Menneskers skrig kan udtrykke seks følelser: Test, om du kan høre dem
Vi reagerer hurtigere på positive end negative skrig, viser nyt studie. Lyt med herunder - kan du gætte, hvilke følelser der ligger bag skrigene?
Menneskers skrig udtrykke 6 følelser lyd afkode følelser

Det er »et stort revolutionært skridt«, at vi mennesker ikke kun skriger for at udtrykke, at der er fare på færde, mener forsker bag et nyt studie. Ifølge en dansk lektor er det måske en overdrivelse, men han finder det ret interessant, at studiet viser, at vi reagerer hurtigere på positive end negative skrig. (Foto: Shutterstock, Ditte Svane-Knudsen)

Det er »et stort revolutionært skridt«, at vi mennesker ikke kun skriger for at udtrykke, at der er fare på færde, mener forsker bag et nyt studie. Ifølge en dansk lektor er det måske en overdrivelse, men han finder det ret interessant, at studiet viser, at vi reagerer hurtigere på positive end negative skrig. (Foto: Shutterstock, Ditte Svane-Knudsen)

Smerte, vrede, frygt, nydelse, tristhed og glæde.

Det er seks følelser, menneskers skrig kan udtrykke, viser et nyt studie, der er publiceret i PLOS Biology.

Før du læser videre om studiet, kan du teste, om du er i stand til at høre de seks følelser, som et skrig kan formidle (lydfilerne stammer fra studiet). Skru op for lyden!

Skrig er hidtil oftest blevet forbundet med noget negativt. Måske fordi skrig tit er forbundet med at udtrykke en fare, ikke bare hos dyr, men også hos mennesker.

Men ifølge det nye studie tyder det på, at vi mennesker ikke kun skriger, når vi er bange og aggressive (for at skræmme rovdyr væk for eksempel), men også når vi oplever andre følelser.

Ifølge den kognitive neuroforsker og professor ved University of Zürich Sascha Frühholz, der var med til at lave studiet, var resultaterne overraskende.

»Resultaterne af vores undersøgelse er overraskende på den måde, at forskere som regel antager, at primaters og menneskers kognitive system er specifikt indstillet til at opdage signaler om fare og trussel i miljøet som en overlevelsesmekanisme. Dette har længe været antaget som det primære formål med skrigenes kommunikative udtryk,« siger Sascha Frühholz i en pressemeddelelse.

Men ifølge studiet synes formålet med skrig at være anderledes for mennesker, og det repræsenterer »et stort revolutionært skridt,« siger Sascha Frühholz.

»Mennesker deler potentialet til at signalere fare ved at skrige med andre arter, men det lader til, at kun vi mennesker også skriger for at udtrykke positive følelser som ekstrem glæde og nydelse.«

Det er et interessant studie, men at resultaterne er et stort revolutionært skridt, er Kristian Tylén, lektor i Cognitive Science ved Aarhus Universitet, ikke helt enig i.

»Jeg er overrasket over, at de negative advarselsskrig ikke giver responser i de områder i hjernen, som vi normalt forbinder med frygt, så på den måde er det et interessant studie,« siger Kristian Tylén, der ikke er en del af forskergruppen, men som har læst den videnskabelige artikel.

Hurtigst reaktion på positive skrig

Dét, Kristian Tylén finder mest interessant i studiet, er, hvordan vi mennesker reagerer, når vi hører et skrig: om det så er et positivt eller et negativt.

»Udgangspunktet har været, at man forestillede sig, at vi mennesker ville være meget sensitive over for visse skrig, som kunne fortælle os, at der var fare på færde,« forklarer han.

»Men ret overraskende finder de, gennem en lang række undersøgelser, at vi mennesker tilsyneladende er mere sensitive over for positive skrig, altså skrig af glæde og nydelse, end vi er overfor skrig, der kommunikerer frygt eller smerte. Det viser de, både ved at forsøgsdeltagerne er langsommere til at reagere, og at de har sværere ved at genkende de negative skrig end de positive,« forklarer Kristian Tylén.

Analyse af skrig i lydisoleret rum

Det er første gang, forskere undersøger andre følelser end de alarmerende, skrig kan udtrykke.

Men hvordan måler man egentlig, hvilke følelser skrig udtrykker?

Forskerne instruerede 12 forsøgspersoner i at skrige for at udtrykke 6 forskellige følelser: Smerte, vrede, frygt, nydelse, tristhed og glæde.

Derudover skreg hver deltager også ét ’neutralt’ skrig i form af en intens udtalelse af »ahh« til sammenligning.

Skrigene optog forskerne i et lille, lydisoleret rum.

Efterfølgende analyserede de skrigene ved at se på 88 forskellige lydparametre som dybde, højde og klang ved hjælp af en computeralgoritme for at skelne skrigene fra hinanden.

De kom frem til, at der i lyden er tydelig forskel på skrig, som udtrykker de seks følelser.

En anden gruppe af forsøgspersoner vurderede efterfølgende følelsen, der lå til grund for de forskellige skrig ved at klikke på en computerskærm.

Forskerne undersøgte, hvorvidt deltagerne gættede rigtigt, og hvor hurtigt de reagerede, og det viste sig uventet, at lytterne lettere og hurtigere genkendte skrig, der ikke blev betragtet som alarmerende: som glæde, nydelse og tristhed sammenlignet med smerte, vrede og frygt.

Til sidst fik deltagerne en hjerneskanning, mens de lyttede til de forskellige skrig. Forskerne bad deltagerne om kun at notere sig, om det var en kvinde eller mand, der skreg, mens de testede, om deres hjerner alligevel ubevidst skelnede mellem de forskellige følelser.

Efterfølgende kiggede de hjerneskanningerne igennem og fandt uventet frem til, at deltagerne reagerede kraftigere på de positive skrig (større aktivitet i hjernen). Hvorfor det er sådan, er stadig usikkert.

Skrig er mere diverse end antaget

Resultaterne viser, ifølge forskerne bag studiet, at menneskers skrig er mere diverse i deres udtryk og mere kommunikative i deres natur, end vi hidtil har antaget.

Og ja, det er overraskende, at vi mennesker åbenbart reagerer anderledes på de alarmerende skrig end dyrearter, der skriger for at kommunikere, at der er fare på færde.

For mange dyr er skriget en refleks. Det er forbundet med helt bestemte adfærdsmønstre. Skrig hjælper dem til at komme i sikkerhed - og altså at overleve i en farlig verden. 

»Men det er jo ikke det, der kendetegner menneskers økologi; at vi må flygte lynhurtigt op i træ, hvis et dyr kommer imod os; at vi har helt bestemte reflekser parat, når vi hører et advarselsskrig. På den både kan man anfægte hypotesen, der ligger til grund for studiet,« siger Kristian Tylén og tilføjer:

»Det giver os en interessant viden om den menneskelige natur, som i mindre grad end andre arters er formet af, at vi lynhurtigt skal kunne reagere på og kommunikere om farlige situationer. Vi lever ikke i en verden, hvor det er kritisk for vores overlevelse, at vi lynhurtigt reagerer på hinandens advarselsskrig.«

Mennesker er kulturelle

Ifølge Kristian Tylén er de her scenarier, hvor det gælder om hurtigt at tage benene på nakken ikke scenarier, som evolutionen har set det nødvendigt at kode ind i basal menneskelig adfærd, ligesom vi altså ser det hos dyrene.

»Måske fordi vi mennesker er kulturelle. Vores økologi, den kontekst, vi befinder os i i dag, er en kulturel kontekst, mere end det er en kontekst, hvor vi er i naturens vold,« siger Kristian Tylén.

Det er altså udgangspunktet for studiet, som Kristian Tylén er lidt kritisk overfor. Studiets udførelse har han ikke noget at sætte en finger på.

»Det er et avanceret studie, og metoderne er solide nok,« siger Kristian Tylén.

»De har været grundige. Fremfor at måle reaktioner på menneskelige skrig på én bestemt måde, har de lavet mange forskellige eksperimenter, og det er positivt.« 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.