Musik får vores hjerner til at svinge i takt
Hvad er det, der gør en sang til et hit? En del af svaret skal findes i vores hjerner.

Hvordan laver man et hit, og hvad sker der i hjernen, når vi lytter til musik? Få svaret i podcasten Heads Up!. (Foto: Shutterstock)

Hvordan laver man et hit, og hvad sker der i hjernen, når vi lytter til musik? Få svaret i podcasten Heads Up!. (Foto: Shutterstock)

Du kender det helt sikkert godt – når man har en sang på hjernen, som bare kører i ring.

Vores hjerner reagerer, når vi lytter til musik, og begynder at svinge i takt til lyden i musikken.

Men det er ikke alle hjerner, der reagerer ens på musik, og i musikeres hjerner sker der faktisk nogle helt andre ting end i os andre almindelige, dødelige musikelskere. 

Men hvad er det, der gør en sang til en ørehænger, hvordan bliver man ved med at skrive hits, og hvordan i alverden bærer et band sig ad med at spille så godt sammen helt uden at kunne tale sammen imens?

Det undersøger Heads Up!, en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med Videnslyd, i det her afsnit, hvor vært Maja Jensen blandt andet besøger det aarhusianske band Undertekst, som kæmper med at lave en opfølger til deres første hit ‘Skal vi tage til månen?’.

Lyt med her:

Hvordan bliver en sang et hit?

For at skaffe medlemmerne af bandet Undertekst nogle tips til, hvordan de kan skrive flere hits, og for at blive klogere på hjernens forhold til musik tager Heads Up!-vært Maja fat i Peter Vuust, som er hjerneforsker og leder Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Hvad er Heads Up!?

podcast-serien Heads Up! har videnskabsjournalisterne Maja og Jens allieret sig med et spørgelystent panel af unge mellem 15 og 25 år.

I hvert afsnit undersøger Heads Up!-panelet et nyt aspekt ved krop og hjerne, som de synes er farligt, fascinerende eller fantastisk. De to værter, Maja og Jens, interviewer relevante forskere og undersøger sagen nærmere på egen krop.

Heads Up! er produceret af Produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus den 24-26/9 og i København den 26-28/11.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Peter fortæller, at det er bemærkelsesværdigt, at bandets første hit begynder på et omkvæd og ikke et vers, som man ellers normalt gør.

Og den afvigelse fra det, vi forventer af en popsang, kan godt være en af forklaringerne på, hvorfor sangen blev et hit, forklarer Peter.

Vores hjerner forsøger nemlig hele tiden at finde mønstre i det, vi oplever.

Og når vi først har fundet og gennemskuet mønstret, kan vores hjerner vende opmærksomheden mod noget andet.

Derfor er det meget typisk, at popsange gør noget, der bryder med hjernens forventninger, så vi bliver nødt til at bruge mere energi på at lytte for at regne sangens mønstre ud.

Vores høresystem fungerer nemlig sådan, at når der ændres noget i lydes frekvens, så stopper hjernen med det samme op og analyserer den ændring, der sker – helt uden vi i vores bevidsthed opfatter, at det sker, forklarer Peter.

Hvis Undertekst gerne vil lave endnu sang, der kan blive et hit, nytter det altså ikke noget, at de bare laver et til nummer, der minder om det, de allerede har haft succes med.

Men det er ikke helt let for musikere at finde på noget nyt – og det har hjernen også en finger med i spillet i, fortæller Peter.

Hvis noget har fungeret for os en gang, vil vores hjerner nemlig automatisk allerhelst gentage den proces, fordi den er tryg.

Det er en overlevelsesmekanisme, som skal forhindre, at vi bevæger os ud i for mange farlige situationer.

Vores hjerner svinger i takt

Ifølge Peter er musik på mange måder et slags sprog helt uden ord.

Han fremhæver, at musik er fantastisk, fordi det kan formidle følelser og stemninger – og så kan det få os til at være i sync med både musikken og hinanden.

Når der kommer lyd ind i hjernen gennem vores høresans, påvirker svingningerne i musikken nemlig hjernen, så de elektriske impulser i hjernen bliver synkroniseret med musikken.

Vores hjerner svinger altså helt bogstavelig i takt med den musik, vi lytter til, forklarer Peter.

Derfor kan der opstå en helt særlig følelse af samhørighed, når et band spiller musik sammen, og når vi går til koncerter og har den samme musikalske oplevelse.

Men selvom musik har en fantastisk indvirkning på alle menneskers hjerner, er det ikke alle hjerner, der reagerer ens eller lige meget, fortæller Peter.

Peter har nemlig lavet forsøg, som eksempelvis har vist, at musikeres hjerner reagerer helt anderledes på overraskelser i musik end ikke-musikeres hjerner.

Hvordan det hænger sammen, og hvad bands som Undertekst kan gøre for at blive ved med at lave hits, kan du høre meget mere om i afsnittet af Heads Up!, som du finder øverst i artiklen, eller der hvor du normalt lytter til podcasts!

Hvem er Videnslyd?

Videnskab.dk har indgået et samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd om at bringe podcastserien, Heads Up!

Videnslyd er et selvstændigt, non-profit lydproduktionsselskab, der specialiserer sig i at lave radio og podcast, som formidler viden og videnskab. Videnslyd blev stiftet i 2019 af Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet for at formidle forskningens resultater og metoder i lydform.

Videnslyd producerer Heads Up! for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Udover Heads Up! står Videnslyd bag en række radioprogrammer og podcasts. Blandt andet forskningsmagasinet Kraniebrud og naturprogrammet Vildspor, der begge er faste ugentlige udsendelser på Radio4, samt podcastserien Læsefeber på Ereolen.

Du kan finde eksempler på alle produktioner og læse mere på Videnslyd. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk