Miniserie om kritisabel greenwashing: Sådan kan det blive bedre
Hvis vi vil hjælpe klimaet i stedet for kun at lade som om, er der tre punkter, vi kan fokusere på, lyder det fra forskere i serie på Videnskab.dk.
Klimakompensation, greenwashing, kompensation, klima, greenwashing

Tanken om at kompensere for udslip af CO2 og andre drivhusgasser ved for eksempel at betale for ny skov er skæv og kan dårligt kaldes grøn, mener flere forskere. I stedet skal vi holde op med at udlede. (Foto: Shutterstock)

Tanken om at kompensere for udslip af CO2 og andre drivhusgasser ved for eksempel at betale for ny skov er skæv og kan dårligt kaldes grøn, mener flere forskere. I stedet skal vi holde op med at udlede. (Foto: Shutterstock)

Skal vi undgå, at Jorden bare bliver varmere og varmere, skal vi bremse udledningen af drivhusgasser. Punktum.

Det er langt fra nok for klimaet, hvis du eller din virksomhed blot forsøger at klimakompensere flyveture og røde bøffer ved at støtte for eksempel ny skov et sted i verden.

Det er nemlig alt for usikkert, om den slags projekter nogensinde gør en reel forskel for mængden af drivhusgasser i atmosfæren, som varmer kloden op.

Sådan lyder det fra flere forskere i en serie på Videnskab.dk om ’greenwashing’, der dækker over, at man kalder sig mere grøn, end man reelt er.

Du – og virksomhederne – skal især passe på med at falde i fælden og tro, at klimaet automatisk vil elske dig for at klimakompensere, få et grønt certifikat eller bruge biomasse. Når du hører om ét af de tre elementer, bør dine advarselslamper tværtimod blinke.

Det kan du læse meget mere om i artiklen Greenwashing: Pas på, når du hører om disse tre ’håndsrækninger’ til klimaet.

Støt dine ansatte eller særlige grupper

Sidder du nu i en virksomhed og funderer over, hvad du skal gøre i stedet, er der inspiration at hente i en anden artikel.

Overvej for eksempel at bruge pengene på dine egne ansatte i stedet for på udenlandske projekter, der måske aldrig bliver til noget, lyder opfordringen fra seks forskere i Klima- og Omstillingsrådet.

Red verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Mere konkret: Sæt arbejdstiden ned, lav en klimavenlig kantine, hiv konsulenter ind til at fortælle om grøn transport, delebilsordninger, bæredygtige boliger eller andet.

Og tænk over, om lønforhøjelser eller bonusser kan blive sat i en bunden opsparing, som udskyder forbrug og samtidig giver firmaet penge til at investere i grøn omstilling imens.

Du kan læse mere om forslagene og reaktioner på dem i artiklen Forskere: Drop klimakompensation – brug pengene i Danmark i stedet.

Artiklen har i øvrigt også et konkret råd til dig som privatperson, hvis du eksempelvis har brug for at flyve, men nu kommer i tvivl om, hvad du kan gøre for at ’klimakompensere’ for turen:

I stedet for at sende penge efter for eksempel ny skov, kan du støtte en gruppe, der arbejder for politiske forandringer, som kan gøre en reel forskel for klimaet, foreslår professor Jens Friis Lund fra Københavns Universitet.

Lidt greenwashing kan faktisk være godt

Hvad skal man så gøre, når man støder på greenwashing?

Du kan selvfølgelig klage over virksomhedens markedsføring til Forbrugerombudsmanden, ligesom flere og flere danskere gør.

Men måske du skal overveje at trække vejret dybt ned i maven og give plads til, at en virksomhed melder måske lige lovlig ambitiøst ud om, hvad den gør, kan og vil.

Den slags store ord kan nemlig i sig selv være med til at skabe en bevægelse i den rigtige retning og få folk til at arbejde mod store mål i stedet for at tænke, at de ikke kan gøre en forskel.

»Du er nødt til at give plads til, at en leder forsøger at få det til at se ud, som om målet er inden for rækkevidde, for at folk får øje på interessante fremtider og begynder at bevæge sig i den retning, uanset om det objektivt set virker realistisk eller ej,« mener professor Lars Thøger Christensen, der forsker i såkaldt ’ambitionstale’ ved CBS.

»Uden de udmeldinger vil samfundet og det fysiske miljø omkring os formentlig gå en mørkere fremtid i møde,« mener han.

Mere om det i artiklen Professorer: Du må give plads til lidt 'greenwashing'.

Du kan få et væld af andre råd til, hvordan du kan handle mere klimavenligt i en række artikler i Videnskab.dk’s store tema Red Verden.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk