Nazitysklands KZ-lejre bliver anskuet vidt forskelligt
Mens katolikkerne trækker en parallel fra koncentrationslejre til Kristi lidelse, mener jøderne, at lejrene repræsenterer gudløshed.

Fra mindestedet Auschwitz-Birkenau. (Foto: C.Puisney)

Fra mindestedet Auschwitz-Birkenau. (Foto: C.Puisney)

»Historien fortælles forskelligt og bliver brugt forskelligt af forskellige aktører,« fortæller lektor Trond Risto Nilssen ved Høskolen i Nord-Trøndelag.

Han har forsket i eftertidens brug af koncentrationslejrene fra 2. verdenskrig.

»Vi er tilbøjelige til at tro, at koncentrationslejrene er mindemærker, som altid har formidlet det samme. Sandheden er dog, at formidlingen ændres og fornyes kontinueligt,« siger Trond Risto Nilssen.

En lang række forskellige interesseorganisationer og andre aktører har haft indflydelse på fortolkninger, formidlingstiltag og æstetiske udtryk for lejrene.

De bedste eksempler på dette er ifølge Trond Risto Nilssen, hvordan katolske gejstlige har gjort Dachau til deres sted, og hvordan de politiske fanger i Sachsenhausen fik en speciel position i mindelandskabet under DDR-regimet.

Guds nærvær eller fravær

Den katolske kirke bruger lejrene på en måde, som adskiller sig ganske meget fra alt andet. I Dachau har de bygget et nonnekloster tæt på lejren, og rejst flere monumentale religiøse symboler.

»Katolikkerne trækker faktisk en parallel fra lidelserne i lejrene til Kristi lidelse på korset. Dette står i stærk kontrast til for eksempel den jødiske opfattelse, hvor koncentrationslejrene repræsenterer en fuldstændig mangel på guddommeligt nærvær,« forklarer Trond Risto Nilssen.

»Og mens Auschwitz under kommunismen blev brugt til at markere politisk front mod Vesten, noget vi blandt andet så gennem afsløringen af et stort monument i 1967, fremstår brugen af mindesmærket i dag som en fælles fordømmelse af det, som skete i koncentrationslejren.«

Auschwitz-Birkenau og Dachau i søgelyset

Et andet eksempel på interessegruppers historiebrug er, hvordan forskellige nationale fangegrupper i Auschwitz har fået stor plads gennem egne udstillinger, mens enkeltfanger og deres pårørende har haft stærk indflydelse både i Dachau og i Mauthausen.

En port ved koncentrationslejren i Dachau. I baggrunden til højre kan skimtes et mindesmærke. (Foto: Tatjana8047 )

»Alt dette har haft betydning for, hvordan mindestederne er blevet taget i brug i formidling over for nye generationer,« siger Trons Risto Nilssen.

Han har specielt set på fire forskellige tyske koncentrationslejre, som alle havnede under forskellige regimer efter krigen: Auschwitz-Birkenau i Polen, Mauthausen i Østrig, Dachau i Tyskland og Sachenhausen i det tidligere Østtyskland.

Politiske og religiøse interesser

»Jeg har set på, hvordan det nationale kommer til syne, og hvordan forskellige politiske og religiøse interesser har præget fremstillingen. I Auschwitz, for eksempel, har der været store kontroverser mellem formidlingen af det nationale kontra det internationale.«

»Cirka hundrede tusinde polakker blev henrettet i denne lejr, mens hele 1,5 millioner mennesker mistede livet totalt.«

Og til trods for, at også 25.000 romaer blev dræbt her, er den museologiske fremstilling af dette stadig meget ny, siger Trond Risto Nilssen.

Forskningsprojektet, kaldet ”Rædslens monumenter. Historiebrug og formidling i et udvalg af tidligere koncentrationslejre efter 1945”, har vist, at udviklingen af mindestederne er foregået i forskellige faser. Hvert enkelt mindested er blevet præget af stedernes egen historie.

»Samtidig er de også påvirket af et formidlingssprog, som kan knyttes til en internationale enighed om, hvordan krigsepoken bør behandles,« afslutter forskeren.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker