Moderne mad styrker ​grønlandsk​ identitet 
Madlavning​ ​og​ ​skikke​ ​i forbindelse med ​måltider​ ​er​ ​en​ ​del​ ​af​ ​Grønlands kulturarv.​ ​I​ ​øjeblikket​ ​oplever​ landet​ ​en​ ​slags​ ​gastronomisk  revolution,​ ​siger​ ​en​ ​forsker, som mener, at ny grønlandsk mad styrker grønlændernes nationale identitet.​
sushi grønland hvalkød madkultur

Grønlandsk sushi med råt hvalkød i nederste hjørne. (Foto: Videnskab.dk)

Grønlandsk sushi med råt hvalkød i nederste hjørne. (Foto: Videnskab.dk)

I​ ​Danmark​ ​har​ ​vi​ ​fået​ ​ny​ ​nordisk​ ​mad.​ ​I​ ​Grønland​ ​har​ ​de​ ​fået​ ​ny​ ​grønlandsk​ ​mad:​ ​Moderne, globalt​ ​inspirerede​ ​retter​​ ​tilberedt​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer​ ​som​ ​hval, rensdyr​, moskusokse ​og​ ​søkonge.  

»​Der​ ​er​ ​sket​ ​en​ ​udvikling​ ​i,​ ​hvad​ ​man​ ​ser​ ​som​ ​grønlandsk​ ​mad.​ ​​Især​ ​i​ ​den​ ​grønlandske middelklasse​ ​er​ ​der​ ​mange,​ ​som​ ​lader​ ​sig​ ​inspirere​ ​af​ ​tilberedningsmetoder​ ​fra​ ​andre​ ​steder​ i verden,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen,​ ​der​ ​er​ ​ph.d.​ ​studerende​ ​på​ ​Grønlands​ ​Universitet​ ​Ilisimatusarfik.  

»Råvarerne​ ​er​ ​lokale,​ ​og​ ​man​ ​markedsfører​ ​dem​ ​som​ ​økologiske,​ ​fordi​ ​de​ ​er​ ​fra​ ​vilde​ ​dyr. Økologiske​ ​begreber​ ​er​ ​efterhånden​ ​blevet​ ​en​ ​del​ ​af​ ​det​ ​grønlandske​ ​sprog,​ ​og​ ​man​ ​opfatter de​ ​lokale​ ​råvarer​ ​som​ ​sundere​ ​end​ ​det,​ ​man​ ​kan​ ​købe​ ​i​ ​supermarkederne,«​ ​fortsætter​ ​hun.  

Mad giver national identitet ​ 

Natuk​ ​Olsen​ ​er​ ​i​ ​gang​ ​med​ ​at​ ​skrive​ ​en​ ​afhandling​ ​om,​ ​hvordan​ ​levende​ ​ressourcer​ ​som eksempelvis​ ​mad​ ​kan​ ​være​ ​en​ ​identitetsmarkør.  

Mad​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer​ ​spiller​ ​en​ ​stor​ ​rolle​ ​for​ ​grønlændernes​ ​selvforståelse,​ ​har​ ​hun fundet​ ​ud​ ​af.  

Det​ ​afspejler​ ​sig​ ​i​ ​sproget:​ ​På​ ​grønlandsk​ ​findes​ ​der​ ​et​ ​ord​ ​for​ ​mad,​ ​der​ ​er​ ​tilberedt​ ​af grønlandske​ ​råvarer.​ ​Ordet​ ​‘Kalaaliminiq’​ ​betyder​ ​frit​ ​oversat​ ​‘et​ ​stykke​ ​grønlænder.’ 

»Det​ ​er​ ​så​ ​stærk​ ​en​ ​identitetsmarkør​ ​at​ ​sige​ ​Kalaaminiq​ ​-​ ​et​ ​stykke​ ​grønlænder.​ ​Maden​ ​er​ ​en del​ ​af​ ​at​ ​differentiere​ ​sig​ ​fra​ ​resten​ ​af​ ​Rigsfællesskabet.​ ​Når​ ​vi​ ​spiser​ ​grønlandsk​ ​mad​, ​viser​ ​vi, at​ ​vi​ ​ikke​ ​er​ ​danskere,​ ​selv​ ​om​ ​mange​ ​af​ ​os​ ​ligner​ ​danskere​ ​og​ ​kan​ ​tale​ ​dansk,«​ ​siger​ ​Natuk Olsen. 

»Der​ ​er​ ​helt​ ​sikkert​ ​noget​ ​nationsopbygning​ ​i​ ​den​ ​gastronomiske​ ​udvikling,​ ​vi​ ​ser​ ​i​ ​øjeblikket. Det,​ ​at​ ​det​ ​er​ ​blevet​ ​moderne​ ​at​ ​lave​ ​ny​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​afspejler,​ ​at​ ​vi​ ​er​ ​i gang​ ​med​ ​at​ ​løsrive​ ​os​ ​fra​ ​Danmark,​ ​kan​ ​man​ ​godt​ ​sige,«​ ​fortsætter​ ​hun.  

grønlandsk mad kulturarv moderne varm slædehund

Tapas med grønlandske råvarer. Varm slædehund med moskusokse nederst i venstre hjørne. (Foto: Videnskab.dk)

Lokale​ ​retter​ ​kommer​ ​på​ ​Facebook 

Grønlændernes​ ​forhold​ ​til​ ​mad​ ​har​ ​ændret​ ​sig​ ​over​ ​tid,​ ​viser​ ​Natuk​ ​Olsens​ ​forskning.​ ​Engang var​ ​det​ ​moderne​ ​at​ ​spise​ ​danske​ ​retter.  

»Der​ ​har​ ​været​ ​en​ ​periode,​ ​hvor​ ​der​ ​var​ ​prestige​ ​i​ ​at​ ​spise​ ​dansk​ ​mad​ ​som​ ​flæskesteg​ ​og​ ​brun sovs.​ ​Det​ ​er​ ​det​ ​stadig​ ​i​ ​nogle​ ​bygder.​ ​Men​ ​især​ ​i​ ​byerne​ ​er​ ​der​ ​sket​ ​en​ ​​modreaktion,​ ​og​ ​lokale råvarer​ ​har​ ​fået​ ​en​ ​renæssance,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

​ ​​»Vi​ ​er​ ​igen​ ​blevet​ ​stolte​ ​af​ ​retter,​ ​der​ ​er​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​og​ ​vi​ ​poster​ ​billeder​ ​af​ ​dem​ ​på Facebook.​ ​Ved​ ​højtider​ ​følger​ ​der​ ​som​ ​regel​ ​en​ ​fortælling​ ​med​ ​omkring​ ​det,​ ​man​ ​serverer. Hvis​ ​man​ ​selv​ ​har​ ​fanget​ ​dyret,​ ​fortæller​ ​man​ ​om​ ​fangsten,​ ​om​ ​hvordan​ ​vejret​ ​var​ ​og​ ​den slags,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

Teenagere​ ​vil​ ​hellere​ ​have​ ​fastfood 

Fangst-ritualerne​ ​har​ ​godt​ ​nok​ ​forandret​ ​sig.​ ​I​ ​dag​ ​bruger​ ​grønlandske​ ​fangere​ ​motorbåde, geværer​ ​og​ ​moderne​ ​fiskegrej.​ ​Det​ ​er​ ​blevet​ ​nemmere​ ​at​ ​nedlægge​ ​et​ ​dyr.  

»Men​ ​stoltheden​ ​ved​ ​at​ ​spise​ ​noget,​ ​man​ ​selv​ ​har​ ​fanget,​ ​er​ ​den​ ​samme​ ​som​ ​før​ ​i​ ​tiden,« siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

Ny​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​som​ ​man​ ​i​ ​nogle​ ​tilfælde​ ​selv​ ​har​ ​fanget,​ ​er​ ​dog ikke​ ​en​ ​trend​ ​blandt​ ​alle​ ​i​ ​Grønland.​ ​Nogle​ ​vil​ ​hellere​ ​spise​ ​burgere​ ​og​ ​pomfritter.  

»Mange​ ​teenagere​ ​vil​ ​hellere​ ​spise​ ​udenlandsk​ ​mad,​ ​typisk​ ​fastfood.​ ​For​ ​dem​ ​er​ ​maden​ ​en måde​ ​at​ ​gøre​ ​oprør​ ​mod​ ​den​ ​voksne​ ​generation.​ ​Det​ ​er​ ​også​ ​meget​ ​typisk,​ ​at​ ​man​ ​i teenageårene​ ​tager​ ​afstand​ ​fra​ ​alt​ ​det​ ​med​ ​at​ ​tage​ ​ind​ ​til​ ​fjorden​ ​og​ ​tage​ ​med​ ​på​ ​jagt.​ ​Man mister​ ​interessen,​ ​men​ ​så​ ​kommer​ ​den​ ​igen,​ ​når​ ​man​ ​bliver​ ​ældre.« 

Andre​ ​holder​ ​sig​ ​til​ ​de​ ​helt​ ​traditionelle​ ​grønlandske​ ​tilberedningsmetoder.  

»De​ ​ældre​ ​mennesker,​ ​jeg​ ​har​ ​interviewet,​ ​mener,​ ​at​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​skal​ ​være​ ​tilberedt​ ​på de​ ​traditionelle​ ​måder.​ ​For​ ​dem​ ​er​ ​det​ ​ikke​ ​rigtige​ ​grønlandske​ ​retter,​ ​hvis​ ​de​ ​er​ ​inspireret​ ​af globale​ ​trends,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

Madlavning​ ​er​ ​immateriel​ ​kulturarv 

Tilberedning​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer​ ​og​ ​skikke​ ​omkring​ ​måltider​ ​er​ ​en​ ​del​ ​af​ ​den​ ​grønlandske kulturarv,​ ​man​ ​kalder​ ​immateriel.  

Immateriel kulturarv

Immateriel kulturarv er anvendelser, repræsentationer, udtryk, viden og teknikker, som samfund, grupper og i nogle tilfælde enkeltpersoner anerkender som en integreret del af deres kulturarv. 

Immateriel kulturarv findes i forskellige former såsom mundtlige traditioner, scenekunst, sociale praksisser, festlige begivenheder, viden og praksis vedrørende naturen og universet, samt i traditionel håndværk, viden og teknikker. 

I 2003 vedtog FN en konvention om beskyttelse af immateriel kulturarv.

I modsætning til den materielle kulturarv, som består af genstande, der kan udstilles i montrer på museer, er den immaterielle kulturarv levende, og den forandrer sig hele tiden. 

»Den immaterielle kulturarv er det uhåndgribelige. Det er det, man ikke kan se. Dans, musik, fangstmetoder, skikke, fortællinger og måder at skabe noget på,« forklarer Manumina Lund Jensen, der er kurator på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. 

Det er mindst lige så vigtigt at dokumentere den levende, immaterielle kulturarv som den materielle, mener Manumina Lund Jensen: 

»Vi bliver mere og mere globaliserede, også heroppe. Sproget ændrer sig, traditionerne ændrer sig, den materielle kultur ændrer sig. Men der er nogle ting i vores kulturarv, som lever videre, og det skal vi dokumentere, så vi forstår, at det er en del af vores identitet.« 

Trommedans lever stadig

Manumina Lund Jensen arbejder i øjeblikket på et projekt, hvor hun dokumenterer, hvordan den traditionelle grønlandske trommedans (gr. inngerutit), har ændret sig over tid.

Ligesom maden er trommen håndgribelig. Men dansene og sangene er - ligesom måden man tilbereder grønlandske råvarer - dynamiske og under konstant udvikling. 

»Trommen, man bruger i trommedans, er materiel, men der er en hel verden rundt om den. Et helt univers, som vi skal være opmærksomme på at dokumentere. Grønlandsk musik i det hele taget: Hvordan bliver det brugt i dag, hvordan blev det brugt før, og hvordan kan det bruges i fremtiden. Det er en vigtig del af vores identitet,« siger Manumina Lnd Jensen.

Manumina Lund Jensen indsamler fortællinger, optagelser af trommedans og fotografier, og hun interviewer forskere, trommedansere og grønlændere om deres forhold til den musikalske tradition. 

Det gør hun, fordi Nationalmuseet i Nuuk siden slutningen af 00’erne på forskellig vis har dokumenteret Grønlands immaterielle kulturarv. Læs mere om trommedans i boksen under artiklen.

Det var i øvrigt Natuk Olsen, som tidligere var ansat på Nationalmuseet, der startede med at dokumentere Grønlands immaterielle kulturarv, deriblandt ritualerne omkring grønlandsk mad. 

Trommedans

Ligesom grønlandsk mad lever den traditionelle grønlandske trommedans stadig, men i en anden form end tidligere. 

Før i tiden blev trommedans ofte udført på udendørsarealer eller i private hjem som en del af hverdagslivet. Dansen kunne have forskellige funktioner: Den kunne være ren underholdning, konfliktløsning eller have en spirituel virkning.

Sidenhen er trommedansen blevet inspireret af globale trends. Den er blevet brugt i moderne rockmusik, og i dag er der trommedansere, der optræder for turister, ved vigtige kulturelle begivenheder, eller som holder workshops i grønlandske skoler. 

Immateriel kulturarv kan ikke fastlåses

Det hele gælder. For ligesom der ikke findes en rigtig måde at tilberede grønlandsk mad, findes der heller ikke en rigtig måde at praktisere den gamle musikalske tradition, understreger Manumina Lund:

»Man kan ikke låse trommedansen fast og sige, at der er en rigtig måde at gøre det på. Der er en forhistorisk og en historisk del, men der er også en del af trommedansen, som er levende, genskabes og stadig udvikler sig,« siger Manumina Lund Jensen og fortsætter: 

»Det er trommedanserne, der er de aktive kulturbærere og giver traditionen videre. Det er vigtigt, at vi anerkender dem og giver dem et rum, hvor de kan skabe og udvikle noget nyt.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk