Nadveren er et dommedagsritual
Kirkens nadver var oprindeligt en fejring af tiden efter dommedag. Det viser opsigtsvækkende forskning, som Folkekirken bliver opfordret til at tage ved lære af.

I oldtidens kirker blev man ikke et med Jesus, når man indtog nadveren. Derimod troede de kristne, at nadveren åbnede en dør til tiden efter dommedag. (Foto: Wikimedia)

I oldtidens kirker blev man ikke et med Jesus, når man indtog nadveren. Derimod troede de kristne, at nadveren åbnede en dør til tiden efter dommedag. (Foto: Wikimedia)

Biskoppen – en ældre herre – lader en skål med ostevalle gå rundt til medlemmerne af den oldkristne menighed. Vi er i det 2. århundrede, og de kristne er samlet for at modtage nadveren.

Men i den herskabelige, romerske murstensvilla, hvor ritualet foregår, bliver der hverken delt brød eller vin ud. Nadveren ligner slet ikke den, vi i dag kender fra altergang i kirken.

Faktisk har de to nadvere meget lidt med hinanden at gøre. Ny forskning viser nemlig, at de fleste af oldtidens kristne ikke blev et med Jesus ved at indtage ’jesu kristi blod og legeme,’ som man gør det i dag.

Derimod var nadverritualet en åben dør ind til det gudsrige, de kristne mente, ville opstå efter dommedag.

»Under nadveren befinder de oldkristne sig i tiden efter dommedag. Kilderne beskriver, hvordan de får visdom og et åndeligt liv, som ellers er noget, man først opnår efter dommens dag og opstandelsen,« siger Robert Hansen

Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om nadver og dåb blandt oldtidens kristne ved det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.

Et festmåltid med alverdens kristne

Nadveren blev oprindeligt opfattet som det festmåltid, alle kristne skulle indtage med Jesus efter dommedag. Når de drak af den ostevalle, der blev delt ud i flere af de oldkirkelige fællesskaber, indtog de et måltid sammen med alle kristne, der havde været og skulle komme.

Resterne af den forestilling kan faktisk stadig ses i nutidens danske folkekirker. Når man sætter sig på knæ ved alteret og modtager vin og oblat, gør man det i en halvcirkel. I den anden del af halvcirklen befinder alverdens kristne sig – hvis man skal forstå nadveren, som man gjorde det i oldtiden.

Da kristendom blev mainstream ændrede nadveren sig

Når vi i Folkekirken i dag sætter os i en halvcirkel og modtager nadveren, er det kun os, der er til stede. Men i oldkirken fortsatte cirklen og inkluderede alle kristne

Robert Hansen

Det var kun i de første århundreder af kristendommens levetid, nadveren blev opfattet som et dommedagsritual. I 300-tallet ændrede den romerske stat syn på de kristne. De blev i meget høj grad accepteret, og statens voldelige forfølgelser holdt op. Det fik den bivirkning, at forståelsen af nadverritualet ændrede sig.

Manden bag den nye kurs overfor de kristne var Konstantin den Store (285-337). Igennem blodige krige samlede han det romerske storrige. Samtidig stoppede han forfølgelserne af de kristne, og gav dem privilegier.

»De kristne går pludselig fra at være forfulgte af den romerske stat til at være privilegerede. Derfor var det ikke længere så relevant for dem at fokusere på, at den jordiske verden stinker, men at tiden efter dommedag vil blive bedre. Og det smittede af på nadverritualet,« fortæller Robert Hansen.

Da livet på jorden blev mere tåleligt for de kristne, holdt de simpelthen op med at fejre dommedag i nadveren.

Folkekirken bør lære af forskningen

I løbet af middelalderen gled de oprindelige tanker omkring nadveren helt i baggrunden. I stedet kom den til at handle om, at Jesus’ krop og blod er til stede i form af brød og vin. Og sådan her det været frem til i dag. Men det bør ændre sig nu, mener Robert Hansen.

»De tidlige kristne gik ikke op i, hvad de spiste, men derimod hvem de spiste med. Når vi i Folkekirken i dag sætter os i en halvcirkel og modtager nadveren, er det kun os, der er til stede. Men i oldkirken fortsatte cirklen og inkluderede alle kristne,« siger Robert Hansen.

Han mener, at den nye viden bør få indflydelse på den måde, den danske folkekirke opfatter nadveren på.

»Jeg mener, at Folkekirken bør huske på og tage ved lære af det her,« lyder opfordringen fra Robert Hansen.

Læs mere

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk