Dragen er verden mest udbredte fabeldyr. På alle kontinenter og i næsten alle kulturer har menneskene deres egne fortællinger om store, ofte skællede dragevæsner. Hvorfor har vi mennesker dette til fælles?
Snublede folk også for længe, længe siden over enorme fossile dinosaurkranier, kløede sig i nakken og tænkte: ‘Drage?’ Eller ligger ideen om dette væsen dybt, dybt i os fra vores civilisations tidligste morgen?
Vi går på jagt efter dragens oprindelse.
De nordiske drager
Dragen har ikke altid været betragtet som et fantasidyr. Faktisk var de beskrevet som virkelige dyr i opslagsværker til langt op i 1700-tallet – hvor de blev henvist til listen over skabninger, som formodentlig ikke fandtes.
Man ved ikke helt, hvornår dragen dukkede op i Norden. Kunstnere begyndte for alvor at gå løs på planker og træværk med drageudskæringer i vikingetiden. Desuden blev ordet ‘orm’ brugt om vikingernes langskibe, og de største af dem blev omtalt som ‘dreki’.
»Men man har fundet helleristninger af store slangelignende figurer fra så tidlig som bronzealderen,« fortæller Torfinn Ørmen.
Han er zoolog ved Universitetet i Oslo, og har skrevet den norske bog ‘Drager: Mellom myte og virkelighet’.
Men eftersom så mange kulturer har et forhold til det gamle skællede fabeldyr, må ideen om det være opstået længe før og måske fra en fælles urkilde, mener Ørmen.
Kinesiske, græske og europæiske drager
»Drager er noget, vi havde med os, da vi kom hertil; dragemyterne er utroligt gamle. Selv eskimoerne har dragemyter, og der findes ikke engang firben i de områder, hvor de har levet de seneste par tusinde år,« siger Ørmen.
Dragen har haft forskelligt ry i de forskellige lande og historier rundt om i verden. De røde og snerrende kinesiske drager skal ifølge mytologien have forvandlet sig til Kinas største floder, som bugter sig gennem landet den dag i dag.
»I det gamle Grækenland er dragene hidsige, onde bæster, og i kristendommen repræsenterede de ofte djævlen,« siger Ørmen.
Men hvorfor finder man fortællinger om drager i næsten alle kulturer? Ørmen tror, vi kan finde spor af et muligt ophav til drageidéen i en ældgammel klippehule i Botswana.
Slangegud fra civilisationens morgengry?
Forskerne mener at menneskets civilisation opstod på det afrikanske kontinent for omkring 100.000 år siden, og at de gruppevis drog ud i resten af verden engang for 50.000 år siden.
I hulen i det Nordlige Botswana har arkæologer fundet en solid stenfigur som minder om en slange, som kan være udhugget af mennesker før denne store udvandring.
»Jeg tror den kan være 70.000 år gammel, men mange mener, jeg er for forsigtig, og at den kan være endnu ældre,« siger Sheila Coulson.
Hun er arkæolog ved Universitetet i Oslo og har foretaget udgravninger i hulen.
Mange dragefigurer i verden havde oprindelig en lang slangeagtig krop, blandt andet de nordiske drager, som blev kaldt orme. I de nyere dragebilleder finder man stadigvæk slangelignende træk, for eksempel det reptilagtige hoved og den lange hale.
Torfinn Ørmen tror, figuren i hulen kan tyde på, at grundlaget for ideen om et stort skællet væsen var med i bagagen hos mennesket fra starten på vores civilisation. Han får støtte heri af Coulson.
»Jeg kan let se hvordan en slange kan blive til en drage. Dragerne bor i oppe skyerne, lyn kommer ud af munden på dem og de har en hale som ender i en slags fiskehale. Slanger er kendt for at bo ved klipper og dybt vand,« siger hun.
»Baseret på vores fortolkning, og at slanger er at finde i vore tidligste kunstformer, antager vi, at de ikke springer ud af ingenting, og at slangesymbolet antagelig har en dyb rod i os mennesker.«
Kan dragen have endnu dybere rod?
Det billede af dragen, vi måske kender bedst i dag, er det store firbenede fabeldyr med kraftige kløer, snappende tænder, skæl og vinger. Ørmen tror, spiren til denne ide kan ligge i menneskets inderste urgamle instinkter.
Han tror grundlaget for et sådant skræmmende væsen kan være meget ældre end slangefiguren i hulen i Botswana – helt fra tilbage fra tiden før vi udviklede os til de hårløse, påklædte væsner, vi er i dag.
»Før vi udviklede os til mennesker, dengang vore forfædre var trælevende abekatte, måtte de være på vagt over for ørne, store slanger og store kattedyr,« siger Ørmen.
»Det behøver vi ikke gøre længere, men disse gamle fjendebilleder kan være smeltet sammen til én figur. Det kan fortsat ligge latent i os. Abekatte har ofte tre forskellige advarselsråb for disse dyr og forskellige måder at reagere på ved forskellige råb,« siger han til forskning.no.
Knogler fra dinosaurer
Nogle har spekuleret på, om menneskets forestillinger om drager kan være opstået, fordi mennesker fandt fossile knogler fra dinosaurer som levede for indtil 65 millioner år siden.
Torfinn Ørmen tror ikke, at det er sandsynligt, at sådanne knoglefund dannede grundlag for dragemyter, men at de kan have påvirket forestillinger om drager i nyere tid.
»I begyndelsen af 1800-tallet begyndte forskerne for alvor at udgrave og forsøge at rekonstruere dinosaurer og andre store dyr, som levede samtidig med dem.«
»Eftersom de ikke dengang havde nogen oversigt over, hvor gamle fossilerne var, regnede de med, at forhistoriske mennesker kunne have mødt dem, og at disse store dyr dermed kunne være årsagen til myterne,« siger han.
Ørmen udelukker ikke, at mennesker førhen kan have snublet over dinosaurfossiler og tolket dem som drager, for eksempel i Kina, hvor der er store forekomster af for eksempel sauropodfossiler, men der er ikke nogen dokumentation for den teori, påpeger han.
»De eneste fortidsmennesker, som forskerne med sikkerhed ved har fundet sådanne fossiler, var de gamle grækere, men de tolkede ikke knoglerne som rester af drager.«
»De tolkede dem som kæmper eller titaner. I mytologiske fortællinger kan man læse, at der stod slag mellem kæmper og guder på navngivne steder, og graver man på disse steder, har man fundet knogler fra mastodonter og andre forhistoriske dyr,« siger Ørmen.
Han fortæller, at også skeletter fra andre dyr som den uddøde store hulebjørn og gamle krokodiller, foruden hvalskeletter, kan have bidraget til udviklingen af forskellige dragebilleder.
Den gamle drage i nyere tid
Det nye spil ‘Dragon Age Origin’, og selve hovedspillet for mange, ‘World of Warcraft’, giver os mennesker muligheden for at kæmpe med de gamle fabeldyr som næsten alle mennesker på jorden har en form for forhold til.
Ørmen mener, at vi stadigvæk har behov for drager i vores bevidsthed for at få udløb for det lidt vilde dyr i os, som ligger i dvale, når vi pusler med tamme ting som skolegang og arbejde.
»Det kan ganske enkelt være, fordi vi selv lever så trygge og regulerede liv – vi mennesker bryder os ikke om at være tamme. Vi vil være lidt som dragen, lidt vilde og uregerlige, og vi vil kæmpe med den,« siger Ørmen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
