Moderne vikingeskib sejler i kølvandet på grønlandske nordboere
Vikingeskibsmuseet i Roskilde står i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum bag et historisk forsøg, hvor otte frivillige i seks uger skal sejle i vikingeskib langs den grønlandske vestkyst.

 

»Gør klar til stagvending,« bjæffer skipper Ole Sand til sit mandskab og følger så op ét sekund senere:

»Stagvending!«.

Besætningen makker øjeblikkeligt ret, løsner og sætter sejlet på ny, og det 35 fod lange vikingeskib 'Skjoldungen' vender hurtigt og problemfrit på Roskilde Fjords vuggende bølger. 

Øvelsesweekenden er i fuld gang - i  alt otte frivillige fra Vikingeskibsmuseets Bådelaug er i gang med forarbejdet til sommerens store udfordring:

En seks ugers sejlads i kølvandet på de grønlandske vikinger, der for knap 1.000 år siden koloniserede Grønland.

Kigger vikingerne i søkortene

Fra den 30. juni og til midten af august skal Ole Sand og resten af mandskabet sejle godt 530 sømil op langs den grønlandske sydvestkyst fra Nanortalik til Nuuk. En distance, der omtrent svarer til København-Oslo og tilbage igen i et såkaldt eksperimentelt, arkæologisk forsøg.

Med sejladsen vil besætningen, der har opgaver fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Grønlands Nationalmuseum med i lasten, forsøge at kigge de grønlandske vikinger i søkortene.

Altså billedlig talt – for vikingerne brugte ikke søkort. Datidens sømænd navigerede i stedet efter stjernerne, landkending og anden direkte, sanserelateret navigation.

Fakta

Langs Grønland i vikingeskib Vikingeskibsmuseets Bådelaug sejler til sommer 6 uger langs Grønlands sydvestkyst. Turen er på godt 530 sømil – knap 1.000 kilometer. Ekspeditionen er et led i et eksperimentelt arkæologisk forsøg. I alt 8 besætningsmedlemmer fra 18-60 år er med på ekspeditionen. Ekspeditionen sker i samarbejde mellem Vikingeskibsmuseet og Grønlands Nationalmuseum.

Skjoldungen er en rekonstruktion af den såkaldte Skuldelev 6-båd, der blev fundet og udgravet i Roskilde Fjord i 1962, og som stammer fra cirka 1030.

En mindre båd, der ikke egner sig til havgående sejlads, men som kunne være et godt bud på en bådtype, som nordboerne i vikingetiden og højmiddelalderen sejlede med fra bygd til bygd og brugte som mindre fartøj til for eksempel fiskeri, fortæller Morten Ravn, der er museumsinspektør og forskningskoordinator på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Sejlads havde stor betydning for vikinger

»Vi ved, at sejlads har været af stor betydning for nordboerne i Grønland. Men vi ved meget lidt om, hvordan det er foregået i praksis,« fortæller Morten Ravn.

Han håber, at ekspeditionen kan bidrage til mere viden om de rejsevilkår og udfordringer, vikingerne har haft. Både helt konkret og i det større billede.

»Hvor lang tid har det taget at sejle fra sted til sted? Hvordan har de set på kysten med en sømands øjne? Hvad betyder tidevand og pakis i forhold til sejladsen?« opremser Morten Ravn.

Det kan være med til at give en idé om, hvordan nordbosamfundene har organiseret sig.

»Bopladserne, bispesædet, kirkerne ligger alle ved kysten, så det er fortrinsvis søvejen, der har forbundet disse mennesker. Men hvilken mobilitet har nordboerne haft? Hvis vi kan finde ud af mere om det, finder vi også ud af noget om samfundet, både politisk og økonomisk,« siger Morten Ravn.

Fakta

Skjoldungen er en rekonstruktion af et skib fra cirka 1030, fundet i Roskilde Fjord. Det oprindelige skib var bygget i Sognefjorden i Norge. Skibet er bygget i fyr, med køl og stævne af eg. Længde: 10.80 meter (35 fod). Bredde: 2.40 meter (8 fod). Dybde/dybgang: 0.45 meter (1 fod). Vægt: 1.00 ton. Kilde: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Vikingeskibet Skjoldungen skal i seks uger sejle langs Grønlands sydvestkyst.

Riffel og satellittelefon ombord

På Roskilde Fjord beordrer skipper Ole Sand mandskabet bag årerne. Også uden vind skal Skjoldungen kunne komme fremad, og der må trækkes hårdt i årerne.

De seks mænd og to kvinder, der er mellem 18 og 60 år, kommer til at tilbringe halvanden måned sammen – 24 timer i døgnet, så den sociale tilvænning er også en del af øvelsen – ligesom det at øve sig på alle pladser.

»Af sikkerhedsmæssige årsager skal alle kunne både styre, ro og navigere skibet. Vi skal være manøvredygtige, selv om der er en, der bliver syg,« fortæller besætningsmedlem Ingeborg Nielsen.

Det okkerfarvede, håndvævede uldsejl går op igen, og halvdelen af mandskabet lægger sig afslappet midtskibs som intelligent ballast, der rykker fra side til side, når kaptajnen kræver det.

Skal selv fange maden

»Planen er at gå i land hver dag og slå lejr. Men vi kan alle sove i båden, hvis vi ikke kan finde et egnet sted,« siger Ingeborg Nielsen.

Hun har sammen med de andre, der alle er ulønnede og bruger deres sommerferie på ekspeditionen, arbejdet på projektet i tre år.

Og selv om de sejler i kølvandet på vikingerne, så har de noget lidt mere avanceret udstyr med, end de gamle nordboere havde. Ud over soveposer og gasblus medbringer de eksempelvis moderne navigationsudstyr, satellittelefon og ikke mindst en riffel i tilfælde af lidt for nysgerrige isbjørne.

Fakta

I maj er Videnskab.dk i Grønland for at dække forskning i og om Arktis. Vi bringer derfor masser af Grønlands-artikler om alt fra sociale forhold, mineraludvinding, biodiversitet, uddannelse, arkæologi og forskning som industri.

Andre af vilkårene minder mere end om for 1.000 år siden. Besætningen har nemlig fiskegrej med – og det er ikke for hyggens skyld.

»Vi har ikke meget plads på båden, og det er ganske enkelt ikke muligt at have mad med til hele turen. Så vi er afhængige af at fange fisk undervejs,« fortæller Ingeborg Nielsen.

Skuldelev 6 var formentlig med på slæb over Atlanterhavet

Men hvordan kan man egentlig 1.000 år senere – måske med helt andre naturforhold og uden at være sikker på, at det præcis var den type båd, vikingerne brugte – være sikker på at kunne få relevante informationer?

Forbilledet for Skjoldungen, Skuldelev 6-båden, blev bygget i Sognefjorden i Norge og havnede ikke så langt fra dagens Roskilde, viser undersøgelser af træet. Men den kan næppe være sejlet over Atlanterhavet uden hjælp.

»En båd som Skuldelev 6 kan være kommet med enten på slæb af en større båd eller være bygget på stedet, « siger Morten Ravn.

Og det er netop kernen i eksperimentel arkæologi, at man forsøger sig frem for at skaffe ny viden, fortæller Morten Ravn.

»Der er selvfølgelig ting, der var anderledes i både vikingetid og middelalder. Men der er også sammenlignelige ting. Kunsten for os bliver at se, hvor lighederne er, og hvor der er sket forandringer,« siger Morten Ravn.

Ekspeditionen giver arkæologerne aha-oplevelser

Og selv om man næppe får nogle håndfaste beviser ud af sådan en ekspedition, er det en fremragende idé med sådan en ekspedition, siger Henriette Lyngstrøm, der er lektor i arkæologi på Københavns Universitet.

»Der er selvfølgelig ting, der er anderledes i både vikingetid og middelalder. Men der er også sammenlignelige. Kunsten for os bliver at se, hvor lighederne er, og hvor der er sket forandringer.«

Morten Ravn, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

»Eksperimentel arkæologi kan være en god, alternativ metode. Den er med til at flytte os ud på den anden side af skrivebordet og mærke tingene på kroppen, og Vikingeskibsmuseeet har været med til at forfine den metode til verdensklasse,« siger Henriette Lyngstrøm.

Hun understreger, at det er vigtigt på forhånd at gøre sig klart, at man ikke leder efter sandt eller falsk.

»Men som arkæologer kan vi blive inspirerede af det, og det kan virkelig flytte arkæologisk forskning. Der kommer ind i mellem nogle aha-oplevelser,« fortæller Henriette Lyngstrøm.

Forskningen bliver løftet

Henriette Lyngstrøm har selv med eksperimentel arkæologi været med til at dokumentere, at ringbrynjer kunne produceres i Danmark af jern, udvundet fra myremalm, selv om eksperter var skeptiske over for, om det kunne lade sig gøre.

Senere har det vist sig, at der er produceret ringbrynjer af myremalmsjern i Danmark.

»Det er godt, at vi bygger rekonstruktioner af skibe, huse og udvinder jern. Jeg synes bestemt, at sådan et sejladsforsøg er en god idé,« siger Henriette Lyngstrøm.

Inspirationen er netop det, der står i centrum hos Morten Ravn.

»Det, der ideelt opstår, er en refleksion over, hvad det vil sige at sejle på den måde. Eksperimentel arkæologi øger refleksionen og giver nye øjne på de kilder, vi har i forvejen, og løfter herved forskningen,« siger Morten Ravn.

»Eksperimentel arkæologi kan være med til at flytte os ud på den anden side af skrivebordet og mærke tingene på kroppen.«

Henriette Lyngstrøm, lektor i arkæologi, Københavns Universitet.

Skjoldungen bliver sejlet til Grønland i begyndelsen af maj af et fragtskib. I slutningen af juni går de otte besætningsmedlemmer ombord og stævner ud. Ekspeditionen forventes at være i mål den 13. august.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker