Nature: Disse 10 personer gjorde en bemærkelsesværdig forskel for videnskaben i 2020
Listen for 2020 er ulig nogen anden. I år står personerne nemlig bag afgørende beslutninger eller forskning foretaget under en verdensomspændende sundhedskrise.
corona nature 10 væsentlige forskere

Hvert år kårer tidsskriftet Nature 10 personer, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for det videnskabelige samfund.  (Foto: Shutterstock)

Hvert år kårer tidsskriftet Nature 10 personer, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for det videnskabelige samfund.  (Foto: Shutterstock)

Hvert år fremhæver tidsskriftet Nature ti personer, der har gjort en stor forskel for videnskaben i det forgangne år. 

Dette års liste er mere end bemærkelsesværdig. Man vil kunne fremhæve den som en historisk kilde, et slags overblik over det underlige kriseår, vi er på tærsklen til at træde ud af.

Mellem listens linjer kan man skimte pandemiens udvikling. Fra en kinesisk virolog kortlagde corona-genomet i januar, til talsmænd for medicinalfirmaet Pfizer i starten af november kunne præsentere gode vaccinenyheder til en verdenspresse, som havde holdt vejret i 9 måneder.

En del af den presse er Videnskab.dk. Vi har dækket smitten fra start til i dag. Og vi fortsætter med at gøre det.

Læs alle vores artikler om covid-19, eller hold dig opdateret i vores live-artikel Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling, der optages med de nyeste tal dagligt.

Om Natures 10 udvalgte

Hvert år udgiver det videnskabelige tidsskrift Nature en liste med ti meget betydningsfulde personer for videnskaben i det forgangne år. 

De ti er ikke som sådan de vigtigste personer for videnskaben, men historierne fra eller om disse ti personer belyser nogle af de mest betydningsfulde videnskabelige begivenheder i løbet af året. 

Tidsskriftet anerkender, at store dele af den forskning, der udføres i dag, sker i teams. Derfor er flere af de fremhævede personer ledere for grupper, der står bag de bemærkelsesværdige bedrifter.

En særlig svenske pige var på listen sidste år. Læs artiklen: Nature: Greta Thunberg er blandt videnskabens mest betydningsfulde personer i 2019

Kilde: Nature

Fra Wuhan med kærlighed

Den kinesiske top-virolog Zhang Yongzhen modtog i starten af januar en lille metalkasse med en testtube i sit laboratorium i Shanghai.

Testen stammede fra en arbejder i et eksotisk kødmarked i den kinesiske by Wuhan, der inden længe skulle komme på alles læber.

Zhang Yongzhen er ekspert i såkaldt RNA-sekvensering. I løbet af to dages søvnløst arbejde lykkedes det ham og hans team uhørt hurtigt at finde genomet på den virus, der sidenhen skulle komme til at lægge gaderne i det meste af verden øde.

Yongzhen kunne konstatere, at den nye coronavirus mindede om den smitsomme og dødelige SARS-virus fra 2003, hvorfor den fik navnet SARS-CoV-2.

Professoren offentliggjorde genom-sekvensen til den øvrige verden 11. januar. Nu findes han også på listen over TIME’s mest indflydelsesrige personer i 2020 og fremhæves af Nature som én af de personer, der har gjort den største forskel for videnskaben i 2020. 

Rådede myndighederne til første coronanedlukning

En anden kinesisk epidemolog Li Lanjuan råbte vagt i gevær overfor den hastige smittespredning i Wuhan.

Hun overbeviste den lokale regering om at lukke byen 23. januar, inden det kinesiske nytår. Sådan reddede hun tusindvis af liv ved at sænke virussspredningen.

At kineserne kunne lukke en storby ned, trak dengang vilde overskrifter herhjemme, men 10. marts blev det også virkelighed herhjemme, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde bebudede, at Danmark lukkede ned.

Efter sin vigtige indgriben rejste den 73-årige kinesiske topforsker i øvrigt selv til Wuhan, hvor hun behandlede coronapatienter med sit forskerteam i to måneder. Hun foretager vigtig forskning i coronamutationer i dag.

Kaptajnen på lægeskibet

I slutningen af januar erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at verden stod overfor en global sundhedstrussel, og da blev det chefdirektør for WHO Tedros Adhanom Ghebreyesus' opgave at navigere verden gennem krisen.

Den uddannede læge og tidligere minister er som etiopier den første afrikaner, der sidder på topposten.

Verdenssundhedsorganisationen måtte stå overfor ikke bare en coronapandemi, men også en mur af kritik, der bød på anklager om nølen overfor coronatruslen og spredning af misinformation fra særligt den amerikanske præsident.

I april fik Ghebreyesus fratrukket støtten fra amerikanerne, én af de største bidragsydere, svarende til 10 procent af budgettet. 

Men det til trods lykkedes det Ghebreyesu at viderebringe vital information til sundhedsansvarlige i hele verden.

anthony fauci nature bemærkelsesværdige mennesker corona

Immunolog og læge Anthony Fauci skulle lede amerikanerne gennem coronakrisen, mens præsidenten spredte absurd misinformation på pressemøderne. Det fik ham blandt andet til at tage sig til panden. (Foto: Shutterstock)

Jakkesætklædte lys i mørket

I Danmark har vi Søren Brostrøm. I Sverige har de Anders Tegnell. 

Sundhedsfaglige personer kom til at få stor betydning og også kærlighed fra befolkningerne, der rundt omkring i verden havde brug for troværdig information og vejledning gennem krisen. 

Èn stod overfor en særlig udfordring.

Den nu afgående amerikanske præsident havde tilsyneladende svært ved at skelne fup fra virkelighed. Donald Trump rådede blandt andet sit folk til at sprøjte blegemiddel i årerne som kur mod COVID-19.

Det blev superlægen Anthony Faucis opgave at lede amerikanerne igennem en krise, der bestod i en dødelig, smitsom sygdom, men også misinformation fra et politisk overhoved, som ikke var opgaven moden. Det er der blandt andet lavet satire over.

Se Brad Pitt lave kærligt sjov med Fauci i klippet herunder.

Gode ledere skaber gode resultater

Noget, der må siges at være populært blandt vælgerne, er en god, solid og hurtig håndtering af coronakrisen.

Således blev New Zealands premiereminister Jacinda Ardern genvalgt 17. oktober. Her kunne Ardens parti Labour snuppe hele 50 procent af stemmerne og halvdelen af sæderne i det new zealandske parlament.

Og succesen er da også til at tage og føle på. Per dags dato har 25 new zealandere ud af New Zealands 4,8 millioner indbyggere mistet livet til corona, og omkring 2.000 har været smittede. I alt.

Jacinda Ardern fremhæves i Nature for sin hurtige og bestemte håndtering af krisen og roses for at fastholdte tilliden fra sin befolkning.

Kuren er på vej

I januar skønnede WHO, at der mindst ville gå 18 måneder, inden det ville være muligt for forskerne at finde en vaccine mod virussen.

Donald Trump har selv lovet, den var lige på trapperne siden april. Men det skulle faktisk vise sig at komme til at gå usandsynligt stærkt. 

Kathrin Jansen er chef for vaccineforskning og -udvikling i det amerikanske og nu verdenskendte medicinalfirma Pfizer. Hun fremhæves af Nature.

Forskeren ledte det team, der udviklede en vaccine med en virkning på over 95 procent. Uvildige forskere kalder den »fantastisk« overfor Videnskab.dk.

Det ser nu også ud til, at vaccinen vil blive taget i brug i Danmark inden jul. 

Det kan du læse mere om her: Pfizers coronavaccine: Nu er resultaterne blåstemplet, og uvildige forskere er begejstrede

Andre bemærkelsesværdige forskere

Corona er ikke det eneste felt, hvor Nature fremhæver personer, der virkelig har gjort en forskel i år. Nogle ting er nemlig, som de plejer.

Det er eksempelvis stadig vigtigt at forske i klimaet, at bekæmpe social uretfærdighed og finde værn mod andre smitsomme sygdomme.

  • Kosmolog og aktivisten Chanda Prescod-Weinstein igangsatte en protest mod systemisk racisme mod sorte i det videnskabelige miljø efter det brutale politimord på George Floyd i Minneapolis i maj.  
     
  • Adi Utarini, en indonesisk forsker i folkesundhed, ledte et forskerhold til at udvikle en genmodificeret myg, der kan blokere mod smitte med gul feber.
     
  • Verena Mohaupt styrede logistikken ved Mosaic-ekspeditionen og sørgede for 300 forskeres mentale og fysiske sikkerhed, da et forskerskib satte sig fast i den grønlandske indlandsis og igennem et år gled fastfrosset fra den ene ende til den anden af is-landet. Det bragte vægtig klimaforskning med sig.   
     
  • Og i Uruguay arbejdede virologen Gonzalo Moratorio sammen med sin regering på at udvikle et testsystem mod coronavirus. Det fik landet til at undvige en kaskade af smitte og død, skriver Nature.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk