Hvordan laver vi bedst journalistik om videnskab, så læserne engagerer sig, bliver klogere og kan stole på det, vi skriver?

Det er et spørgsmål, vi på Videnskab.dk's redaktion har diskuteret løbende siden vores lancering 21. april 2008.

Diskussionerne har affødt, at vi igennem årene har besluttet os for at gøre en ekstra indsats på en række områder. 

Vores journalister går derfor på mange måder anderledes til værks, og vores særlige metoder og tankerne bag deler vi gerne med jer, kære læsere.

Herunder følger 10 måder, hvorpå Videnskab.dk stræber efter at lave god journalistik, når vi skriver om ny forskning.

1. Flere kilder

Vi nøjes ikke med at videreformidle forskeres budskab, når de præsenterer deres nye forskningsresultater.

Vores journalister går kritisk til sagen og kontakter som regel andre forskere, der ikke har været involveret i det nye studie, for at høre deres syn på, om resultaterne virkelig er så solide og betydningsfulde, som forskerne bag selv mener.

Et godt eksempel er artiken 'Nyt Nordisk oversalg: Ikke påvist, at nordisk skolemad er sundere'

2. Stærke kilder

De ekstra kilder, vi bruger, er anerkendte videnskabsfolk, der selv har lavet undersøgelser i noget, der er nært beslægtet med det, vi beder dem om at kommentere på.

Hvis kilderne er uenige, forsøger vi for så vidt muligt at vægte deres udsagn, så debatten afspejler holdningerne i det videnskabelige samfund.

Læs eksempelvis denne artikel om effekten af hormonforstyrrende stoffer: 'Skeptisk forsker: Intet bevis for skadelig effekt af hormonforstyrrende stoffer'

3. Kontekst og perspektiv

Måske har du oplevet følgende:

Den ene uge læser du, at forskning viser, det er sundt at spise æg, og næste uge viser anden forskning det modsatte.

For at finde ud af, hvad der er op og ned i junglen af ny forskning, hjælper de mange, meget vidende kilder os med at forklare, hvordan et nyt resultat passer med eksisterende viden på området, og hvad vi kan bruge den nye forskning til.

Læs for eksempel artiklen 'Sensationelt fund: Homo sapiens levede længe før troet'

4. Præcise kildehenvisninger

I bunden af vores artikler kan du altid finde links til de omtalte studier og profilsider for de forskere, vi har interviewet.

Vi benævner altid vores kilder med titel og tilhørsforhold, og vi linker altid til de omtalte studier og kildernes profilsider i bunden af artiklerne.

Det gør det lettere for læserne selv at dykke ned i grundlaget for artiklerne.

5. Fakta- og citattjek

Alle vores egne artikler er i deres fulde form blevet fakta- og citattjekket af de forskere, vi har interviewet.

Det er en fast procedure for at sikre, at vores artikler er så korrekte som muligt.

6. Dybde og detaljer

Vi er begejstrede for videnskab, og vi vil gerne gøre vores læsere endnu klogere. Derfor dykker vi gerne ned i avancerede koncepter, sære fænomener, forskningens potentialer og forskernes metoder.

Det betyder, at man ofte kan finde vigtige detaljer i vores artikler, selvom man allerede har læst om det samme forskningsresultat i et andet medie. Ulempen - om man vil - er, at vores artikler nogle gange er lange.

Læs for eksempel den her: 'Ældre mødre har de gladeste børn'

7. Letforståeligt

Selvom vi dykker ned i nørdede emner, forsøger vi at gøre det, så de fleste kan følge med. Vi har tit en 15-årig i tankerne, når vi skriver.

Se for eksempel, hvordan vi har forklaret, hvad grundforskning og hermeneutik er, og hvordan et velkendt scenarie fra skolegården kan bruges til at fortælle om mystisk stjernedannelse.

8. Født til web

Bortset fra vores bøger udkommer Videnskab.dk udelukkende på nettet. Derfor kan vi fokusere på, hvordan internettets muligheder bedst kan udnyttes til at fortælle historierne. 

Du vil derfor støde på et hav af

• Interaktive elementer
• Videoer
• Lydoptagelser
• Gallerier
• Og dejligt overskuelige punktopstillinger

9. Alle fagområder

Vi ville måske få flere klik, hvis vi udelukkende skrev om vikinger, sex og sundhed. 

Men vi vil have lidt for enhver og dække alle forskningsområder, og derfor kan du støde på emner, du måske aldrig har læst om før. 

Hvor kan du ellers finde seriøse artikler om både toilet-graffiti, kaos-teori, teleportation og sexomni?

10. Vi er sjove

Alt det ovenfor handler mest om at gøre vores læsere lidt klogere. Men vi vil også gerne gøre det på en underholdende måde.

Derfor kan du også finde historier om penis-dyret, bar-tricks, forskernes fjollede akronymer og naturligvis vores helt egen niche: prutter.

Hvordan kan vi blive bedre?

Det var de 10 punkter, vi mener, at vi gør en særlig indsats ved. Nogle af punkterne er vi langt med, mens vi stadig kan blive bedre til andre.

Hvad mener du, kære læser? Skal vi skrue op eller ned for nogle af indsatserne? Eller synes du, at vi skal fokusere mere på noget, der ikke er på listen? 

Giv din mening til kende i kommentarfeltet under artiklen, eller send en mail direkte til os på redaktion@videnskab.dk.

De zebrastribede piger her er et udsnit af Videnskab.dk's redaktion, og billedet skyldes det tilfælde, at de uafhængigt af hinanden havde valgt at klæde sig i striber den dag. Redaktionen på Videnskab.dk er også uafhængig i sin journalistik. Det betyder, at vi selv bestemmer, hvad vi skriver om, og hvordan vi gør det. (Foto: Videnskab.dk)

Denne artikel blev første gang udgivet 20. juli 2017 og blev genudgivet i anledning af Videnskab.dk's 10 års jubilæum i april 2018.