Mobbeofre har stor selvmordsrisiko

Børn, der bliver udsat for hån og drillerier, er i langt højere grad i risiko for at finde livet for svært – og derved gøre en ende på det, end de kammerater, der har undgået at blive mobbet.

Tidligere forskning har vist, at mobning ikke alene kan pine og plage børn, mens mobningen står på. Der kan også være lange eftervirkninger – i nogle tilfælde livslange – i form af tab af selvværd og tendens til at udvikle depressive lidelser senere i livet. Som om det ikke var nok, viser to nye undersøgelser fra henholdsvis Sydkorea og Østrig, at mobning også kan føre til øget selvmordstendens senere i livet.

Da psykologiske tegn på selvmordstendens enten i form af selvmordsforsøg eller i form af stærke tanker om selvmord giver øget risiko for senere fuldbyrdet selvmord, er det altså næppe for meget sagt, når vi i overskriften hævder, at mobning kan føre til selvmord.

Piger i større risiko end drenge

I den koreanske undersøgelse fulgte man 1.700 14 til 15-årige skoleelever i løbet af ti måneder.

I begyndelsen af denne periode udfyldte alle eleverne udførlige spørgeskemaer om, hvorvidt de havde været udsat for mobning, og hvorvidt de selv havde deltaget i mobning af andre elever.

Efter ti måneder udfyldte eleverne nye spørgeskemaer. Denne gang handlede spørgsmålene bl.a. om deres selvmordstendens, om eventuelle selvmordsforsøg og om deres ønsker eller tanker om at begå selvmord. Hvis en elev scorede over et bestemt på forhånd fastlagt mål i denne spørgeskemabesvarelse, blev han eller hun betragtet som selvmordstruet.

Det viste sig, at drenge, der ved starten af undersøgelsen havde været – eller stadig var – udsat for mobning, havde en forekomst af selvmordstendens, der var fire en halv gange større end i gruppen af drenge, der ikke var blevet mobbet.

Endnu værre stod det til hos pigerne.

Her var forekomsten af selvmordstendens hele ti gange højere hos de mobbede piger sammenlignet med gruppen af piger, der havde været forskånet for mobning.

Undersøgelsen viste dog også, at det at mobbe andre kunne give en forhøjet tendens til selvmordstanker senere hen i livet. Måske som følge af dårlig samvittighed eller fordi aggression mod andre i nogle tilfælde kan ramme en selv. Stigningen i selvmordsrisiko som følge af at mobbe andre var dog ikke nær så stor som den omtalte stigning som følge af at have været et mobbeoffer.

Afvigelser af kønsrolleadfærd

I den østrigske undersøgelse gik man så at sige modsatte vej.

Her undersøgte man selvmordstendensen hos unge voksne mennesker og spurgte dem derefter, om de havde været udsat for mobning som børn.

Det har man gjort i tidligere undersøgelser, men det specielle ved denne nye østrigske undersøgelse er, at man særligt fokuserede på den mobning, der var knyttet til afvigelser i kønsrolleadfærd, altså når drenge bliver mobbet, fordi de leger pigelege, og piger bliver mobbet, fordi de opfører sig som drenge.

Da man ved, at mange voksne homoseksuelle mennesker som børn har udvist afvigende kønsrolleadfærd, studerede de østrigske forskere dels en gruppe med 142 homoseksuelle voksne og dels en gruppe med 148 heteroseksuelle på samme alder.

Alle de 290 voksne udfyldte tre spørgeskemaer:

Et der målte deres oplevelse af selvmordstendens. Et der målte, hvor meget mobning de havde været udsat for som børn Et der specielt målte, hvor meget de som børn var blevet mobbet på grund af afvigende kønsrolleadfærd.

Som i tidligere undersøgelser fandt man, at de homoseksuelle mennesker, trods nedgang i fordomme mod homoseksualitet i de senere år, stadig udviste en noget højere forekomst af selvmordstendens end heteroseksuelle mennesker.

Men som noget helt nyt viser undersøgelsen også, at størstedelen af forklaringen på denne højere selvmordstendens hos homoseksuelle kunne hentes i deres barndomsoplevelser. Både det at have været mobbet i almindelighed, men specielt det at være blevet mobbet for afvigende kønsrolleadfærd i barndommen spillede tilsyneladende en afgørende rolle for den forhøjede forekomst af selvmordstendens i voksenalderen – en selvmordstendens, som altså næppe så meget skyldes de resterende fordomme mod homoseksuelle.

Forældre-mobning øger depressionshyppigheden

Til ovenstående kan lægges resultaterne af en tredje ny undersøgelse om mobning – denne gang fra USA.

I denne undersøgelse fulgte man i to et halvt år 165 større børn, som, vidste man på forhånd, havde øget risiko for depression. I undersøgelsesperioden besvarede børnene med jævne mellemrum spørgeskemaer om deres eventuelle oplevelse af depression.

I begyndelsen af undersøgelsen havde man, som i de foregående undersøgelser, benyttet spørgeskemaer til måling af mobning fra jævnaldrende, men som noget helt nyt målte man også mobning fra forældrenes side. Det drejede sig bl.a. om ydmygende og hånlige bemærkninger og om at blive udelukket og forsømt følelsesmæssigt.

Det viste sig, at mobning fra jævnaldrende i væsentlig grad bidrog til en stigning i depressionshyppigheden i løbet af de to et halvt år, men som noget ganske nyt viste det sig også, at mobning fra forældrenes side – i endnu højere grad – kunne øge de unges risiko for at glide ud i alvorlige depressioner.

Til allersidst kan nævnes, at en ny undersøgelse har vist, at antallet af danske skoleelever, der udsættes for mobning, er faldet lidt i de senere år. Dog er tallet noget større – faktisk næsten dobbelt så stort – som antallet af svenske skoleelever, der udsættes for mobning, så der er stadig god plads til yderligere tiltag mod mobning i danske skoler.

Lavet i samarbejde med Psykologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.