Museumschef: Den danske velfærdsmodel er ældre, end vi tror
Der mangler nuancer, når vi fortæller historien om den danske velfærdsmodel, mener museumschef på Greve Museum og Mosede Fort.
historiske dage velfærdsmodel forskning museum maden grisen

Museumchef og forsker Henriette Buus fortæller om forsknings- og formidlingsprojektet 'Kampen om maden – 1914-18', hvor grisen spillede en central rolle. (Foto: Greve Museum/Mosede Fort – Danmark 1914-18)

Året er 1933. Verden har netop været vidne til en global økonomisk krise. Arbejdsløsheden er eksploderet, og man står på tærsklen til en gigantisk arbejdsmarkedskonflikt.

Der er varslet lockout for 100.000 arbejdere, men så skrider den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, til handling, og sammen med Venstre og Det Radikale Venstre lander han det historiske Kanslergadeforlig.

Nogenlunde sådan kan et lynkursus om den danske velfærdsmodel lyde.

Men ifølge Henriette Buus, museumschef på Greve Museum og Mosede Fort, så bør man skrue det store historiske ur endnu længere tilbage (og desuden fortælle meget mere om mad), når den danske velfærdsmodel skal dateres.

Det fortalte hun under et foredrag på historie-festivalen 'Historiske Dage', hvor Videnskab.dk også mødte hende.

Interviewet i sin helhed samt flere andre interviews fra festivalen kan du høre i denne uges udgave af Videnskab.dk’s podcast.

Velfærden tager form under 1. verdenskrig

Mere præcist bør vi stille ind på omkring 1914 og 1. verdenskrig, hvis vi vil forstå, hvordan velfærdsmodellen begyndte at udvikle sig i en mere konkret retning.

Under krigen var Danmark neutral, og det gav en frihed til at handle med de krigsførende nationer.  

Her spillede maden en central rolle, for det var først og fremmest mad og fødevarer, der drev Danmarks eksporteventyr – de fleste kender for eksempel historien om gullaschbaronerne, der tjente formuer på at levere madvarer til fronten under krigen.

I Danmark solgte vi især svin til Tyskland og Frankrig, og vi solgte svin i så stor stil, at vi næsten glemte at gemme nogen til os selv.

Derfor måtte staten skride ind, fortæller Henriette Buus:

»Vi ser, at den danske velfærdsmodel gror ud af nogle principper, der kommer af, at den danske regering er nødt til at regulere maden under første verdenskrig. Både regulere eksporten af mad og den mad, der blev tilbage, der blev fordelt, således at alle danskere kunne få noget.«

Alle skulle have råd til gris

Henriette Buus nævner rationering – noget mange ellers forbinder mest med 2. verdenskrig – som et eksempel på en tidlig dansk velfærdsmodel.

»Hele systemet bag rationering er jo skabt ud af første verdenskrig,« fortæller hun.

Det står ifølge Henriette Buus som et tydeligt et eksempel på, at der ikke blev gjort forskel på rig og fattig – en hjørnesten i velfærdstanken.

»I Danmark var det sådan, at både rig og fattig kunne købe samme mængde sukker eller samme mængde flæsk. Lige meget hvor mange penge man havde, så kunne man ikke få mere af basisvarerne,« forklarer hun og tilføjer:

»Det er jo et princip, som vi for eksempel kender fra det danske sundhedsvæsen.«

Et underbelyst stykke Danmarkshistorie

På Mosede Fort, der drives under Greve Museum, har man med støtte fra Velux-fonden netop lanceret forsknings- og formidlingsprojektet 'Kampen om Maden 1914-18', der zoomer ind på mad og fødevarer i Danmark under 1. verdenskrig.

Projektet skal give os et mere sammensat billede af en tid, der ifølge Henriette Buus, som også er forsker på projektet, er underbelyst i forhold til andre stykker af Danmarkshistorien.  

Det strenge fokus på mad har ifølge museumschefen og forskeren en masse fordele.

»Det er med til at give os et mere tydeligt billede af for eksempel skabelsesprocessen af velfærdsmodellen- og tanken, når vi stykker tingene op i helt små bidder, inden vi forstår og fordøjer dem i sin helhed,« fortæller hun.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.