I​ ​Danmark​ ​har​ ​vi​ ​fået​ ​ny​ ​nordisk​ ​mad.​ ​I​ ​Grønland​ ​har​ ​de​ ​fået​ ​ny​ ​grønlandsk​ ​mad:​ ​Moderne, globalt​ ​inspirerede​ ​retter​​ ​tilberedt​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer​ ​som​ ​hval, rensdyr​, moskusokse ​og​ ​søkonge.  

»​Der​ ​er​ ​sket​ ​en​ ​udvikling​ ​i,​ ​hvad​ ​man​ ​ser​ ​som​ ​grønlandsk​ ​mad.​ ​​Især​ ​i​ ​den​ ​grønlandske middelklasse​ ​er​ ​der​ ​mange,​ ​som​ ​lader​ ​sig​ ​inspirere​ ​af​ ​tilberedningsmetoder​ ​fra​ ​andre​ ​steder​ i verden,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen,​ ​der​ ​er​ ​ph.d.​ ​studerende​ ​på​ ​Grønlands​ ​Universitet​ ​Ilisimatusarfik.  

»Råvarerne​ ​er​ ​lokale,​ ​og​ ​man​ ​markedsfører​ ​dem​ ​som​ ​økologiske,​ ​fordi​ ​de​ ​er​ ​fra​ ​vilde​ ​dyr. Økologiske​ ​begreber​ ​er​ ​efterhånden​ ​blevet​ ​en​ ​del​ ​af​ ​det​ ​grønlandske​ ​sprog,​ ​og​ ​man​ ​opfatter de​ ​lokale​ ​råvarer​ ​som​ ​sundere​ ​end​ ​det,​ ​man​ ​kan​ ​købe​ ​i​ ​supermarkederne,«​ ​fortsætter​ ​hun.  

Mad giver national identitet ​ 

Natuk​ ​Olsen​ ​er​ ​i​ ​gang​ ​med​ ​at​ ​skrive​ ​en​ ​afhandling​ ​om,​ ​hvordan​ ​levende​ ​ressourcer​ ​som eksempelvis​ ​mad​ ​kan​ ​være​ ​en​ ​identitetsmarkør.  

Mad​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer​ ​spiller​ ​en​ ​stor​ ​rolle​ ​for​ ​grønlændernes​ ​selvforståelse,​ ​har​ ​hun fundet​ ​ud​ ​af.  

Det​ ​afspejler​ ​sig​ ​i​ ​sproget:​ ​På​ ​grønlandsk​ ​findes​ ​der​ ​et​ ​ord​ ​for​ ​mad,​ ​der​ ​er​ ​tilberedt​ ​af grønlandske​ ​råvarer.​ ​Ordet​ ​‘Kalaaliminiq’​ ​betyder​ ​frit​ ​oversat​ ​‘et​ ​stykke​ ​grønlænder.’ 

»Det​ ​er​ ​så​ ​stærk​ ​en​ ​identitetsmarkør​ ​at​ ​sige​ ​Kalaaminiq​ ​-​ ​et​ ​stykke​ ​grønlænder.​ ​Maden​ ​er​ ​en del​ ​af​ ​at​ ​differentiere​ ​sig​ ​fra​ ​resten​ ​af​ ​Rigsfællesskabet.​ ​Når​ ​vi​ ​spiser​ ​grønlandsk​ ​mad​, ​viser​ ​vi, at​ ​vi​ ​ikke​ ​er​ ​danskere,​ ​selv​ ​om​ ​mange​ ​af​ ​os​ ​ligner​ ​danskere​ ​og​ ​kan​ ​tale​ ​dansk,«​ ​siger​ ​Natuk Olsen. 

»Der​ ​er​ ​helt​ ​sikkert​ ​noget​ ​nationsopbygning​ ​i​ ​den​ ​gastronomiske​ ​udvikling,​ ​vi​ ​ser​ ​i​ ​øjeblikket. Det,​ ​at​ ​det​ ​er​ ​blevet​ ​moderne​ ​at​ ​lave​ ​ny​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​afspejler,​ ​at​ ​vi​ ​er​ ​i gang​ ​med​ ​at​ ​løsrive​ ​os​ ​fra​ ​Danmark,​ ​kan​ ​man​ ​godt​ ​sige,«​ ​fortsætter​ ​hun.  

Tapas med grønlandske råvarer. Varm slædehund med moskusokse nederst i venstre hjørne. (Foto: Videnskab.dk)

Lokale​ ​retter​ ​kommer​ ​på​ ​Facebook 

Grønlændernes​ ​forhold​ ​til​ ​mad​ ​har​ ​ændret​ ​sig​ ​over​ ​tid,​ ​viser​ ​Natuk​ ​Olsens​ ​forskning.​ ​Engang var​ ​det​ ​moderne​ ​at​ ​spise​ ​danske​ ​retter.  

»Der​ ​har​ ​været​ ​en​ ​periode,​ ​hvor​ ​der​ ​var​ ​prestige​ ​i​ ​at​ ​spise​ ​dansk​ ​mad​ ​som​ ​flæskesteg​ ​og​ ​brun sovs.​ ​Det​ ​er​ ​det​ ​stadig​ ​i​ ​nogle​ ​bygder.​ ​Men​ ​især​ ​i​ ​byerne​ ​er​ ​der​ ​sket​ ​en​ ​​modreaktion,​ ​og​ ​lokale råvarer​ ​har​ ​fået​ ​en​ ​renæssance,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

​ ​​»Vi​ ​er​ ​igen​ ​blevet​ ​stolte​ ​af​ ​retter,​ ​der​ ​er​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​og​ ​vi​ ​poster​ ​billeder​ ​af​ ​dem​ ​på Facebook.​ ​Ved​ ​højtider​ ​følger​ ​der​ ​som​ ​regel​ ​en​ ​fortælling​ ​med​ ​omkring​ ​det,​ ​man​ ​serverer. Hvis​ ​man​ ​selv​ ​har​ ​fanget​ ​dyret,​ ​fortæller​ ​man​ ​om​ ​fangsten,​ ​om​ ​hvordan​ ​vejret​ ​var​ ​og​ ​den slags,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

Teenagere​ ​vil​ ​hellere​ ​have​ ​fastfood 

Fangst-ritualerne​ ​har​ ​godt​ ​nok​ ​forandret​ ​sig.​ ​I​ ​dag​ ​bruger​ ​grønlandske​ ​fangere​ ​motorbåde, geværer​ ​og​ ​moderne​ ​fiskegrej.​ ​Det​ ​er​ ​blevet​ ​nemmere​ ​at​ ​nedlægge​ ​et​ ​dyr.  

»Men​ ​stoltheden​ ​ved​ ​at​ ​spise​ ​noget,​ ​man​ ​selv​ ​har​ ​fanget,​ ​er​ ​den​ ​samme​ ​som​ ​før​ ​i​ ​tiden,« siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

Ny​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​som​ ​man​ ​i​ ​nogle​ ​tilfælde​ ​selv​ ​har​ ​fanget,​ ​er​ ​dog ikke​ ​en​ ​trend​ ​blandt​ ​alle​ ​i​ ​Grønland.​ ​Nogle​ ​vil​ ​hellere​ ​spise​ ​burgere​ ​og​ ​pomfritter.  

»Mange​ ​teenagere​ ​vil​ ​hellere​ ​spise​ ​udenlandsk​ ​mad,​ ​typisk​ ​fastfood.​ ​For​ ​dem​ ​er​ ​maden​ ​en måde​ ​at​ ​gøre​ ​oprør​ ​mod​ ​den​ ​voksne​ ​generation.​ ​Det​ ​er​ ​også​ ​meget​ ​typisk,​ ​at​ ​man​ ​i teenageårene​ ​tager​ ​afstand​ ​fra​ ​alt​ ​det​ ​med​ ​at​ ​tage​ ​ind​ ​til​ ​fjorden​ ​og​ ​tage​ ​med​ ​på​ ​jagt.​ ​Man mister​ ​interessen,​ ​men​ ​så​ ​kommer​ ​den​ ​igen,​ ​når​ ​man​ ​bliver​ ​ældre.« 

Andre​ ​holder​ ​sig​ ​til​ ​de​ ​helt​ ​traditionelle​ ​grønlandske​ ​tilberedningsmetoder.  

»De​ ​ældre​ ​mennesker,​ ​jeg​ ​har​ ​interviewet,​ ​mener,​ ​at​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​skal​ ​være​ ​tilberedt​ ​på de​ ​traditionelle​ ​måder.​ ​For​ ​dem​ ​er​ ​det​ ​ikke​ ​rigtige​ ​grønlandske​ ​retter,​ ​hvis​ ​de​ ​er​ ​inspireret​ ​af globale​ ​trends,«​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen.  

Madlavning​ ​er​ ​immateriel​ ​kulturarv 

Tilberedning​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer​ ​og​ ​skikke​ ​omkring​ ​måltider​ ​er​ ​en​ ​del​ ​af​ ​den​ ​grønlandske kulturarv,​ ​man​ ​kalder​ ​immateriel.  

I modsætning til den materielle kulturarv, som består af genstande, der kan udstilles i montrer på museer, er den immaterielle kulturarv levende, og den forandrer sig hele tiden. 

»Den immaterielle kulturarv er det uhåndgribelige. Det er det, man ikke kan se. Dans, musik, fangstmetoder, skikke, fortællinger og måder at skabe noget på,« forklarer Manumina Lund Jensen, der er kurator på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. 

Det er mindst lige så vigtigt at dokumentere den levende, immaterielle kulturarv som den materielle, mener Manumina Lund Jensen: 

»Vi bliver mere og mere globaliserede, også heroppe. Sproget ændrer sig, traditionerne ændrer sig, den materielle kultur ændrer sig. Men der er nogle ting i vores kulturarv, som lever videre, og det skal vi dokumentere, så vi forstår, at det er en del af vores identitet.« 

Trommedans lever stadig

Manumina Lund Jensen arbejder i øjeblikket på et projekt, hvor hun dokumenterer, hvordan den traditionelle grønlandske trommedans (gr. inngerutit), har ændret sig over tid.

Ligesom maden er trommen håndgribelig. Men dansene og sangene er - ligesom måden man tilbereder grønlandske råvarer - dynamiske og under konstant udvikling. 

»Trommen, man bruger i trommedans, er materiel, men der er en hel verden rundt om den. Et helt univers, som vi skal være opmærksomme på at dokumentere. Grønlandsk musik i det hele taget: Hvordan bliver det brugt i dag, hvordan blev det brugt før, og hvordan kan det bruges i fremtiden. Det er en vigtig del af vores identitet,« siger Manumina Lnd Jensen.

Manumina Lund Jensen indsamler fortællinger, optagelser af trommedans og fotografier, og hun interviewer forskere, trommedansere og grønlændere om deres forhold til den musikalske tradition. 

Det gør hun, fordi Nationalmuseet i Nuuk siden slutningen af 00’erne på forskellig vis har dokumenteret Grønlands immaterielle kulturarv. Læs mere om trommedans i boksen under artiklen.

Det var i øvrigt Natuk Olsen, som tidligere var ansat på Nationalmuseet, der startede med at dokumentere Grønlands immaterielle kulturarv, deriblandt ritualerne omkring grønlandsk mad.