Middelalderens kort vrimlede med søuhyrer
På de gamle kort fra middelalderen kan der ses søuhyrer, havfruer og andre fabeldyr. Se de spændende historiske billeder i dette galleri.

De er lange, har spidse tænder og er livsfarlige for sømænd.

Søuhyrer var en almindelig frygt i gamle dage, når der var bølgegang på sejlskibene. Derfor er uhyrerne også tegnet med på mange af de middelalderlige kort, og der ses tydelig forskel på de sagnomspundne udyr.

Se et flot udsnit af de gamle kort i galleriet herover.

En kartografs advarsel til de eventyrlystne

LiveScience skriver, at kort-historikeren Chet Van Duzers 'Sea Monsters on Medieval and Renaissance Maps' viser udviklingen på dyrene, der dominerede både kort og globusser fra det 10. til det 17. århundrede.

Kartograferne, som lavede kortene, brugte væsenerne til at vise områder, som ikke var blevet udforsket endnu. Det var en form for en advarsel til de eventyrlystne: Bæsterne kunne lure ude i det ukendte.

Fra virkelighed til fantasi

På det ene kort kunne de minde om slanger, det andet en hval og det tredje et løvehoved. Motiverne er altså ikke grebet ud af den blå luft - for selvom dyrene ér det pure opspind (så vidt vi ved), så kommer meget af legemliggørelsen fra virkelighedens dyr, bekræfter Chet Van Duzer til Livescience.

Kartograferne kopierede mange gange fabeldyrene fra siderne fra leksika. Omkring det 16. århundrede lavede tegnerne gerne hybriddyr.

Det vil sige, at løvehoveder for eksempel blev sat på en fuglelignende fiskekrop. Som oftest var det kroppe fra frygtede dyr som hvaler og hvalrosser. I dag er de almindelige og kendte dyr, men dengang i renæssancen blev de betragtet som monstre på højde med søuhyrer.

Jo ældre kortene er, jo mere upræcise er de, og flere uhyrer pryder de gamle pergamenter. Landdyr havde deres ligemænd i havet, og det kom til syne i hybriddyrene på kortene.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker