Næse for arkæologi: Hunde har lugtet sig frem til 3.000 år gamle gravsteder
hund_arkæologi_grav_forhistorisk_søge

Hundene viste sig at være meget præcise, når de markede at have fundet en grav under jorden. (Foto: Zlatko Bala/Department of Archaeology/University of Zadar)

Hundene viste sig at være meget præcise, når de markede at have fundet en grav under jorden. (Foto: Zlatko Bala/Department of Archaeology/University of Zadar)

Kilde: 
25 oktober 2019

Det viser sig, at særligt trænede hunde meget vel har potentiale til at blive arkæologernes nye bedste venner.

Hundenes evne til at opfange forskellige dufte har hjulpet arkæologer i Kroation til at finde frem til knap 3.000 år gamle grave.

Hundene gjorde markering på jordens overflade, og nedenunder lå der gamle kister begravet, som indeholdt menneskeknogler og artefakter, det skriver The Guardian.

»Hundenæser tager typisk ikke fejl,« siger Vedrana Glavaš, lektor i arkæologi ved University of Zadar i Kroatian.

Hun er førsteforfatter på studiet om denne nye brug af hunde i arkæologi. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Archaeological Method and Theory.

LÆS OGSÅ: Arkæologer jubler: Mere end 20 ældgamle kister gravet frem i Egypten

Forskerne mener, at det, at bruge hunde på denne måde, kan være meget brugbart til at identificere spændende, arkæologiske steder - på en markant mindre destruktiv måde, end hvordan man typisk gør.

Vedrana Glavaš har før haft succes med at finde forhistoriske gravsteder med brug af traditionelle metoder, men fik idéen til at bruge hunde og kontaktede hundetræner Andrea Pintar. 

Andrea Pintar specialiserer sig i at træne sine hunde til at bistå politiet, når efterforskerne har brug for hjælp til at finde gravsteder i kriminalsager. 

De specialtrænede hunde var af racerne malinois, som er en type belgisk hyrdehund, og schæferhund. 

LÆS OGSÅ: Arkæologer støder på makaber kiste-fødsel fra Middelalderen

Hundene blev ad flere omgange sluppet løs på et større område ved bjergkæden Velebit tæt på Adriaterhavet i Kroatien.

For at tjekke, om hundene rent faktisk kunne lugte sig frem til gravene, havde forskerne tidligere gravet tre kister op fra netop dette område. Så de vidste, hvor hundene burde markere.

»Vi bruger altid mindst to forskellige hunde til at konfirmere et specifikt område,« siger Vedrana Glavaš.

Og nummer to hundetræner blev ikke fortalt, hvor den første hund havde markeret.

Begge hunde fandt ubesværet og uafhængigt af hinanden frem til alle tre gravsteder - og det selvom de menneskelige rester og artefakter var blevet fjernet, og området siden havde været udsat for vind og vejr.

Vedrana Glavaš slap herefter hundene løs i et andet område, hvor forskerne havde mistanke om, at der var endnu flere kister begravet.

Her fandt hundene således hele seks næsten 3.000 år gamle gravsteder, som forskerne har beskrevet i studiet. 

Angela Perri, postdoc ved Durham University i England har ikke været med i studiet, men byder det meget velkommen:

»Det vil være interessant at forsøge at skubbe grænserne for, hvor gamle genstande hundene kan finde. Det ser under alle omstændigheder ud til at være en ret god metode at bruge i arkæologi,« siger hun til The Guardian

LÆS OGSÅ: Biskop-mumies grav indeholdt edderkopper, planter og et foster

LÆS OGSÅ: Hvorfor er ting fra fortiden begravet i jord?

LÆS OGSÅ: Kan en arkæolog nogensinde vide noget som helst med sikkerhed?

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.