Museumschef: Den danske velfærdsmodel er ældre, end vi tror
Der mangler nuancer, når vi fortæller historien om den danske velfærdsmodel, mener museumschef på Greve Museum og Mosede Fort.
historiske dage velfærdsmodel forskning museum maden grisen

Museumchef og forsker Henriette Buus fortæller om forsknings- og formidlingsprojektet 'Kampen om maden – 1914-18', hvor grisen spillede en central rolle. (Foto: Greve Museum/Mosede Fort – Danmark 1914-18)

Museumchef og forsker Henriette Buus fortæller om forsknings- og formidlingsprojektet 'Kampen om maden – 1914-18', hvor grisen spillede en central rolle. (Foto: Greve Museum/Mosede Fort – Danmark 1914-18)

Året er 1933. Verden har netop været vidne til en global økonomisk krise. Arbejdsløsheden er eksploderet, og man står på tærsklen til en gigantisk arbejdsmarkedskonflikt.

Der er varslet lockout for 100.000 arbejdere, men så skrider den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, til handling, og sammen med Venstre og Det Radikale Venstre lander han det historiske Kanslergadeforlig.

Nogenlunde sådan kan et lynkursus om den danske velfærdsmodel lyde.

Men ifølge Henriette Buus, museumschef på Greve Museum og Mosede Fort, så bør man skrue det store historiske ur endnu længere tilbage (og desuden fortælle meget mere om mad), når den danske velfærdsmodel skal dateres.

Det fortalte hun under et foredrag på historie-festivalen 'Historiske Dage', hvor Videnskab.dk også mødte hende.

Interviewet i sin helhed samt flere andre interviews fra festivalen kan du høre i denne uges udgave af Videnskab.dk’s podcast.

Velfærden tager form under 1. verdenskrig

Mere præcist bør vi stille ind på omkring 1914 og 1. verdenskrig, hvis vi vil forstå, hvordan velfærdsmodellen begyndte at udvikle sig i en mere konkret retning.

Under krigen var Danmark neutral, og det gav en frihed til at handle med de krigsførende nationer.  

Her spillede maden en central rolle, for det var først og fremmest mad og fødevarer, der drev Danmarks eksporteventyr – de fleste kender for eksempel historien om gullaschbaronerne, der tjente formuer på at levere madvarer til fronten under krigen.

I Danmark solgte vi især svin til Tyskland og Frankrig, og vi solgte svin i så stor stil, at vi næsten glemte at gemme nogen til os selv.

Derfor måtte staten skride ind, fortæller Henriette Buus:

»Vi ser, at den danske velfærdsmodel gror ud af nogle principper, der kommer af, at den danske regering er nødt til at regulere maden under første verdenskrig. Både regulere eksporten af mad og den mad, der blev tilbage, der blev fordelt, således at alle danskere kunne få noget.«

Alle skulle have råd til gris

Henriette Buus nævner rationering – noget mange ellers forbinder mest med 2. verdenskrig – som et eksempel på en tidlig dansk velfærdsmodel.

»Hele systemet bag rationering er jo skabt ud af første verdenskrig,« fortæller hun.

Det står ifølge Henriette Buus som et tydeligt et eksempel på, at der ikke blev gjort forskel på rig og fattig – en hjørnesten i velfærdstanken.

»I Danmark var det sådan, at både rig og fattig kunne købe samme mængde sukker eller samme mængde flæsk. Lige meget hvor mange penge man havde, så kunne man ikke få mere af basisvarerne,« forklarer hun og tilføjer:

»Det er jo et princip, som vi for eksempel kender fra det danske sundhedsvæsen.«

Et underbelyst stykke Danmarkshistorie

På Mosede Fort, der drives under Greve Museum, har man med støtte fra Velux-fonden netop lanceret forsknings- og formidlingsprojektet 'Kampen om Maden 1914-18', der zoomer ind på mad og fødevarer i Danmark under 1. verdenskrig.

Projektet skal give os et mere sammensat billede af en tid, der ifølge Henriette Buus, som også er forsker på projektet, er underbelyst i forhold til andre stykker af Danmarkshistorien.  

Det strenge fokus på mad har ifølge museumschefen og forskeren en masse fordele.

»Det er med til at give os et mere tydeligt billede af for eksempel skabelsesprocessen af velfærdsmodellen- og tanken, når vi stykker tingene op i helt små bidder, inden vi forstår og fordøjer dem i sin helhed,« fortæller hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk