' på Netflix og 'Atlantic Crossing' på den norske pendant til DR, NRK, er blevet kritiseret for at rekonstruere historien.

Ikke alt, som vi ser på skærmen, stemmer overens med virkeligheden.

I Atlantic Crossing (som er en co-produktion med DR og svenske SVT, red.) overbeviste den norske kronprinsesse Märtha den amerikanske præsident om gå med i 2. verdenkrig. Men det gjorde hun sandsynligvis ikke i virkeligheden.

I 'The Crown' blev Margaret Thatchers søn meldt savnet, da han forsvandt i ørkenen under i et Paris-Dakar-rally samtidigt med optrapningen af ​​Falklandskrigen, hvilket skaber en yderst dramatisk situation for Margaret Thatcher.

Men sådan forholdt det sig bare i virkeligheden. Mark Thatcher forsvandt faktisk adskillige måneder tidligere i seks dage, men han var for længst vendt hjem igen, da krigen begyndte.

Hvor farligt er det at pynte sandheden i serier som denne? Ved seerne, hvad der virkelig skete, og at det, de ser på skærmen, er fiktion?

Vi er bedre til at huske TV, streaming og film

Måske ikke. Forskning viser, at vi er bedre til at huske det, vi ser på skærmen, end det, vi læser.

»Film og serier giver os flere veje ind i hukommelsen,«  siger Annika Maria Melinder, professor i psykologi ved Universitetet i Oslo.

»Når vi ser ting, koder vores hjerne både det, vi ser, hører og føler,« siger hun.

Når vi skal huske, hvad der er sket, har vi derfor mange muligheder for at hente det frem igen. Så kan vi huske billeder, lyde eller scener, vi genkender.

Følelser får os også til at huske bedre

Følelser får os også til at huske bedre. Hvis vi bliver vrede, chokerede eller påvirkede af noget, vi ser på skærmen, bliver det også lettere at huske.

»Film og serier serverer minderne på et sølvfad for os,« siger Annika Maria Melinder.

Nå vi derimod læser en tekst - som eksempelvis historiebøgerne i skolen - er vejen til hukommelsen betydeligt smallere.

»Det kræver mere energi og kognitiv kapacitet. Først skal vi identificere bogstaverne, sætte dem sammen i ord og sætninger, så de giver mening. Processen er mere krævende og tager en stor del af vores opmærksomhed,« siger Annika Maria Melinder.

Historieprofessor: Kan være tilladt at justere virkeligheden i dramaer

Einar Lie er historieprofessor ved Universitetet i Oslo. Han har deltaget i debatten om NRK's skildring af kronprinsessens forhold til Roosevelt.

Ifølge Einar Lie er det nogle gange i orden at ændre historiske begivenheder og hændelser i serier og film.

»I en dramatisering er man ofte nødt til at foretage justeringer,« siger han.

Ingen ved jo rigtigt, hvad der blev sagt mellem dronning Elisabeth og Diana, da Diana opsøger hende og beder om hjælp til rollen som nybagt prinsesse - kun de to var til stede.

Så kan det være tilladt at ty til fortolkninger og spekulationer ifølge Einar Lie.

»Men nogle gange ender vi med et helt forkert billede af historiske hændelsesforløb,« siger Einar Lie.

»Og vi kommer ikke udenom, at tv-serier, der når ud til hundreder af tusinder af seere, har en meget større effekt end lærebøger og studier, som historikerne skriver,« siger han.

Han mener, at lærebøger og historiebøger bliver læst af langt færre. Derfor bliver det, der sker i serier og film, siddende i mange - selvom det ikke er den samme historie, der står beskrevet i lærebøgerne.

Ikke farligt at justerer små hændelser

Men er det så farligt, hvis vi husker historien forkert?

»Nej, ikke små, konkrete begivenheder,« svarer Einar Lie.

Som for eksempel da Margaret Thatchers søn forsvinden bliver skubbet et par måneder for at skabe mere drama i 'The Crown'.

»Det er ofte helt i orden at ændre virkelige hændelser. Men man skal være sig meget bevidst om, hvilken slags historisk forståelse man skaber blandt folk, som ser det,« siger Einar Lie.

Serieskaberne har et ansvar

Han mener, at det er serieskabernes ansvar, hvordan vi som publikum forstår historien.

»Når de kongelige bliver fremstillet som personer med enestående strategiske evner, politikere bliver fremstillet som svage eller retningsløse, og klarsynede generaler ender et sted midt imellem, som i 'Atlantic Crossing', synes jeg det bliver problematisk,« siger Einar Lie.

»Det kan bestemt gavne kongehuset, men på bekostning af de demokratiske institutioner.«

Forsøgsdeltagere huskede fejlagtige oplysninger fra film

En amerikansk studie fra 2009 støtter både Annika Maria Melinder og Einar Lie i, at vi er bedre til at huske ting, vi ser på film. 

Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, omtale studiet, da det blev publiceret.

Studiet inkluderede 108 forsøgsdeltagere, som blev inddelt i grupper. De så klip fra 9 forskellige film og læste 9 korte faglige tekster om det samme emne.

Enkelte hændelser i filmene var usande og stred imod faktiske hændelser, mens teksterne indeholdt faktuelle oplysninger om historien.

Da forsøgsdeltagerne skulle gengive historien, huskede næsten halvdelen af dem de fejlagtige oplysninger fra filmen.

Enkelte af forsøgsdeltagerne, som svarede forkert, mente endda, at de havde læst det i fakteksterne, som jo kun indeholdt faktuelle oplysninger.

Hjælper det med advarsler?

Som følge af kongefamiliens kritik af 'The Crown' har de engelske myndigheder bedt Netflix om at forsyne hvert afsnit med en advarsel om, at TV-serien ikke er virkelighed.

Historikeren Einar Lie er dog langt fra overbevist om, at det kommer til at gøre en forskel.

»Under alle omstændigheder trækker det i den modsatte retning af en markedsføring, hvor serieskaberne understreger, at de har noget ekstraordinært at bringe til forståelsen af tidligere begivenheder.«

Specifikke advarsler fungerer bedst

I det amerikanske studie testede forskerne også effekten af advarsler.

Før forsøgsdeltagerne så filmen, blev de i forskellig grad advaret om filmens troværdighed.

Det viste sig, at gennerelle advarsler ikke fik dem til at svare mere korrekt, efter de så en film med fejlinformationer.

For eksempel: 'Serien er baseret på virkelige hændelser, men enkelte begiveheder og personer er opdigtede'.

Men en specifik advarsel om indholdet reducerede fejlopfattelserne-

I The Crown's tilfælde kunne der stå: 

»I denne episode er begivenhederne omkring Margaret Thatchers søn ændret, så de passer ind i fortællingen om Falklandskrigen. Sønnen forsvandt, et par måneder før krigen startede, og forsvindingen var ikke direkte forbundet med Thatchers håndtering af den.«

Forskerne ved dog ikke, hvor længe advarselseffekten varer.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk