Mysteriet om den sorte døds oprindelse er løst, hævder nyt studie
Afsløringen, der blandt andet bygger på DNA-analyser, »giver god mening«, siger dansk forsker.
Kirkegård i Kirgisistan

I årene 1885-1892 blev den oldgamle kirkegård Kara-Djigach ved foden af Tian Shan-bjergene i Kirgisistan udgravet. Nu ved vi, at arkæologerne dengang sandsynligvis havde fundet arnestedet for den sorte død. (Foto: A.S. Leybin, august 1886)

I årene 1885-1892 blev den oldgamle kirkegård Kara-Djigach ved foden af Tian Shan-bjergene i Kirgisistan udgravet. Nu ved vi, at arkæologerne dengang sandsynligvis havde fundet arnestedet for den sorte død. (Foto: A.S. Leybin, august 1886)

Den største pandemi i vores historie. Det bliver den sorte død - eller pesten - også kaldt.

Den sorte død kom til Europa i 1340’erne, tog livet af halvdelen af befolkningen og var starten på en bølge af pandemier, der varede i næsten 500 år. 

Den sorte død blev forårsaget af bakterien Yersinia pestis, det ved forskerne. Men hvor opstod den? Ja, det har længe været lidt af et mysterium. 

Den sorte død

I 1347 kom pesten først ind i Middelhavet via handelsskibe, der transporterede varer fra Den Gyldne Hordes territorier i Sortehavet.

Sygdommen spredte sig derefter over hele Europa, Mellemøsten og det nordlige Afrika.

Op til 60 procent af befolkningen døde i udbruddet kendt som Den Sorte Død. Denne første bølge førte til en 500 år lang pandemi, den såkaldte 'anden pest-pandemi', som varede indtil begyndelsen af ​​det 19. århundrede.

Kilde: Nature

Men nu mener et internationalt hold af forskere fra forskellige fag - palæogenetik, historie og arkæologi - at den opstod i Centralasien, i det nuværende nordlige Kirgisistan.

Det konkluderer de, efter de har analyseret ældgamle Y. pestis-genomer i et nyt studie publiceret i Nature.

»Der har været mange teorier om, at den sorte død er kommet fra Asien. Her viser forskerne, måske ikke 100 procent, men med meget god evidens, at den er kommet derfra,« siger Simon Rasmussen, lektor og DNA-analytiker ved Københavns Universitet.

»Og det giver super god mening,« tilføjer han.

En af de mest populære teorier i diskussionen om den sorte døds oprindelsen har været, at den opstod i Østasien - et sted i Kina.

Men de hidtil eneste tilgængelige arkæologiske fund kommer fra Centralasien, tæt på søen Issyk Kul, i det nuværende Kirgisistan.

Fundene her viser, at en epidemi ødelagde et lokalt handelssamfund i årene 1338-1339.

Udgravninger på kirkegårde, der fandt sted for næsten 140 år siden, viser, at individer i disse år døde af en ukendt epidemi - eller af ‘pest’. Det står nemlig indskrevet på gravstenene.

Analyse af gammelt DNA

Derfor har forskerne nu undersøgt, om Issyk-Kul-søen i det nuværende nordlige Kirgisistan kan have været kilden til det 14. århundredes sorte død-pandemi.

Forfatterne har analyseret arkivdata fra udgravningerne og kombineret det med analyser af det ældgamle DNA fra tænder af personer, der var begravet her i Tian Shan-regionen.

Centralasien

Kort over Kirgisistan i Centralasien. De to kirkegårde, som sandsynligvis huser de første ofre for den sorte død, er markeret med lilla. (Kort: Maria A. Spyrou et al.)

På den måde identificerede de DNA fra pestbakterien Yersinia pestis i dem, der var døde i 1338.

»Vi studerede prøver fra to kirkegårde nær Issyk Kul-søen i det nuværende Nordkirgisistan efter at have identificeret en enorm stigning i antallet af begravelser der i 1338 og 1339,« siger Philip Slavin, historiker fra University of Stirling, der var en del af studiet.

»Så opdagede vi, at stedet faktisk var blevet udgravet i slutningen af ​​1880'erne med cirka tredive skeletter taget fra gravene. Vi var i stand til at spore skeletterne og analysere DNA taget fra tænderne. Til min forbavselse bekræftede dette begyndelsen på den anden pest-pandemi,« siger Philip Slavin ifølge en pressemeddelelse.

Det er ifølge Simon Rasmussen »meget fedt«, at de har set på gravstene.

»Det er ret imponerende, for på mange gravsten er der skrevet, hvornår personen er død. Forskerne her har indsamlet prøver fra 1338, hvor der var rigtig mange, der døde. Man kan forestille sig, hvordan det har været. Pludselig kommer der en sygdom, og man aner ikke, hvad det er, og den slår virkelig mange ihjel. Og det samme skete i Europa,« siger Simon Rasmussen.

Gravsten Sanmaq

»Dette er graven af den troende Sanmaq. Han døde af pest,« står der på syrisk på denne gravsten lige under årstallet for hans død: »I året 1649 (1337-38 e.v.t., red.), og det var i Tigerens År«. (Foto: A.S. Leybin, august 1886)

Helt unikke prøver

Metoden - at analysere gammelt DNA - er meget overbevisende, mener Simon Rasmussen, der selv har analyseret tusindvis af genomer og opdaget forhistoriske pest-epidemier.

»Det er ret sikkert. Finder man pest i DNA, er individet død af det,« siger Simon Rasmussen.

»De har prøver, der er helt unikke,« siger han.

På baggrund af historiske data og artefakter - herunder gravstensinskriptioner og møntbeholdninger - tyder det ifølge forfatterne på, at regionen havde forskellige samfund, der var afhængige af handel med regioner i hele Eurasien. Og netop det kan have bidraget til spredningen af ​​sygdommen i løbet af det 14. århundrede.

Ifølge forskerne er det meget vigtigt at forstå, under hvilke omstændigheder den sorte død opstod. For den sorte død - var ligesom COVID-19 - en ny sygdom og starten på en enorm pandemi, der endte med at vare i omkring 500 år.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk