Mytiske figurer på vikingeamuletter forestiller måske udklædte vikinger - ikke nordiske guder
Nytænkende forskning peger på, at smykkerne snarere viser mennesker i ritualer end guder. Andre forskere bakker op om fortolkningen.
amuletter jernalderen vikinger nordiske guder udklædte vikinger

Amuletterne vidner også om vikingernes plads i en større, menneskelig kultur. (Foto: Deckers, Pieterjan, Croix, Sarah og Sindbæk, Søren)

Amuletterne vidner også om vikingernes plads i en større, menneskelig kultur. (Foto: Deckers, Pieterjan, Croix, Sarah og Sindbæk, Søren)

Valkyrier, Tors hammer og de nordiske guder kommer man hurtigt i tanke om, når man taler om vikingerne, og det kan være meget svært at adskille mytologien fra vores viden om vikingernes kultur.

Indenfor arkæologien har man også gjort mange fund af blandt andet amuletter med generelle motiver af bevæbnede kvinder og krigere, der kunne være guder og helte.

Men nu vurderer et forskerhold, at disse billeder nok i stedet viser os vikingetidens mennesker under religiøse ritualer, hvilket giver bedre mening religionshistorisk.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om forskernes genskabelse af støbeforme fra et vikingeværksted gennem 3D-modellering.

Det nye studie i tidsskriftet Medieval Archaeology genbruger metoden, der blev udviklet dengang, men nu til at sammenligne fund fra hele Nordeuropa.

Amuletter blev tydeliggjort i laserskanning af støbeforme

Det, der har gjort studiet muligt, er opdagelsen af en stor samling knuste støbeforme, der er blevet fundet i et værksted fra Vikingetidens Ribe.

Og selvom det normalt er svært at få et billede af, hvad ødelagte støbeforme præcis skulle fremstille, har forskerne formået at ‘samle’ dem på en innovativ måde.

Forskerne vinder prisen Martyn Jope Award 2021

Forskernes nye videnskabelige artikel har vundet prisen Martyn Jope Award 2021 som årets bedste bidrag i tidsskriftet Medieval Archaeology.

Prisen gives af sammenslutningen Society of Medieval Archaeology til forskere for »den bedste nytænkende fortolkning, den bedste anvendelse af analytisk metode eller den bedste præsentation af nye fund«.

Kilde: Society of Medieval Archaeology

Det er sket ved at bruge en laserskanner, der normalt bruges i tandlægevidenskaben og er meget følsom overfor små detaljer, til at bygge 3D-modeller af formene.

»Ved at rekonstruere amuletternes forme kan vi se i detaljer, hvordan de skulle se ud. Det er som at kunne se på et fund, der egentlig ikke er ’fundet’,« forklarer Sarah Croix, adjunkt på Aarhus Universitet og medforfatter til den videnskabelige artikel, til Videnskab.dk.

amuletter jernalderen vikinger nordiske guder udklædte vikinger

Til venstre ses en bid af en støbeform og en plastikmodel, men den digitale genskabelse viser flere detaljer. (Illustration: Deckers, Pieterjan, Croix, Sarah og Sindbæk, Søren)

Støbeforme er en guldgrube

At finde rester af disse støbeforme udenfor de tidlige byer er ikke alene sjældent, men en forskningsmæssig guldgrube for en heldig arkæolog.

For der er faktisk flere fordele i at have fundet støbeforme på samme sted i stedet for egentlige amuletter ved forskellige udgravninger.

»Da de alle lå i værkstedet i Ribe, styrker det jo mistanken om, at de hænger sammen,« fortæller Søren Sindbæk, professor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund og medforfatter til den videnskabelige artikel:

»Og da de er fundet i en bestemt kontekst, værkstedet, er de nemmere at datere end en enkelt amulet, nogen har fundet med en metaldetektor på en mark.«

amuletter jernalderen vikinger nordiske guder udklædte vikinger

3D-modellen af motivet med den bevæbnede kvinde. (Foto: Deckers, Pieterjan, Croix, Sarah og Sindbæk, Søren)

Forestiller motiverne udklædte vikinger?

Motiverne i støbeformene er netop blevet sammenlignet med motiverne på en del detektorfund, samt smykker fundet i andre udgravninger.

»Vi har været igennem alt fra kataloger af udgravninger i Nordeuropa til Facebook-grupper for ’amatør-arkæologer’ med metaldetektorer for at kunne sammenligne motiverne fra Ribe så bredt som muligt,« fortæller Pieterjan Deckers, der er postdoc ved Vrije Universiteit Brussel og medforfatter til den videnskabelige artikel:

»Og det viser sig, at motiverne på de individuelle fund langt fra er unikke.«

Der er især fundet mange amuletter med motiver af enkelte redskaber som hjul og sværd, plus bevæbnede kvinder og mænd, der trækker sig selv i deres lange hår.

Og selvom især de bevæbnede kvinder kunne ses som for eksempel valkyrier eller skjoldmøer, gik forskerholdet en anden vej i deres tolkning.

»Kvinderne bærer godt nok våben, men på en mærkelig måde, som når de holder sværdet bag skjoldet i stedet for foran, og de er oftest selv iklædt et halssmykke og et langt slæb,« forklarer Søren Sindbæk.

Det virker altså mere sandsynligt, at det er en kvinde i rituel udklædning end en egentlig valkyrie eller kvindelig kriger, mener han.

Tilsvarende bærer mande-motivet ikke våben, men holder til gengæld sit lange hår i hænderne og har overdrevent opspilede øjne, hvilket ifølge forskerne kunne indikere, at han bærer maske.

amuletter jernalderen vikinger nordiske guder udklædte vikinger

Den væbnede kvinde fra Ribe (d) minder meget om andre fund, blandt andet romerske mønter (g-j). (Illustration: Deckers, Pieterjan, Croix, Sarah og Sindbæk, Søren)

Ville give mening, hvis motiverne afbilleder religiøse ritualer

Forskerne har blandt andet konsulteret religionshistorikere for at vurdere, om den rituelle tolkning af motiverne gav mening.

»Det skægge er jo, at når man ringer til en religionsforsker og spørger, siger de som det første, at det er ganske almindeligt at afbilde ritualer frem for guder i religiøse billeder,« forklarer Søren Sindbæk:

»Folk har jo aldrig set en gud eller ’det hellige’, så billederne bliver baseret mere på religiøse fester, end man skulle tro.«

Tolkningen giver også mening, i og med at mande- og kvindefigurerne overtræder traditionelle kønsroller: kvinden ved at bære våben og manden ved at gestikulere gennem sit hår.

Ifølge Sarah Croix indtræder deltagere i et religiøst ritual, nemlig i en såkaldt liminal-fase, hvor almindelige regler og normer ophæves eller omvendes som del af ritualet. Dette ses også i traditioner fra andre kulturer verden over.

amuletter jernalderen vikinger nordiske guder udklædte vikinger

Vikingemanden fra Ribe river sig i håret (e), og han er ikke alene, blandt europæiske fund. (Illustration: Deckers, Pieterjan, Croix, Sarah og Sindbæk, Søren)

Vikingerne blev inspireret af romerne

Og det er ikke kun i vikinge-ikoner, at Ribe-formenes motiver går igen.

»Ribe var dengang en handelsby, der massefremstillede disse amuletter, hvilket vi blandt andet kan se på, at motiverne er så udbredte,« forklarer Søren Sindbæk.

Af samme grund er meget kultur også kommet til byen udefra, hvilket blandt andet viser sig i kvindefiguren fra værkstedet.

Hun bærer nemlig en hjelm, der minder meget om en romerhjelm (med flapper nede om ørerne og en forhøjning på toppen), der allerede dengang var meget gammeldags.

»Spørgsmålet er så, hvordan vikingerne i Ribe er blevet udsat for dén. De kan selvfølgelig have gemt en gammel hjelm, men det er mere sandsynligt, at de har set den på romerske mønter,« fortæller Søren Sindbæk.

Romerske mønter havde ofte hjelmklædte motiver, ikke mindst af Victoria, den romerske gudinde for sejr, der også optrådte bevæbnet som kvindefiguren fra Ribe.

»Det er slet ikke ualmindeligt, at romerske motiver genoplives i senere kulturer,« forklarer Pieterjan Deckers:

»Derfor minder studiet også om, at vikingernes verden var meget forbundet med omverdenen, og at det, vi ofte tænker på som typisk nordisk, ikke nødvendigvis er det.«

amuletter jernalderen vikinger nordiske guder udklædte vikinger

Kort over ens amuletfund fra Nordeuropa, og hvor de er fundet henne. (Illustration: Deckers, Pieterjan, Croix, Sarah og Sindbæk, Søren/Louise Hilmar)

Fortolkningen bakkes op af andre forskere

Forskerne er ikke de første til at benytte 3D-rekonstruktioner af mulige fund, men ifølge Leszek Gardela, der forsker i vikingetiden på Nationalmuseet, er det første gang, at disse fund sammenlignes så bredt.

»Det er en interessant metode, og fortolkningen styrer udenom den tendens til at lede efter valkyrier og kriger-kvinder i Skandinavien, man ellers ser ofte i forskningen,« forklarer han.

Leszek Gardela har læst studiet igennem for Videnskab.dk og påpeger, at fortolkningen også stemmer overens med nogle fund, han selv har forsket i, blandt andet vikingekvinder begravet med våben i usædvanlige positioner.

Charlotta Lindblom, museumsinspektør for Vejle Museum, har også set nærmere på studiet og er enig i, at amuletterne sikkert har skullet gøre myterne mere konkrete, hvilket de kan have gjort ved at vise folk under ritualer.

»Forskningen er svær på dette punkt, fordi det ikke altid er ligetil at adskille tro og ritualer, der viser den tro,« forklarer hun:

»Jeg er også enig i, at kønsroller ofte bliver dekonstrueret under ritualer, så fortolkningen passer umiddelbart godt til motiverne på amuletterne.«

Studiets metode kan give mere indsigt i vikingernes kultur

Forskerne bag studiet er ivrige efter at bruge 3D-rekonstruktionen som metode i andre arkæologiske sammenhænge for at have mere materiale at arbejde med, når fortiden skal afdækkes.

Men selve fortolkningen er ifølge forskerne bag også nyskabende, da det vil give mere indsigt i vikingernes ritualer. Noget, som vi ellers ikke ved så meget om.

»Det her kunne signalere et skridt væk fra at afskrive religiøse fund som værende billeder af mytiske figurer og i stedet se dem som kilde til viden om, hvordan menneskene egentlig praktiserede deres religion,« forklarer Pieterjan Deckers.

»Fortidens mennesker og deres kultur er jo i sidste ende det, arkæologi handler om.«

Projektet er støttet af Carlsbergfondet og lavet af forskere ved UrbNet centeret ved Aarhus Universitet i samarbejde med Sydvestjyske Museer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: