Neandertalere mæskede sig angiveligt i haj- og delfinkød
neandertale_grotte_portugal.

Knoglerester fundet i grotten Figueira Brava i Portugal afslører, at neandertalerne som levede her, spiste havdyr til cirka halvdelen af deres måltider, skriver BBC. (Foto: JOAO ZILHÃO/ Science)

Knoglerester fundet i grotten Figueira Brava i Portugal afslører, at neandertalerne som levede her, spiste havdyr til cirka halvdelen af deres måltider, skriver BBC. (Foto: JOAO ZILHÃO/ Science)

Kilde: 
30 marts 2020

Vores fortidsslægtninge har angiveligt nydt delikate hajfinner og udsøgte delfinstykker på en strand i Portugal for omkring 100.000 år siden.

Ifølge BBC bidrager et nyt studie til en efterhånden stor mængde evidens, som peger på, at neandertalere spiste havdyr.

Det overrasker, fordi forskerne i årtier har tænkt, at fiskefangst var forbeholdt vores egen art, Homo sapiens.

I følge BBC går en teori på, at havdelikatesserne har ’boostet’ hjernen på Homo sapiens og var årsag til en pludselig opblomstring i kreativitet og opfindelser blandt menneskearten for omkring 200.000 år siden.
 

Teorien går yderligere på, at dette ’hjerne-boost’ var en medvirkende faktor til, at Homo sapiens udkonkurrerede både neandertalerne og denisovaner.

al_knogle_neandertaler_havdyr

I grotten fandt forskerne blandt andet hvirvelknogler fra en ål. (Foto: JOAO ZILHÃO/Science)

Men i Portugal har forskerne nu fundet beviser på, at neandertalerne spiste både muslinger, krabber, hajer, ål, delfiner og sæler.

De nye fund udfordrer derfor teorien om, at Homo sapiens’ overlegenhed skulle være opstået på baggrund af deres fiskeføde, mener Matthew Pope, som er seniorforsker i arkæologi ved University of California i London, ifølge BBC. Matthew Pope er ikke selv involveret i studiet.

Du finder studiet i det videnskabelige tidsskrift Science.

AL

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.