Middelalder-skeletter fortæller barsk historie om vores forfædre
Et nyt dansk studie giver et unikt indblik i, hvordan det rent faktisk har været at leve i middelalderen. Forskerne har studeret over 800 skeletter og analyseret skader på kraniet hos unge mænd. Metoden, der er anvendt, vækker beundring hos en anden forsker.

Jesper Lier Boldsen holder her kraniet fra en mand, som levede med et kraniebrud indtil det helede af sig selv. Hulningen på kraniet viser, at kraniebruddet er helet igen.(Foto: Marianne Lie Becker, Syddansk Universitet)

Hvordan havde almindelige danskere det i middelalderen? Det spørgsmål er svært at svare på, når vi ikke selv kan spørge dem. Men menneskenes jordiske rester kan berette om en del af historien.

Et nyt studie af 822 middelalder-skeletter fra tre kirkegårde i Danmark fortæller nemlig en barsk historie om mændene i middelalderen. Forskerne har undersøgt noget så specifikt som kraniebrud, og det ser ud til, at mænd, der overlevede et kraniebrud, havde seks gange større risiko for at dø tidligere end raske mænd.

Studiet giver ifølge lektor Jesper Lier Boldsen, der har ledt undersøgelsen, et helt nyt indblik i, hvordan det var at leve med kraniebrud i middelalderen, og kan fortælle om den almindelige befolknings risiko for at dø.

Fakta

De 822 skeletter stammer perioden 1150 – 1600-tallet og hører til en samling på 15.000 skeletter, der hører til på Syddansk Universitet.

Ud af de 822 skeletter, som forskerne undersøgte, var 236 af dem mænd med kranier, der var i sådan en god stand, at de kunne analyseres.

Kun 21 af disse havde tegn på kraniebrud, som var helet igen.

Kilde: Jesper Lier Boldsen

»Det er en af de første gange inden for biologisk antropologi, at vi går bag om skeletterne og fortæller noget om, hvordan det var at leve i den periode. Vi har i mange år været i stand til at sige noget om den generelle dødelighed i fortiden, og vi har kunnet fortælle noget om sygdommene, der hærgede, men hvordan dødsrisikoen varierede mellem mennesker, er dette studie et af de første eksempler på,« siger Jesper Lier Boldsen, der er lektor ved Antropologisk Afdeling (ADBOU) ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet og står bag studiet. 

Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), fordi metoden, forskerne har anvendt, er helt ny. En lektor i retsantropologi ser mange muligheder i metoden, som kan give os mere viden om middelalderfolkets levevilkår og risiko for at dø tidligere.

»Det er lige så meget metoden som resultatet, der er spændende, vurderer jeg. Modellen, de har anvendt, kan vi bruge på andre ting, og det er vigtigt. Vi kan undersøge andre brud og følgevirkninger på skeletter. Jeg er fuld af beundring,« siger Niels Lynnerup, der er professor ved Retsantropologisk Enhed ved Institut for Retsmedicin på Københavns Universitet.

Studiet bidrager til viden om levetiden i middelalderen

Manden her er død mellem 1536 - 1610. Hans jordiske rester stammer fra Sortebrødre kirkegård i Odense.(Foto: Marianne Lie Becker, Syddansk Universitet)

Forskerne brugte en matematisk model, samt viden om skeletternes køn og alder til at regne sig frem til, hvornår de forskellige personer døde. Modellen viste, at tilskadekomne mænd havde en gennemsnitsalder på 41 år, mens de mænd, som ikke havde fået kraniebrud havde en gennemsnitsalder på 42,7 år.

»Hvis menneskers risiko for at få kraniebrud følger denne model, og vi har den generelle dødelighed hos befolkningen, kan man se, at dem med kraniebrud er yngre, end man skulle forvente. Dødsrisikoen er altså større for mændene med kraniebrud,« siger Jesper Lier Boldsen.

Niels Lynnerup synes, at studiet er interessant, fordi det bidrager med viden om, hvor længe folk levede i middelalderen.

Fakta

Forskerne har bevidst taget udgangspunkt i kraniebrud, der var helet igen, fordi kranierne kunne få brudskader, mens de lå i jorden.

Jesper Lier Boldsen vurderer, at omkring 10 procent af den mandlige befolkning har haft kraniebrud.

Kilde: Jesper Lier Boldsen

»Det er spændende i den forstand, at de tager fat i det store spørgsmål om, hvor længe folk levede tidligere. De har undersøgt kraniebrud, hvilket er meget elegant, fordi de tager udgangspunkt i noget specifikt. Og selvom de kun har skelettet tilbage, kan de bidrage til viden om, hvor skrøbeligt mennesket var,« siger Niels Lynnerup.

Kraniebrud gav hjerneskader

Men hvorfor døde mændene med kraniebrud tidligere end raske mænd? Det spørgsmål er relativt svært at svare på, fordi mange dødsårsager ifølge Jesper Lier Boldsen ikke efterlader spor på skelettet. Han har dog et bud på, hvorfor døden indtraf tidligere.

»Kraniebrud kunne medføre traumatiske hjerneskader, som kunne vise sig som personlighedsforandringer og en forringelse af intellektet.  Det betød, at mændene med kraniebrud blev socialt dårligere integreret, og i den tid var netværket enormt vigtigt for levestandarden, og det gav altså en større risiko for at dø tidligere,« siger han.

Skeletterne kan ifølge forskerne altså på nogle områder fortælle om, hvordan det var at leve i middelalderen. (Foto: Marianne Lie Becker, Syddansk Universitet)

Blandt de 822 skeletter var der også kvinder, men de er helt bevidst pillet ud af studiet.

»Nu ser vi kun på mænd, for kvinder fik ikke så hyppigt kraniebrud, det er en mande-specialitet. Mænd oplevede en større risiko enten gennem deres arbejde, hvor de kunne få noget i hovedet, eller fordi de var nogle slagsbrødre. Disse mænd havde altså en større risiko for at dø end gennemsnitsbefolkningen,« siger han.

Skeletter kan fortælle vores historie

Det kan måske lyde underligt at undersøge flere hundrede år gamle skeletter for kraniebrud, men ifølge Jesper Lier Boldsen er skeletterne en af de eneste muligheder, vi har, for at lære vores historie og forfædre at kende.

»Det er et ønske om at karakterisere samfundet, hvor vi tager udgangspunkt i almindelige menneskers liv. Almindelige mennesker har nærmest ikke efterladt sig nogen skriftlige kilder. Der, hvor mennesker bliver synlige i skriftlige kilder, er, hvis de er meget rige, men hvad der skete med almindelige borgere i Odense eller Jylland, det var der ingen, der interesserede sig for. Hvis vi derfor vil kende de almindelige menneskers liv og vores historie, må vi se på skeletterne. Det er vores eneste mulighed,« siger Jesper Lier Boldsen.

Han fortæller, at der allerede nu er gang i en række projekter, hvor skeletsamlingen skal bidrage til mere viden om, hvordan den almindelige befolkning i middelalderen havde det.

»Der forskes meget i den danske historie internationalt set. Det, der blandt andet forskes i, er, hvordan spedalskhed påvirkede risikoen for at dø tidligt, vi er også interesseret i at se på, hvor meget folk flyttede rundt, og vi har også mulighed for at undersøge, hvornår spædbørn gik fra at leve af ammemælk til at spise almindeligt mad. Vi har nu en masse muligheder for at give den tidligere befolkning liv,« siger Jesper Lier Boldsen. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.