Mysterium i forladt middelalderby er løst med hjælp fra dansk forsker

Dybt inde i det sydlige Afrika står ruinerne af den 1.000 år gamle by Great Zimbabwe.

Byen, der var kontinentets første store by syd for Sahara, har siden den først fangede arkæologiens opmærksomhed fået forskere til at klø sig i nakken.

Great Zimbabwe ligger nemlig i et ekstremt varmt og tørt område uden naturlige søer, og hvordan der har været nok vand til at opretholde en stor population såvel som deres husdyr i flere århundreder har været en gåde.

Men nu mener forskere, blandt andre en dansk geolog og arkæolog, at have løst mysteriet.

Store, brede ‘huller’, man før har formodet blot var huller efter ler-udgravninger til byens bygninger, har fungeret som vandreservoirer, lyder forskernes teori.

Ved brug af laser-baseret teknologi, der kan se gennem det tætte buskads og krat i området, fandt Søren Munch Kristiansen, lektor i geoscience ved Aarhus Universitet, og hans kolleger flere tidligere uopdagede huller – eller ‘dhakaer’, som de bliver kaldt.

Som dhaka-hullerne dukkede op, formede et mønster sig. Hullerne var ikke tilfældigt placeret, men lå derimod efter regnvandets bane, når det er skyllede ned ad bjergsiderne, der omgiver ruinerne.

Ikke bare det: Dhaka-hullerne er også gravet, hvor det underjordiske grundvand ligger højt, og hvor vandet derfor ikke siver ned i jorden lige så hurtigt, som det ellers ville gøre.

»Dhakaerne ligger som perler på en snor langs vandløbene fra bjergene,« fortæller Søren Munch Kristiansen til Videnskab.dk.

»Det er noget, man ikke har opdaget før. Og selvom vi stadig ikke kan sige helt præcist, hvornår de er gravet, så er vi meget sikre på, at vi nu har løst gåden om, hvordan de her mennesker har kunnet få vand til dem selv og deres husdyr i dette barske område,« siger han.

Mikroskopiske analyser gav praj

Dhakaernes vigtige og livgivende funktion blev videre slået fast, da forskerne kiggede på dhaka-hullernes jordbunde.

Blandt andet fandt de mikroskopiske levninger fra små, organiske væsener, kaldet kiselalger. De findes kun i stillestående vand, og det gav forskerne endnu et praj om, at hullerne må have indeholdt vand, fortæller Frederica Sulas, arkæolog på Cambridge Universitet, som er medforfatter på det nye studie.

»Der var tegn på, at mennesker havde brugt dhakaerne. Vi fandt blandt andet trækul, potteskår og andet affald,« siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:

»Og så afslørede analyser af jorden på bunden af hullerne en bestemt type sediment, der kun udvikles i vådområder.«

\ Læs mere

Helt ny menneskeforfader fundet i Sydafrika

Målinger, der afslørede flere skjulte dhakaer, blev lavet ved at sætte en laser på et fly, fortæller Søren Munch Kristiansen:

»Flyet fløj omkring i højde på omkring en kilometer og målte landskabets højder,« siger han.

»Det gav os et detaljeret topografisk kort over området. Herefter viste komplekse computersimuleringer, at regnvand fulgte en bane ned langs bjergene, der lå meget tæt på, hvor de her dhaka-huller ligger. Det kan ikke have været tilfældigt,« siger Søren Munch Kristiansen.

\ Læs mere

Akvædukter: Romerrigets vandforsyning var det »mest beundringsværdige i hele verden«

Professor: Taler til menneskets utrolige tilpasningsevne

Studiet er godt lavet, mener Mette Løvschal, arkæolog og professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, der ikke har været involveret i studiet.

»Det er et rigtig spændende studie med en virkelig kompetent forskningsgruppe,« siger hun til Videnskab.dk.

»Det er et relativt simpelt forskningsdesign, men det er meget robust. Holdet formår at kombinere forskellige fagligheders metoder, der hver især dækker, hvor de andre metoder kommer til kort,« fortæller hun med henvisning til, at forskergruppen både har lavet topografiske målinger såvel som blandt andet jordanalyser og interviews med lokalbefolkningen.

»Dertil er studiet spændende, fordi det taler ind i menneskets utrolige evne til at trives på selv de mest barske steder,« fortsætter hun.

»Det er altid fascinerende at finde ud af, hvordan mennesker tilpasser sig til alt, fra vikingernes bosættelser i Grønland til jernalderbøndernes indtog på hederne i Jylland – og også den her golde ørken, hvor Great Zimbabwe har ligget,« siger Mette Løvschal.

Planter har afsløret grundvandets højde

Det virker som en meget lige til løsning at grave huller for at fange og opbevare vand. Hvordan kan det være, man først har regnet dhaka-hullernes funktion ud nu?

»Det arkæologiske arbejde har særligt koncentreret sig om ruinerne, der ligger i landskabet. Men ja, det har taget lang tid at regne ud, når man tænker på, at der har været arkæologer i området i over 100 år,« svarer Frederica Sulas.

»Sandheden er også, at hvis man taler med lokale landmænd, hvis familie har levet i området i generationer, så vil de kunne fortælle dig, hvad dhakaerne har været brugt til. Så en af forklaringerne er nok, at vi har været for dårlige til at tale med de lokale.«

I skriver i studiet, at dhakaerne ligger, hvor grundvandet har ligget nærmest overfladen. Hvordan har de her mennesker vidst, hvor højt grundvandet har ligget?

»Det er vi ikke helt sikre på, men en mulighed er, at vegetationen er en anelse anderledes, hvor grundvandet ligger højt. For eksempel gror der disse steder mange bregner og ikke så mange træer. Folket i Great Zimbabwe har måske kendt til den hemmelighed.«

\ Læs mere

Mød Tora – den 800 år gamle kvinde fra Trondheim

Også et perspektiv mod fremtiden

Studiet er vigtigt, da det tilføjer viden om en af de vigtigste fortidsbyer og -samfund i Afrika, mener forskerne bag studiet.

Særligt fordi de giver svar på det meget essentielle spørgsmål om, hvordan mange tusinde mennesker og endnu flere kvæg har overlevet i det barske klima i de cirka 600 år, byen var beboet.

Men studiet kigger ikke kun tilbage. Forskernes resultater har også et perspektiv mod fremtiden og de klimaforandringer, der kun kommer til at tage til, fortæller Frederica Sulas:

»Folk overlevede i århundreder med den her vandforsyning, der både var pålidelig og miljøvenlig – langt mere, end vandforsyningen er mange steder i dag. Det er tankevækkende, at selvsamme område i dag oplever stor mangel på rent vand,« siger hun.

»Jeg synes, det understreger vigtigheden af, at vand ikke skal privatiseres og fragtes over store afstande for profit. Det er langt mere holdbart, hvis fællesskaber går sammen om at sikre adgangen til vand lokalt. Særligt i fremtiden, hvor vi kommer til at se endnu mere tørke og endnu mere vandmangel.«

Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Anthropocene.

\ Læs mere

Løber verden tør for vand?

\ Læs mere

Arkæologer udgraver Østafrikas tidligste kystby