Nature: Danske forskere er de mest tilfredse
Danske forskere er blandt de mest tilfredse i verden, viser stor undersøgelse fra tidsskriftet Nature. Resultatet er i modstrid med danske undersøgelser.

Ny undersøgelse foretaget af tidsskriftet Nature viser, at danske forskere er blandt verdens mest tilfredse. Det gælder dog formentlig især inden for naturvidenskab. (Foto: Colourbox)

Ny undersøgelse foretaget af tidsskriftet Nature viser, at danske forskere er blandt verdens mest tilfredse. Det gælder dog formentlig især inden for naturvidenskab. (Foto: Colourbox)

 

Danske forskere er blandt de mest tilfredse i hele verden. Når man ser på parametre som autonomi, frihed og tryghed, så er danske forskere sammen med deres kollegaer fra Schweiz langt mere tilfredse end forskere i andre dele af verden.

Det viser undersøgelsen '2012 Salary and Satisfaction Survey', som tidsskriftet Nature har foretaget i over 100 lande og med mere end 11.500 respondenter.

På en skala fra 0-10 scorer danske forskere over 7 i ’generel jobtilfredshed’. På verdensplan er 67 procent af de adspurgte forskere tilfredse med deres arbejde, mens over 80 procent af danske forskere er tilfredse.

Undersøgelsens resultater går dog stik imod undersøgelser fra Dansk Magisterforening og Forskerforum, senest Forskerundersøgelsen fra 2012, der viser, at danske forskere:

  • Kæmper med stress
  • Ikke kan nå at forske inden for normal arbejdstid
  • At kampen om midler er intensiveret
  • At undervisningspligten er steget
  • At forskerne er utilfredse med lønnen og ledelsen

Mangeårig tillidsmand for forskere organiseret i DJØF, medlem af Forskerforum og lektor i statskundskab på Aalborg Universitet Mogens Ove Madsen har da også svært ved at genkende resultatet af Natures undersøgelse.

»Der er meget stort pres på forskningssiden på humaniora og samfund. Forskning ender med at blive noget man har tid til efter arbejde og i ferier. Forskningen er blevet meget output-styret. Det er vigtigt at publicere. Det kan gå ud over kvaliteten, fordi meget forskning bliver repetitionsforskning, hvor der ikke er så meget nyt i forhold til artikler, man tidligere har publiceret i andre tidsskrifter, men mere er tale om genbrug« siger Mogens Ove Madsen.

Naturvidenskabelige forskere har det bedst

Han mener, at forholdene for danskere forskere er helt afhængige af, om man er inden for naturvidenskab eller samfund og humaniora.

Ifølge Mogens Ove Madsen er der ganske enkelt flere midler og mere tid i naturvidenskab, mens der er langt flere undervisningsforpligtelser inden for samfund og humaniora, og den resterende tid går til at ansøge om midler.

Han bliver bakket op af både Forskerundersøgelsen 2012’s resultater og en lang række anonyme forskeres kommentarer i samme undersøgelse (se boksen under artiklen).

Selv om Nature i undersøgelsen beskrivr, at de har spurgt »forskere generelt«, så oplyser Nature da også til Videnskab.dk, at deres undersøgelse primært drejer sig om forskere inden for naturvidenskaben.

Fakta

Vidste du? Undersøgelser fra Times Higher Education og Nordforsk, viser, at danske forskere er blandt de mest publicerende og citerede i verden.

»Vi har fået svar fra både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere, men da Nature primært har fokus på naturvidenskab, har vi fået langt flere svar fra naturvidenskabelige forskere,« oplyser pressemedarbejder Rebecca Walton fra Nature.

Sydeuropæiske forskere ramt af krisen

Nature har i år særlig fokus på finanskrisen i deres undersøgelse. Forskere i især sydeuropæiske lande er meget påvirkede af krisen.

Forskere i Spanien er dem, der i højst grad oplever, at krisen påvirker deres job. Over 70 procent af spanske forskere mener, krisen har haft negativ indflydelse. De ser også mest pessimistisk på, om de stadig arbejder i forskningsverden om fem år.

Generelt mener næsten halvdelen af verdens forskere, at krisen har haft negativ indflydelse på arbejdet, mens kun hver fjerde danske forsker mener det samme.

Finanskrisen har ikke påvirket forskeres løn

Krisen har ikke haft den store indflydelse på lønnen. Kun godt ni procent af verdens forskere oplyser, at deres realløn er faldet, mens knap halvdelen fortæller, at lønnen er steget i det seneste år.

Der er stadig store lønforskelle mellem mænd og kvinder. I nogle lande tjener kvindelige forskere kun 75 procent af mændenes løn.

Forskerne bag undersøgelsen oplyser dog, at det kan skyldes den ubalance, at flere mænd end kvinder med mange års anciennitet har besvaret spørgsmålet.

Men uanset om forskellen er reel, giver en nogenlunde lige stor andel kvinder og mænd udtryk for at være tilfredse med deres løn: 37 procent af de mandlige forskere var tilfredse eller meget tilfredse med deres løn. Det samme gælder for 33 procent af kvinderne.

Forskere i Japan, Kina og Indien var de mest utilfredse i undersøgelsen.

Generelt vurderer Nature på baggrund af besvarelserne, at mange forskere betragter forskning som et kald, hvor de går mere op i forskningsautonomi og muligheden for at lære og udvikle sig end i løn.

Udvalgte forsker kommentarer fra Forskerundersøgelsen 2012

»Jeg passer min undervisning så godt jeg kan inden for de ca. 40 timer om ugen, jeg regner for min arbejdstid (tvungne møder regner jeg selvfølgelig med), og går så hjem og forsker på egne præmisser i min fritid.«

»Der er opstået en tællekultur på forskningsområdet. Der publiceres mængder af artikler med meget små resultater, der skrives uendeligt mange ansøgninger.«

»Det helt store problem for arbejdsvilkår og forskningsfrihed er den 100% eksterne finansiering.  I dag konkurrerer jeg ikke med fagfæller om eksterne midler, men med forskere indenfor helt andre områder så som biologer og matematikere.‹

»Før kunne vi koncentrere os om fornyelsen i forskning, undervisning og formidling. Nu skal vi bruge alt for mange kræfter til at forsvare velfungerende forsknings- og undervisningsmiljøer imod ... "reformer". Jeg kunne blive ved, og ved, og ved, og ved. Jeg tror at universiteterne er ved at blive slået i stykker ved kombinationen af universitetsloven, uansvarlige bestyrelser, inkompetente ledelse og dels mekaniske, dels elitære finansieringsmodeller.«

»Jeg er vendt tilbage til AU fra at have arbejdet på topuniversitetet i UK og US de seneste 3 år (international top 5) og er chokeret over den resultaterne af den ringe, ukvalificerede og akademisk respektløse, men såkaldte professionelle ledelse.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk