Mysteriet om Tycho Brahes død nærmer sig opklaring
Tycho Brahes livsstil spillede sandsynligvis en afgørende rolle for, hvorfor han døde tidligt, viser en ny dansk-tjekkisk undersøgelse.
tycho brahe astronomi prag danmark død dødsårsag mystik undersøgelse

Den adelige Tycho Brahe levede et liv, der var rigt på mad og alkohol, og det kan have haft konsekvenser for hans helbred, viser ny dansk forskning. (Illustration: Eduard Ender)

Den adelige Tycho Brahe levede et liv, der var rigt på mad og alkohol, og det kan have haft konsekvenser for hans helbred, viser ny dansk forskning. (Illustration: Eduard Ender)

Danske Thyge Ottesen Brahe med det latiniserede tilnavn Tycho Brahe var blandt verdens mest kendte astronomer, da han døde som 54-årig i Prag i 1601. Lægerne fra Brahes samtid havde forskellige bud på dødsårsagen, men der var generel enighed om, at han døde efter problemer med at lade vandet.

Hans død har sidenhen været omgærdet af mystik og frembragt en række opsigtsvækkende mordhypoteser fra både danske og udenlandske forskere og forfattere.

Nu viser ny dansk-tjekkisk forskning, at Tycho Brahe sandsynligvis døde af nyresvigt. 

»Når vi holder alle brikkerne op mod hinanden, tegner der sig et billede af, at Tycho Brahe sandsynligvis fik nyresvigt i dagene op til sin død, der gjorde, at han ikke kunne lade vandet og efterfølgende gik i koma og døde,« siger Niels Lynnerup, professor i retsmedicin ved Københavns Universitet. Han er medforfatter til den nye forskningsartikel, der er udgivet i tidsskriftet PLOS One.

Tycho Brahe havde gigt

De øjenvidnebeskrivelser, der findes af Tycho Brahes tilstand op til hans død, passer på nyresvigt.

Brahe havde problemer med at lade vandet i flere dage, var søvnløs, havde en feberagtig tilstand med vildelser og blev til sidst bevidstløs og døde. Men hvad skulle have givet ham nyresvigt? Her kommer den nye undersøgelse med ny viden.

Det dansk-tjekkiske forskerhold har undersøgt Tycho Brahes rygsøjle og fundet, at Brahe med stor sikkerhed har haft gigtsygdommen Diffus Idiopatisk Skeletal Hyperostose (DISH).

Det er en vigtig og afgørende brik i mysteriet og puslespillet om Tycho Brahes død, vurderer forskerholdet. Folk med DISH har nemlig oftere metabolisk syndrom og type-2 diabetes, hvor insulin-hormonet ikke binder blodsukkeret til cellerne, som det skal, og det kan føre til nyresvigt (se mere i faktaboks). 

Metabolisk syndrom

Når man har metabolisk syndrom betyder det, at der er problemer med kroppens omsætning af næringsstoffer og hormoner.

Insulin-hormonet virker blandt andet ikke som det skal, så man har svært ved at regulere blodsukkeret, hvilket gør, at man har forhøjet blodsukker. Metabolisk syndrom kan være et forstadie til type-2 diabetes og følges ofte af:

  • Overvægt, især omkring taljen 
  • Højt blodtryk 
  • For høje fedt- og kolesterolværdier i blodet

Kilde: Sundhed.dk

»Metabolisk syndrom eller type-2 diabetes kan i værste fald give nyresvigt, når man går med sygdommen ubehandlet gennem flere år,« siger Niels Lynnerup.

Antallet af danske diabetespatienter, der starter i nyresvigtsbehandling lå i 2011 på 267 personer, ifølge diabetesforeningen

Tycho Brahe var overvægtig

For at være mere sikre på, at Tycho Brahe rent faktisk havde metabolisk syndrom, gik forskerne på jagt efter yderligere bevis. Ved at analysere tætheden og strukturen af Tycho Brahes lårbensknogle, kunne de se, at han havde båret rundt på ekstra kropsvægt. Han var altså overvægtig, måske endda svært overvægtig. Det understøttes også af de malede portrætter af ham.

Det er relevant, fordi overvægt er en stærk risikofaktor for at udvikle metabolisk syndrom, og det er med til at slå fast, at Tycho Brahe meget vel kunne have haft metabolisk syndrom eller type-2 diabetes.

»Tycho Brahe levede et liv som mange andre højadelige dengang med rigeligt mad og alkohol. Vi ved, at han havde sygdommen DISH og sandsynligvis var overvægtig, som alt sammen øger risikoen for metabolisk syndrom og diabetes, altså en livsstilsygdom, som så mange danskere også har i dag,« siger Niels Lynnerup. 

Forsker: »Det er et godt bud på en dødsårsag«

Tycho Brahes livsstil har altså ifølge forskerholdet muligvis ført til diabetes og sidenhen nyresvigt og tidlig død. 

Det er et et rigtigt godt bud, vurderer professor Lene Warner Thorup Boel, der ikke selv har bidraget til den nye undersøgelse:

»Det er rigtig fin forskning ud fra, hvad de havde at gøre med, nemlig et skelet og historiske kilder.« 

Hun har selv forsket i folk fra middelalderens liv og dødsårsager, ud fra retsmedicinske undersøgelser af deres skeletter.

»Det kan med stor sikkerhed siges, at han har haft DISH, og han har nok også været overvægtig. Det kan dog ikke afgøres, om han så har haft metabolisk syndrom eller lignende, som har ført til hans død, men det er et rigtig godt bud,« siger Lene Warner Thorup Boel, professor i retsmedicin ved Aarhus Universitet og statsobducent. 

Rygsøjle tycho Brahe DISH gigt

Tycho Brahe havde den sjældne gigtlidelse DISH, og det kan ses på hans rygsøjle. (Foto: PLOS One)

Tycho Brahe havde en usædvanlig diæt

De danske forskere kan altså ikke udelukke, at der har været andre årsager til, at det endte som det gjorde for den berømte astronom. Den nye forskningsartikel har selv åbnet for endnu en gåde, som måske kan rumme en del af svaret:

Tycho Brahe havde en usædvanlig diæt. 

En analyse af isotoper – det vil sige atomer med samme kemiske egenskaber, men forskellig vægt (se mere i faktaboks) - i Tycho Brahes skelet afslører, at han har spist uden for normen for sin samtid. Det gælder i forhold til datidens højere sociale klasser og lavere sociale klasser.

Isotoper

Atomer med samme antal protoner og et forskelligt antal neutroner kalder man isotoper af samme grundstof. De kan enten være tungere eller lettere end den normalt forekommende isotop. 

Kilde: KU.dk

»Han spiste endda markant anderledes end sin kone, som man må antage, at han har delt en del middage med,« siger Kaare Lund Rasmussen, lektor i kemi på Syddansk Universitet og medforfatter på den nye forskningsartikel. 

Tycho Brahe lå højt i fødekæden

Analysen af isotoperne viser, at Tycho Brahe havde et højt trofisk niveau, der siger noget om, hvad man spiser fra fødekæden. Når man spiser noget højt i fødekæden, kan det ses i den isotopiske sammensætning i kroppen. Isotopforholdene ændrer sig, alt efter hvad man spiser, og om dyrene, man spiser, har spist andre dyr. Og Brahe var ikke vegetar.  

Han kan muligvis have spist større rovdyr, for eksempel en ulv, som selv har spist dyr, for eksempel fugle, der også kunne have spist dyr, mus, insekter og orme. Tycho Brahe kunne også have spist fisk såsom geddefisk, der selv spiser fisk. Det ville have hævet Brahes trofiske niveau til et, der var markant anderledes end andre fra hans kultur og samtid. 

»Vi kan stadig ikke sige, hvad der præcist hæver hans trofiske niveau. Vi ved, at nogle ferskvandsfisk kan hæve det trofiske niveau, og at ferskvandsfisk blev betragtet som fin spise blandt munke dengang. Måske Brahe har spist meget gedde og aborre. Det kan være årsagen til, at Brahe befinder sig, hvor han gør,« vurderer Kaare Lund Rasmussen. 

Om det så har noget at sige i forhold til udviklingen af metabolisk syndrom og nyresvigt, kan forskerholdet ikke afgøre endnu. 

»Vi har stadig nogle tricks i ærmet, som måske kan give os større forståelse for, hvorfor Tycho Brahe har så højt et trofisk niveau, som han har. Det vil vi undersøge og forhåbentligt vil vi kunne sætte et større punktum for sagen,« siger Kaare Lund Rasmussen.

Isotoper Tycho Brahe skelet

En analyse af sammensætningen af atomer i Tycho Brahes skelet viser, at han lå højt i fødekæden. Han spiste altså et dyr, som spiste andre dyr. (Foto: PLOS One)

Spisevaner gjorde ondt værre

Johannes Kepler, der var Tycho Brahes assistent, skrev efter Tycho Brahes død, at Brahe havde spist løs, selvom han var syg, og det gjorde kun ondt værre (se mere i faktaboks).

Brahes sidste dage

»Efter forløbet af fem søvnløse dage kom urinen under de frygteligste smerter omsider frem, men alligevel hæmmet. Der fulgte stadig søvnløshed, indre feber og efterhånden også vildelse. Hans spisevaner, som man ikke kunne holde ham fra, gjorde ondt værre,« skriver Johannes Kepler, Brahes assistent, i en skildring af hans sidste dage.

Om det så betyder, at Tycho Brahe har spist på en måde, der har udløst og forværret sygdommen, eller om det var, fordi han var syg, at mad pludseligt ikke gjorde noget godt for ham, det ved vi altså ikke.

Selvom forskerne håber at blive klogere på Tycho Brahes død med fremtidige undersøgelser, vil de nok aldrig finde et endegyldigt svar.

»Vi kan tilnærme os svaret ved at kigge på indicierne og forsøge at samle brikkerne til et sammenhængende billede, men det vil aldrig give os et helt sikkert svar på, hvorfor han døde,« siger Niels Lynnerup. 

 

Kan der være andre årsager til Tycho Brahes død?

Der kan være flere årsager til, at man får symptomer på nyresvigt. Det kunne eventuelt være forgiftning. Det har forskere spekuleret i, siden danske forskere i 1990’erne konkluderede, at Tycho Brahe havde et usædvanligt højt niveau af kviksølv i sin krop i dagene op til sin død. Det gjorde de ud fra analyser af en hårprøve taget fra Tycho Brahes grav i begyndelsen af det 20. århundrede. 

Men det har det dansk-tjekkiske forskerhold i 2012 afvist med nye og bedre teknikker. Tycho Brahe døde ikke af kviksølvsforgiftning. Forskerholdet har desuden ikke fundet tegn på andre giftstoffer i Tycho Brahes hår og skelet. Der findes dog giftstoffer, som ikke kan spores efter 400 år. 

Det kan ikke udelukkes, men det er ikke en hypotese, som mange forskere finder særlig troværdig, har Niels Lynnerup tidligere sagt til Videnskab.dk

En nyresten var årsagen

En læge fra Tycho Brahes samtid skrev, at Brahe døde af en nyresten, som forhindrede ham i at lade vandet. Det ville dog have krævet en meget stor nyresten at blokkere nyren helt, vurderer Niels Lynnerup, men det danskledede forskerhold har ikke fundet rester fra nyresten i Brahes kiste. Det ville man forvente at gøre, hvis det var tilfældet.

Af yderligere forklaringer har der været bud om, at Brahe døde af en sprængt blære, fordi han havde holdt sig lidt for længe ved et fint middagsselskab. Det er dog, ifølge moderne lægevidenskab, nærmest en næsten umulighed, da blæren kan udvide sig enormt meget uden at briste. 

»Tycho Brahe ville sandsynligvis have tisset ufrivilligt i bukserne, før det var nået så vidt som en sprængt blære,« siger Niels Lynnerup 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.