Moderne mad styrker ​grønlandsk​ identitet 
Madlavning​ ​og​ ​skikke​ ​i forbindelse med ​måltider​ ​er​ ​en​ ​del​ ​af​ ​Grønlands kulturarv.​ ​I​ ​øjeblikket​ ​oplever​ landet​ ​en​ ​slags​ ​gastronomisk  revolution,​ ​siger​ ​en​ ​forsker, som mener, at ny grønlandsk mad styrker grønlændernes nationale identitet.​
sushi grønland hvalkød madkultur

Grønlandsk sushi med råt hvalkød i nederste hjørne. (Foto: Videnskab.dk)

Grønlandsk sushi med råt hvalkød i nederste hjørne. (Foto: Videnskab.dk)

I​ ​Danmark​ ​har​ ​vi​ ​fået​ ​ny​ ​nordisk​ ​mad.​ ​I​ ​Grønland​ ​har​ ​de​ ​fået​ ​ny​ ​grønlandsk​ ​mad:​ ​Moderne, globalt​ ​inspirerede​ ​retter​​ ​tilberedt​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer​ ​som​ ​hval, rensdyr​, moskusokse ​og​ ​søkonge.  

»​Der​ ​er​ ​sket​ ​en​ ​udvikling​ ​i,​ ​hvad​ ​man​ ​ser​ ​som​ ​grønlandsk​ ​mad.​ ​​Især​ ​i​ ​den​ ​grønlandske middelklasse​ ​er​ ​der​ ​mange,​ ​som​ ​lader​ ​sig​ ​inspirere​ ​af​ ​tilberedningsmetoder​ ​fra​ ​andre​ ​steder​ i verden,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen,​ ​der​ ​er​ ​ph.d.​ ​studerende​ ​på​ ​Grønlands​ ​Universitet​ ​Ilisimatusarfik.  

»Råvarerne​ ​er​ ​lokale,​ ​og​ ​man​ ​markedsfører​ ​dem​ ​som​ ​økologiske,​ ​fordi​ ​de​ ​er​ ​fra​ ​vilde​ ​dyr. Økologiske​ ​begreber​ ​er​ ​efterhånden​ ​blevet​ ​en​ ​del​ ​af​ ​det​ ​grønlandske​ ​sprog,​ ​og​ ​man​ ​opfatter de​ ​lokale​ ​råvarer​ ​som​ ​sundere​ ​end​ ​det,​ ​man​ ​kan​ ​købe​ ​i​ ​supermarkederne,«​ ​fortsætter​ ​hun.  

Mad giver national identitet ​ 

Natuk​ ​Olsen​ ​er​ ​i​ ​gang​ ​med​ ​at​ ​skrive​ ​en​ ​afhandling​ ​om,​ ​hvordan​ ​levende​ ​ressourcer​ ​som eksempelvis​ ​mad​ ​kan​ ​være​ ​en​ ​identitetsmarkør.  

Mad​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer​ ​spiller​ ​en​ ​stor​ ​rolle​ ​for​ ​grønlændernes​ ​selvforståelse,​ ​har​ ​hun fundet​ ​ud​ ​af.  

Det​ ​afspejler​ ​sig​ ​i​ ​sproget:​ ​På​ ​grønlandsk​ ​findes​ ​der​ ​et​ ​ord​ ​for​ ​mad,​ ​der​ ​er​ ​tilberedt​ ​af grønlandske​ ​råvarer.​ ​Ordet​ ​‘Kalaaliminiq’​ ​betyder​ ​frit​ ​oversat​ ​‘et​ ​stykke​ ​grønlænder.’ 

»Det​ ​er​ ​så​ ​stærk​ ​en​ ​identitetsmarkør​ ​at​ ​sige​ ​Kalaaminiq​ ​-​ ​et​ ​stykke​ ​grønlænder.​ ​Maden​ ​er​ ​en del​ ​af​ ​at​ ​differentiere​ ​sig​ ​fra​ ​resten​ ​af​ ​Rigsfællesskabet.​ ​Når​ ​vi​ ​spiser​ ​grønlandsk​ ​mad​, ​viser​ ​vi, at​ ​vi​ ​ikke​ ​er​ ​danskere,​ ​selv​ ​om​ ​mange​ ​af​ ​os​ ​ligner​ ​danskere​ ​og​ ​kan​ ​tale​ ​dansk,«​ ​siger​ ​Natuk Olsen. 

»Der​ ​er​ ​helt​ ​sikkert​ ​noget​ ​nationsopbygning​ ​i​ ​den​ ​gastronomiske​ ​udvikling,​ ​vi​ ​ser​ ​i​ ​øjeblikket. Det,​ ​at​ ​det​ ​er​ ​blevet​ ​moderne​ ​at​ ​lave​ ​ny​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​afspejler,​ ​at​ ​vi​ ​er​ ​i gang​ ​med​ ​at​ ​løsrive​ ​os​ ​fra​ ​Danmark,​ ​kan​ ​man​ ​godt​ ​sige,«​ ​fortsætter​ ​hun.  

grønlandsk mad kulturarv moderne varm slædehund

Tapas med grønlandske råvarer. Varm slædehund med moskusokse nederst i venstre hjørne. (Foto: Videnskab.dk)

Lokale​ ​retter​ ​kommer​ ​på​ ​Facebook 

Grønlændernes​ ​forhold​ ​til​ ​mad​ ​har​ ​ændret​ ​sig​ ​over​ ​tid,​ ​viser​ ​Natuk​ ​Olsens​ ​forskning.​ ​Engang var​ ​det​ ​moderne​ ​at​ ​spise​ ​danske​ ​retter.  

»Der​ ​har​ ​været​ ​en​ ​periode,​ ​hvor​ ​der​ ​var​ ​prestige​ ​i​ ​at​ ​spise​ ​dansk​ ​mad​ ​som​ ​flæskesteg​ ​og​ ​brun sovs.​ ​Det​ ​er​ ​det​ ​stadig​ ​i​ ​nogle​ ​bygder.​ ​Men​ ​især​ ​i​ ​byerne​ ​er​ ​der​ ​sket​ ​en​ ​​modreaktion,​ ​og​ ​lokale råvarer​ ​har​ ​fået​ ​en​ ​renæssance,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

​ ​​»Vi​ ​er​ ​igen​ ​blevet​ ​stolte​ ​af​ ​retter,​ ​der​ ​er​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​og​ ​vi​ ​poster​ ​billeder​ ​af​ ​dem​ ​på Facebook.​ ​Ved​ ​højtider​ ​følger​ ​der​ ​som​ ​regel​ ​en​ ​fortælling​ ​med​ ​omkring​ ​det,​ ​man​ ​serverer. Hvis​ ​man​ ​selv​ ​har​ ​fanget​ ​dyret,​ ​fortæller​ ​man​ ​om​ ​fangsten,​ ​om​ ​hvordan​ ​vejret​ ​var​ ​og​ ​den slags,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

Teenagere​ ​vil​ ​hellere​ ​have​ ​fastfood 

Fangst-ritualerne​ ​har​ ​godt​ ​nok​ ​forandret​ ​sig.​ ​I​ ​dag​ ​bruger​ ​grønlandske​ ​fangere​ ​motorbåde, geværer​ ​og​ ​moderne​ ​fiskegrej.​ ​Det​ ​er​ ​blevet​ ​nemmere​ ​at​ ​nedlægge​ ​et​ ​dyr.  

»Men​ ​stoltheden​ ​ved​ ​at​ ​spise​ ​noget,​ ​man​ ​selv​ ​har​ ​fanget,​ ​er​ ​den​ ​samme​ ​som​ ​før​ ​i​ ​tiden,« siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

Ny​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​som​ ​man​ ​i​ ​nogle​ ​tilfælde​ ​selv​ ​har​ ​fanget,​ ​er​ ​dog ikke​ ​en​ ​trend​ ​blandt​ ​alle​ ​i​ ​Grønland.​ ​Nogle​ ​vil​ ​hellere​ ​spise​ ​burgere​ ​og​ ​pomfritter.  

»Mange​ ​teenagere​ ​vil​ ​hellere​ ​spise​ ​udenlandsk​ ​mad,​ ​typisk​ ​fastfood.​ ​For​ ​dem​ ​er​ ​maden​ ​en måde​ ​at​ ​gøre​ ​oprør​ ​mod​ ​den​ ​voksne​ ​generation.​ ​Det​ ​er​ ​også​ ​meget​ ​typisk,​ ​at​ ​man​ ​i teenageårene​ ​tager​ ​afstand​ ​fra​ ​alt​ ​det​ ​med​ ​at​ ​tage​ ​ind​ ​til​ ​fjorden​ ​og​ ​tage​ ​med​ ​på​ ​jagt.​ ​Man mister​ ​interessen,​ ​men​ ​så​ ​kommer​ ​den​ ​igen,​ ​når​ ​man​ ​bliver​ ​ældre.« 

Andre​ ​holder​ ​sig​ ​til​ ​de​ ​helt​ ​traditionelle​ ​grønlandske​ ​tilberedningsmetoder.  

»De​ ​ældre​ ​mennesker,​ ​jeg​ ​har​ ​interviewet,​ ​mener,​ ​at​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​skal​ ​være​ ​tilberedt​ ​på de​ ​traditionelle​ ​måder.​ ​For​ ​dem​ ​er​ ​det​ ​ikke​ ​rigtige​ ​grønlandske​ ​retter,​ ​hvis​ ​de​ ​er​ ​inspireret​ ​af globale​ ​trends,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

Madlavning​ ​er​ ​immateriel​ ​kulturarv 

Tilberedning​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer​ ​og​ ​skikke​ ​omkring​ ​måltider​ ​er​ ​en​ ​del​ ​af​ ​den​ ​grønlandske kulturarv,​ ​man​ ​kalder​ ​immateriel.  

Immateriel kulturarv

Immateriel kulturarv er anvendelser, repræsentationer, udtryk, viden og teknikker, som samfund, grupper og i nogle tilfælde enkeltpersoner anerkender som en integreret del af deres kulturarv. 

Immateriel kulturarv findes i forskellige former såsom mundtlige traditioner, scenekunst, sociale praksisser, festlige begivenheder, viden og praksis vedrørende naturen og universet, samt i traditionel håndværk, viden og teknikker. 

I 2003 vedtog FN en konvention om beskyttelse af immateriel kulturarv.

I modsætning til den materielle kulturarv, som består af genstande, der kan udstilles i montrer på museer, er den immaterielle kulturarv levende, og den forandrer sig hele tiden. 

»Den immaterielle kulturarv er det uhåndgribelige. Det er det, man ikke kan se. Dans, musik, fangstmetoder, skikke, fortællinger og måder at skabe noget på,« forklarer Manumina Lund Jensen, der er kurator på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. 

Det er mindst lige så vigtigt at dokumentere den levende, immaterielle kulturarv som den materielle, mener Manumina Lund Jensen: 

»Vi bliver mere og mere globaliserede, også heroppe. Sproget ændrer sig, traditionerne ændrer sig, den materielle kultur ændrer sig. Men der er nogle ting i vores kulturarv, som lever videre, og det skal vi dokumentere, så vi forstår, at det er en del af vores identitet.« 

Trommedans lever stadig

Manumina Lund Jensen arbejder i øjeblikket på et projekt, hvor hun dokumenterer, hvordan den traditionelle grønlandske trommedans (gr. inngerutit), har ændret sig over tid.

Ligesom maden er trommen håndgribelig. Men dansene og sangene er - ligesom måden man tilbereder grønlandske råvarer - dynamiske og under konstant udvikling. 

»Trommen, man bruger i trommedans, er materiel, men der er en hel verden rundt om den. Et helt univers, som vi skal være opmærksomme på at dokumentere. Grønlandsk musik i det hele taget: Hvordan bliver det brugt i dag, hvordan blev det brugt før, og hvordan kan det bruges i fremtiden. Det er en vigtig del af vores identitet,« siger Manumina Lnd Jensen.

Manumina Lund Jensen indsamler fortællinger, optagelser af trommedans og fotografier, og hun interviewer forskere, trommedansere og grønlændere om deres forhold til den musikalske tradition. 

Det gør hun, fordi Nationalmuseet i Nuuk siden slutningen af 00’erne på forskellig vis har dokumenteret Grønlands immaterielle kulturarv. Læs mere om trommedans i boksen under artiklen.

Det var i øvrigt Natuk Olsen, som tidligere var ansat på Nationalmuseet, der startede med at dokumentere Grønlands immaterielle kulturarv, deriblandt ritualerne omkring grønlandsk mad. 

Trommedans

Ligesom grønlandsk mad lever den traditionelle grønlandske trommedans stadig, men i en anden form end tidligere. 

Før i tiden blev trommedans ofte udført på udendørsarealer eller i private hjem som en del af hverdagslivet. Dansen kunne have forskellige funktioner: Den kunne være ren underholdning, konfliktløsning eller have en spirituel virkning.

Sidenhen er trommedansen blevet inspireret af globale trends. Den er blevet brugt i moderne rockmusik, og i dag er der trommedansere, der optræder for turister, ved vigtige kulturelle begivenheder, eller som holder workshops i grønlandske skoler. 

Immateriel kulturarv kan ikke fastlåses

Det hele gælder. For ligesom der ikke findes en rigtig måde at tilberede grønlandsk mad, findes der heller ikke en rigtig måde at praktisere den gamle musikalske tradition, understreger Manumina Lund:

»Man kan ikke låse trommedansen fast og sige, at der er en rigtig måde at gøre det på. Der er en forhistorisk og en historisk del, men der er også en del af trommedansen, som er levende, genskabes og stadig udvikler sig,« siger Manumina Lund Jensen og fortsætter: 

»Det er trommedanserne, der er de aktive kulturbærere og giver traditionen videre. Det er vigtigt, at vi anerkender dem og giver dem et rum, hvor de kan skabe og udvikle noget nyt.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.