Nationalmuseet: Vi udfordrer grænserne for formidling i ny vikingeudstilling
KOMMENTAR: Nationalmuseets vikingeafsnit er blevet genskabt i et samarbejde med designeren Jim Lyngvild, og det har givet anledning til heftig debat. Tre af museets inspektører forsøger her at nuancere debatten.
Viking udstilling Lyngvild Nationalmuseet

Designer Jim Lyngvild har sammen med Nationalmuseets vikingeeksperter stået for en nyfortolkning af museets eksisterende udstilling om vikingerne. Det har skabt debat. (Foto: Rikke Caroline Carlsen, Nationalmuseet)

Hvad sker der mon, når kreativiteten får frit spil i spændingsfeltet mellem fiktion og fakta?

Ja, én ting er sikkert, det giver anledning til heftig debat.

Den hilser vi velkommen, men debatten er ikke målet i sig selv.

Vores mål har været at skabe et fælles fortolkningsrum, hvor gæsterne stilles ansigt til ansigt med forskningens centrale spørgsmål.

Vikingeudstilling er blevet nyfortolket

Designer Jim Lyngvild har sammen med Nationalmuseets vikingeeksperter stået for en nyfortolkning af museets eksisterende udstilling om vikingerne.

Udstillingen indgår i den eksisterende udstilling om Danmarks Oldtid på Nationalmuseet i København i de kommende år.

Samarbejdet med Jim Lyngvild har affødt reaktioner, blandt andet fra arkæolog Søren Sindbæk som kalder udstillingen for »historieløs udklædning«.

Udstillingen har til formål at skabe dialog

Vi forsøger at skabe en formidlingsform, der ikke lukker vores forskningsviden om sig selv.

Hvor udvalget og udstillingen af genstandene er dybt forankret i den specialistviden om perioden, som museet råder over.

Men hvor vi samtidig forsøger at placere genstandene i et (fysisk og helt konkret) fortolkningsrum, hvor også den besøgende deltager i en løbende dialog om vikingetidens betydning – både som historisk periode og i samtiden.

Derved bliver udstillingsrummet afsæt for en kollektiv, refleksiv proces, som ikke stopper ved museets ydermure, men fortsætter efter den besøgende har forladt udstillingen.

Besøgende inviteres ind i maskinrummet

Ved at invitere den besøgende inden for i det maskinrum, hvor formidlingsprocessen skabes, opløses også adskillelsen mellem forskning og formidling.

Hensigten med denne udstilling er således ikke at præsentere den besøgende for ‘død’ og endegyldig viden.

Hvis vi har gjort vores opgave rigtigt, har vi snarere skabt en forskningsbaseret undren, som den besøgende kan bruge til at stille spørgsmål til sit eget liv og sin omverden.

Og netop ud fra disse visioner om en anderledes museumsoplevelse, hvor en løbende refleksiv proces er indflettet i formidlingsformen, er vikingetiden oplagt som ramme.

Viking udstilling Lyngvild Nationalmuseet

I 2020 åbner Nationalmuseet for en helt ny vikingeudstilling. Men indtil da eksperimenterer museet med forholdet mellem fakta og fiktion, lyder det fra direktør Rane Willerslev. (Foto: Rikke Caroline Carlsen, Nationalmuseet)

Som det har været tilfældet igennem hele sidste århundrede, formår vikingetiden stadig at tale til lige ind i sin samtid, men gennem stadigt nye spørgsmål, for eksempel omkring køn, magt, hierarki, æstetik osv.

Hver generation har genfortolket vikingen, og det er ikke anderledes i dag, end det var før i tiden. Det, der imidlertid adskiller vores samtid fra andre perioder, er, at vi nu bliver bombarderet med ikoniske billeder af vikinger fra TV-serier, som former vores forestillinger af vikingerne, men uden at vi nødvendigvis reflekterer over, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion.

Med denne udstilling har vi forsøgt at åbne op for en inddragende proces, hvor sådanne spørgsmål og refleksioner får frit spil.

Havde vikingerne horn i hjelmen?

Jeanette Varberg har været garant for den overordnede præmis med udstillingen, hvor vi undersøger det fortolkningsrum, som ligger mellem fiktion og fakta, så det bliver formidlet klart til vores gæster.

Peter Pentz har primært stået for det samlingsorienterede arbejde og teksterne, hvis centrale spørgsmål skaber en refleksiv spænding i forhold til billederne.

Peter Vang Petersen gæsteoptræder i udstillingen med diskussionen af bersærkernes rolle i slutningen af jernalderen og den tidlige vikingetid.

Vi stiller det længe tiltrængte spørgsmål:

Om vikingerne i nogle tilfælde alligevel havde horn i hjelmen? Og vi har gjort det helt bevidst, netop fordi udstillingen i vores optik rejser relevante og inkluderende spørgsmål om, hvem vikingerne var, og hvordan de så ud, hvor gæsten aktivt inviteres til at tage stilling.

Fotos er ikke arkæologiske rekonstruktioner

Udgangspunktet for diskussionen i udstillingen, om hvem vikingerne var, og hvordan de så ud, er en række billeder, der er skabt af en kunstner, som har noget på hjertet, og som hele tiden har været udfordret af klare forskningsspørgsmål.

Det har aldrig været hensigten, at udstillingens fotos skulle fungere som en arkæologisk rekonstruktion. Det ville have givet udstillingen en helt anden præmis, som ville kræve et langt større økonomisk råderum og planlægning, end hvad tilfældet er.

I den nærmeste fremtid planlægger Nationalmuseet en stor vikingetidsudstilling, hvor forskningsbaserede rekonstruktioner vil være et bærende element.

Men før vi sætter det store skib i søen, ville vi afprøve nogle eksperimenterende formidlingsgreb, hvor vi iscenesatte vikingerne i et kunstnerisk samarbejde.

Her har vi ladet Jim Lyngvild fabulere over vikingetiden, samtidig med at vi hele tiden har skelnet mellem, hvad der er kunstneriske fortolkninger, og hvad der er fagtekster.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Anonyme rum er forvandlet til æstetiske oplevelser

Udstillingen er en mindre opgradering af tre rum i Nationalmuseets oldtidsudstilling, og den er lavet for et meget begrænset budget.

Både i kraft af vores vision med udstillingen og som følge af det meget begrænsede budget, kan den ikke sammenlignes med andre, tidligere vikingeudstillinger, som har kostet meget store beløb og har været båret af radikalt anderledes forsknings- og formidlingsvisioner.

Den opdaterede udstilling er et eksperiment, hvor vi udfordrer grænserne for, hvordan man kan formidle vikingetiden.

Den består af en række fotostater, vokshoveder og scenografi, som med et enkelt greb har forvandlet tre mindre og relativt anonyme rum til en æstetisk og sanselig oplevelse.

Udstillingens univers er skabt med et øje på, at det skal gøres inden for nogle klart definerede rammer.

Viking udstilling Lyngvild Nationalmuseet

I udstillingen kan man blandt andet se den berømte Tissø-ring af guld og en af Danmarkshistoriens største skatte, Fæsted-skatten, som indeholdt smykker i sølv og guld. (Foto: Rikke Caroline Carlsen, Nationalmuseet)

Fiktion og fakta er bevidst brugt sammen

Jim Lyngvilds scenografi og fotos er hans bud. Ikke forskernes.

Vi har stillet Lyngvild en række spørgsmål, som vi mener er vigtige at få diskuteret, og han er kommet med et kunstnerisk svar.

Fiktion og fakta er i dialog, i det fortolkningsrum vi sammen har skabt.

Det har fra starten været klart defineret, at genstandene, der ligger på ordnede rækker i glasmontrerne, skulle italesættes med brug af fiktionen.

Det har altså aldrig været intentionen, at udstillingens fotos eller scenografi skulle kurateres af museets folk. Ud fra vores overordnede vision for udstillingen, fik Jim lov til at skabe sit scenografiske bud, som ligger inden for vikingetidens periodiske rammer med et greb ned til germansk jernalder.

Arkæologi og historie er ikke eksakte videnskaber

Det er netop Jim Lyngvilds fantasifulde bud, som åbner op for diskussionen af, hvad vi egentlig ved om vikingerne.

Det lægger vi på ingen måde skjul på, og hvis man absolut vil gennemtrevle udstillingen for tidsmæssig inkonsekvens, er man velkommen.

Men så vælger man at se bort fra vores budskab både i indgangsteksten, i de diskuterende tekster undervejs og vores klare adskillelse af, hvad der er Jims fortolkning, og hvad der er museets fagtekster.

Arkæologi og historie er ikke eksakte videnskaber og bliver det aldrig. Fortiden hænger ganske rigtigt i en tynd tråd af meget få fund, som vi klamrer os til. De bliver vendt, drejet og diskuteret generation efter generation, og der er stærke holdninger til, hvad tolkningen bør være.

Og det er i virkeligheden grundessensen i god videnskab – også at udfordre det, vi ved, når vi inddrager fiktionen som et frirum for legende og kreativ fritænkning.

At styrke de videnskabelige argumenter gennem en vægtig diskussion, driver forskningen frem.

Men der skal også være plads til at trække forskningens verden ind i et fortolkningsrum, hvor vi giver et bud, som rækker ud over det, vi rent faktisk ved.

På den måde får vi et udgangspunkt for både at diskutere i hvilken retning forskningen bør gå, og hvilken samfundsrelevans den har.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Fremtidens museum kræver mod

At inddrage en kunstner i formidlingen af videnskab er set før, og derfor har det overrasket os, at så mange har fokuseret stort set udelukkende på dette element af formidlingseksperimentet.

Debatten har også drejet sig om mange andre ting end selve udstillingen.

Museerne står i disse år i en brydningstid, hvor nye tiltag og greb til stadighed skal udfordres og udforskes i vores afsøgen af, hvordan fremtidens museum skal se ud.

Hvis man vil gå forrest i den proces, kræver det et formidlingsmæssigt mod og en sårbarhed, mens forandringen udrulles.

Men man skal også stå fast ved det, man har skabt. Hvis vi ikke må eksperimentere i et museumsrum, så kører vi fast i intern fnidder uden visioner, og dermed mister vi relevans for den brede befolkning.

Nationalmuseet er stadig aktuelt for danskerne

Heldigvis har rigtig mange danskere vist, at historien også vedkommer dem.

Både når de debatterer vores nye vikingeeksperiment, og når de vælger at lægge vejen forbi Nationalmuseet for at give sit besyv med, om den verden vi har skabt.

Dermed ser det ud til, at museumsrummets aktualitet langt fra er udspillet – heldigvis.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.