Møde med gerningsmanden hjælper voldtægtsofre
Ny amerikansk forskning viser, at et reparerende møde med gerningsmanden kan hjælpe voldtægtsofre videre med deres liv. Alligevel benyttes metoden ikke i Danmark.

Nogle ofre har nemmere ved at få sin hverdag tilbage efter en voldtægt, hvis de møder gerningsmanden. (Modelfoto: Colourbox)

Nogle ofre har nemmere ved at få sin hverdag tilbage efter en voldtægt, hvis de møder gerningsmanden. (Modelfoto: Colourbox)

Hvis et voldtægtsoffer får mulighed for at møde sin gerningsmand, kan det hjælpe offeret til at få helet sine psykiske sår og hurtigere få sin normale hverdag tilbage.

Det viser erfaringer fra USA, hvor den amerikanske professor Mary P. Koss har arbejdet med møder mellem offer og gerningsmand - også kaldet restorative møder.

Mary P. Koss har for nylig besøgt Danmark og deltaget i konferencen 'The First International Conference on Survivors of Rape', hvor hovedtemaet var, hvordan man bedst hjælper ofre for voldtægt.

Alternativ til retssystemet

Mary P. Koss' forskning viser, at den måde, voldtægtsofre behandles på i det juridiske system i dag, har en negativ indvirkning på offerets psykologiske heling. For at voldtægtsofferet hurtigst muligt skal komme sig psykisk efter en voldtægt foreslår Mary P. Koss, at man benytter en såkaldt 'restorativ tilgang' ved siden af den almindelige retsforfølgelse af gerningsmanden.

I tilfælde, hvor offeret ikke ønsker at anmelde voldtægten, giver den restorative tilgang også mulighed for, at offeret får bearbejdet voldtægten på trods af den manglende domfældelse. Den restorative tilgang handler om, at offeret skal have mulighed for at møde gerningsmanden for at fortælle sin historie og konfrontere ham med den smerte, som voldtægten har forvoldt.

Offeret stiller spørgsmål til gerningsmanden

Dette foregår ved, at specialister arrangerer et møde mellem offer og gerningsmand og nogle gange også deres pårørende og familie.

Her har offeret mulighed for at genfortælle voldtægten fra sit eget synspunkt og få afklaret de spørgsmål, som voldtægtsofre ofte har til deres gerningsmand.

Fakta

RESTORATIVT

Begrebet restorativt er en fordanskning af det engelske begreb 'restorative', som betyder 'styrkende' eller 'oplivende', og her hentydes både til den effekt, som voldtægtsofferet og gerningsmanden får ud af et sådan program. Ifølge Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet er 'genoprettende' det mest anvendte udtryk for 'restorative' i dansk sammenhæng.

Derudover kan offeret og gerningsmanden indgå en aftale omkring kompensation og bodsgerninger for voldtægten.

Det hele foregår med en dagsorden bestemt af offeret og under opsyn af personale, der er specialuddannede i metoden, og som hurtigt kan gribe ind, hvis mødet kører af sporet.

Gentraumatiseret af retssagen

Det danske retssystem halter bagefter, mener den danske professor Ask Elklit fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han understreger, at det manglende hensyn til offeret i voldtægtssager udgør et stort problem for voldtægtsofrenes psykiske tilstand:

»Ligesom med andre juridiske områder er retssystemet indrettet sådan, at offeret for forbrydelsen først og fremmest er et objekt i bevisførelsen, som gennem en advokat fremlægger sin fortolkning af hændelsen. Med andre ord er retssystemet indrettet med henblik på at få fældet en dom, hvilket i voldtægtssager oftest ikke har den store betydning for offerets behov for at få en afklaring i forhold til gerningsmanden og voldtægtsepisoden,« siger Ask Elklit.

Behov for ansvar

En anden faktor ved voldtægtssager er, at gerningsmanden som regel altid erklærer sig ikke-skyldig for både at kunne slippe for yderligere straf, og hvis der senere hen skulle dukke en mulighed op for at kunne slippe ud af fængslet.

Offerets behov for at få gerningsmanden til at tage ansvar for voldtægten og den smerte, den har voldt offeret, bliver altså overset eller direkte modarbejdet i det danske retssystems nuværende form.

Store fordele for ofrene

Et restorativt møde virker umiddelbart som en voldsom begivenhed for voldtægtsofre, men undersøgelser viser, at ofre, der medvirker i et sådan møde, hurtigere kommer sig over voldtægten og får en normal hverdag.

Retssystemet er indrettet med henblik på at få fældet en dom, hvilket i voldtægtssager oftest ikke har den store betydning for offerets behov for at få en afklaring i forhold til gerningsmanden og voldtægtsepisoden

Professor Ask Elklit

Ofrene for voldtægt bliver ofte ramt af akut stress syndrom - de går i kortvarigt chok - og på længere sigt bliver mange ramt af post-traumatisk stress syndrom og depression.

Ofrene bebrejder sig selv

Terapi og mental bearbejdning er derfor vigtig, så offeret kan få en velfungerende hverdag efter en voldtægt, også selvom offeret først søger hjælp lang tid efter voldtægten. Selvbebrejdelse er et stort problem blandt voldtægtsofre. De bebrejder ofte sig selv, at de ikke handlede anderledes før og under voldtægten.

Offerets instinkter kan eksempelvis gøre, at hun bliver ude af stand til at bevæge sig eller råbe om hjælp under en voldtægt. Et restorativt møde, hvor gerningsmanden vedkender sig ansvaret for voldtægten og den smerte den forvoldte hos kvinden, hjælper offeret med at bryde denne selvbebrejdelse og 'få lukket sagen' så at sige.

Voldtaget af en bekendt

Den restorative tilgang er især blevet brugt i sager, hvor offer og gerningsmand på forhånd har kendt hinanden.

Den slags sager udgør omkring 70 procent af voldtægtssagerne herhjemme. Gerningsmanden er ofte fra offerets vennekreds eller et nyligt bekendtskab, og offeret kan derfor have svært ved at færdes frit og leve et normalt liv uden at skulle frygte at støde ind i gerningsmanden.

I sådanne tilfælde er den restorative tilgang en effektiv metode til at lindre de psykiske mén hos offeret og gøre oplevelsen af gerningsmanden i det daglige tålelig.

Tiltalende også for gerningsmand

Man kunne tro, at gerningsmændene i voldtægtssager ville have en modvilje over for at skulle konfronteres med offeret, men i Mary P. Koss' restorative program, RESTORE, i Arizona, USA, viste det sig, at i 84 af voldtægtssagerne i programmet, ville gerningsmændene gerne medvirke.

Vi har brug for flere eksperimenter med denne tilgang i fremtiden for at kunne ændre systemet og dermed hjælpe ofrene bedst muligt

Professor Ask Elklit

Det kan skyldes, at gerningsmanden ofte også selv har brug for hjælp til at angre voldtægten for at komme videre, men også at man ikke skjuler noget for nogen af parterne omkring processen. I RESTORE var det mere end to ud af tre kvinder, der sagde ja tak til at møde gerningsmanden.

Behandlingsmulighederne i Danmark

I Danmark findes der otte centre for voldtægtsofre, og centrene i København og Århus er de største. I centrene har man organiseret et samarbejde mellem sundhedsvæsnet og politiet, så offeret ikke kastes rundt i systemet, når hun anmelder en voldtægt, men kan blive på centeret og være i kontakt med specialister på området. På den måde minimeres det psykiske stress, som offeret udsættes for.

En væsentlig mangel i dette samarbejde er dog den juridiske behandling af voldtægtssagerne, mener Ask Elklit.

Her er den restorative tilgang en oplagt mulighed for at mindske den psykiske belastning ved at supplere retssagen eller straffen med et restorativt møde mellem offer og gerningsmand varetaget af specialister på et af landets voldtægtscentre. Men det er en svær proces at etablere et sådant samarbejde mellem de retslige instanser og voldtægtscentrene.

Brug for flere eksperimenter

»Det er svært at komme som psykolog og prøve at ændre i retssystemets behandling af voldtægtssager. Vi har brug for flere eksperimenter med denne tilgang i fremtiden for at kunne ændre systemet og dermed hjælpe ofrene bedst muligt,« siger Ask Elklit.

Han mener, at den største forhindring for at få afprøvet den restorative tilgang på danske voldtægtscentre er manglende resurser. Det er nemlig ekstremt vigtigt, at man forbereder sig grundigt inden et restorativt møde og får lavet en grundig psykologisk vurdering af gerningsmanden for at afgøre, om han er egnet.

Hvis gerningsmanden ikke vil vedkende sig offerets smerte og psykiske overlast, kan man i værste fald risikere at traumatisere ofret yderligere.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.