Når vi lyver, kopierer vi andres kropssprog
sådan fanger man en løgner ser man lyver

Når vi lyver, kopierer vi de andres spørgsmål. Det er så subtilt, man skal bruge en maskine for at kunne se det, ifølge de hollandske forskere bag det nye studie (Foto: Shutterstock)

Når vi lyver, kopierer vi de andres spørgsmål. Det er så subtilt, man skal bruge en maskine for at kunne se det, ifølge de hollandske forskere bag det nye studie (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
14 januar 2021

Vi ved nok ikke, at vi gør det, men når vi lyver, har vi en tendens til at kopiere kropssproget fra den, vi står og lyver overfor, viser et nyt studie.

Den opdagelse kan måske føre til en ny form for løgne-detektor.

Det skriver NewScientist.

Hollandske forskere fra Erasmus University Rotterdam fandt resultatet ved at få 50 universitetsstuderende til hver især at løse et svært puslespil på bare 5 minutter. 

Umiddelbart var det umuligt, men rundt omkring i det lokale, de var placeret i, var der gemt små ledetråde. Det fik nogle studerende til at snyde.

Én af forskerne bag studiet sagde til de studerende, at det var hendes fejl, fordi hun havde efterladt ledetrådene. Hun bad de studerende om at dække over hende for sin overordnede.

Efterfølgende optog forskerne interview med de studerende. Gjorde de, som de var blevet bedt om, ville de altså lyve.

Forskerne placerede såkaldte accelerometre på hoved, bryst og arme, som målte de studerendes små bevægelser. Og de studerende, der løj, kopierede interviewerens bevægelser ifølge accelerometeret.

Bevægelserne var så små, at de ofte ikke var synlige for øjnene. 

Løgne-mimeriet kan skyldes, at dét at lyve kræver så meget hjerneaktivitet, at de studerende vælger at slå dele af hjernen fra, der styrer kropssproget, og bare kopiere dét, de ser foran dem, skriver New Scientist.

Det er lang vej endnu, til man har fundet en pålidelig metode til at omsætte studiets resultater til en decideret løgne-detektor. Men resultaterne lover godt, siger Tim Brennen fra Oslo Universitet, der ikke har deltaget i studiet, til New Scientist.

Det er et fascinerende studie, der bidrager med god grundforskning til brug i fremtidens retssale, hvis resultaterne valideres af mere dybdegående studier, mener forskeren.

Studiet er udgivet i Royal Society Open Science.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.