Danske forskere er blandt de mest tilfredse i hele verden. Når man ser på parametre som autonomi, frihed og tryghed, så er danske forskere sammen med deres kollegaer fra Schweiz langt mere tilfredse end forskere i andre dele af verden.

Det viser undersøgelsen '2012 Salary and Satisfaction Survey', som tidsskriftet Nature har foretaget i over 100 lande og med mere end 11.500 respondenter.

På en skala fra 0-10 scorer danske forskere over 7 i ’generel jobtilfredshed’. På verdensplan er 67 procent af de adspurgte forskere tilfredse med deres arbejde, mens over 80 procent af danske forskere er tilfredse.

Undersøgelsens resultater går dog stik imod undersøgelser fra Dansk Magisterforening og Forskerforum, senest Forskerundersøgelsen fra 2012, der viser, at danske forskere:

• Kæmper med stress
• Ikke kan nå at forske inden for normal arbejdstid
• At kampen om midler er intensiveret
• At undervisningspligten er steget
• At forskerne er utilfredse med lønnen og ledelsen

Mangeårig tillidsmand for forskere organiseret i DJØF, medlem af Forskerforum og lektor i statskundskab på Aalborg Universitet Mogens Ove Madsen har da også svært ved at genkende resultatet af Natures undersøgelse.

»Der er meget stort pres på forskningssiden på humaniora og samfund. Forskning ender med at blive noget man har tid til efter arbejde og i ferier. Forskningen er blevet meget output-styret. Det er vigtigt at publicere. Det kan gå ud over kvaliteten, fordi meget forskning bliver repetitionsforskning, hvor der ikke er så meget nyt i forhold til artikler, man tidligere har publiceret i andre tidsskrifter, men mere er tale om genbrug« siger Mogens Ove Madsen.

Naturvidenskabelige forskere har det bedst

Han mener, at forholdene for danskere forskere er helt afhængige af, om man er inden for naturvidenskab eller samfund og humaniora.

Ifølge Mogens Ove Madsen er der ganske enkelt flere midler og mere tid i naturvidenskab, mens der er langt flere undervisningsforpligtelser inden for samfund og humaniora, og den resterende tid går til at ansøge om midler.

Han bliver bakket op af både Forskerundersøgelsen 2012’s resultater og en lang række anonyme forskeres kommentarer i samme undersøgelse (se boksen under artiklen).

Selv om Nature i undersøgelsen beskrivr, at de har spurgt »forskere generelt«, så oplyser Nature da også til Videnskab.dk, at deres undersøgelse primært drejer sig om forskere inden for naturvidenskaben.

»Vi har fået svar fra både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere, men da Nature primært har fokus på naturvidenskab, har vi fået langt flere svar fra naturvidenskabelige forskere,« oplyser pressemedarbejder Rebecca Walton fra Nature.

Sydeuropæiske forskere ramt af krisen

Nature har i år særlig fokus på finanskrisen i deres undersøgelse. Forskere i især sydeuropæiske lande er meget påvirkede af krisen.

Forskere i Spanien er dem, der i højst grad oplever, at krisen påvirker deres job. Over 70 procent af spanske forskere mener, krisen har haft negativ indflydelse. De ser også mest pessimistisk på, om de stadig arbejder i forskningsverden om fem år.

Generelt mener næsten halvdelen af verdens forskere, at krisen har haft negativ indflydelse på arbejdet, mens kun hver fjerde danske forsker mener det samme.

Finanskrisen har ikke påvirket forskeres løn

Krisen har ikke haft den store indflydelse på lønnen. Kun godt ni procent af verdens forskere oplyser, at deres realløn er faldet, mens knap halvdelen fortæller, at lønnen er steget i det seneste år.

Der er stadig store lønforskelle mellem mænd og kvinder. I nogle lande tjener kvindelige forskere kun 75 procent af mændenes løn.

Forskerne bag undersøgelsen oplyser dog, at det kan skyldes den ubalance, at flere mænd end kvinder med mange års anciennitet har besvaret spørgsmålet.

Men uanset om forskellen er reel, giver en nogenlunde lige stor andel kvinder og mænd udtryk for at være tilfredse med deres løn: 37 procent af de mandlige forskere var tilfredse eller meget tilfredse med deres løn. Det samme gælder for 33 procent af kvinderne.

Forskere i Japan, Kina og Indien var de mest utilfredse i undersøgelsen.

Generelt vurderer Nature på baggrund af besvarelserne, at mange forskere betragter forskning som et kald, hvor de går mere op i forskningsautonomi og muligheden for at lære og udvikle sig end i løn.