Menneskerettighederne, de grundlæggende rettigheder og friheder, som du har, fordi du er et menneske, fylder langt mere i din hverdag, end du måske tror. 

Det er 70 år siden, at FN’s Verdenserklæring for Menneskerettigheder blev stemt igennem i FN. 

Erklæringens 30 artikler markerede begyndelsen på de moderne menneskerettigheders periode, og den blev den første i rækken af flere vedtagelser, der sikrede menneskers rettigheder i Danmark og internationalt.

»Der er blevet lavet mange erklæringer op igennem historien, og ligesom med litteratur kan man først se, om de er blevet en klassiker mange år senere,« siger Eva Maria Lassen, der er historiker og ansat som seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, til Videnskab.dk.

Efter 70 år med moderne menneskerettigheder er det tydeligt, at Verdenserklæringen er blevet et kompas for, hvordan verden skal se ud, mener seniorforskeren. Derfor kan du nu læse, hvordan menneskerettighederne påvirker dig i dag, og hvordan de er blevet til det, de er i dag, i løbet af de seneste 70 år. 

Så meget fylder menneskerettighederne i din hverdag 

Menneskerettighederne fylder forbavsende meget i din dagligdag - sikkert helt uden, at du tænker over det.

Her er nogle eksempler på hvordan:

• Du vågner op hver morgen med tag over hovedet- det er noget, du har ret til. Retten til bolig indgår i blandt andet FN's konvention fra 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder. Måske er den rettighed ikke så aktuel for dig, som har råd til at betale husleje. Men skulle du blive ude af stand til at forsørge dig selv, skal staten sørge for en bolig til dig – det er staten forpligtet til blandt andet igennem retten til bolig. 
• Du tager på arbejde, hvilken er endnu en menneskerettighed. Ifølge FN’s Verdenserklæring for Menneskerettighederne har alle mennesker nemlig ret til at have et arbejde, som de selv har valgt, til rimelige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. Det betyder, at staten ikke må forhindre dig eller bestemte grupper i samfundet i at have arbejde eller bestemte typer jobs. Staten må heldigvis heller ikke forhindre dig i at holde ferie, for det er en del af Verdenserklæringens artikel om ret til arbejde, at du også har ret til ferie. 
• Samme aften skal du til koncert, og bandet må synge, hvad det har lyst til. Det er de sikret på grund af ytringsfriheden, som indgår i blandt andet FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen kan derfor ikke lige pludselig forhindre for eksempel en musikgruppe i at synge kritiske sange om den. ’Det gør regeringen jo heller ikke,’ tænker du måske, men vi skal ikke længere væk end til Østtyskland før murens fald i 1989, før regeringspartiet i det forhenværende DDR skulle godkende alle vestlige bands, før de fik lov at spille i landet. 

Dine menneskerettigheder er altså på dagsordenen, fra du står op, til du går i seng. Det er de blandt andet, fordi de er blevet opdateret og udbygget igennem nye konventioner og tillægsprotokoller i løbet af de seneste 70 år.  

Læs mere om, hvordan menneskerettighederne har udviklet sig i Danmark i de næste afsnit. 

Vi ønskede os en ny verdensorden

1948 var året, hvor FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev stemt igennem af FN’s medlemslande, deriblandt Danmark. 

For første gang havde verdenssamfundet fælles retningslinjer for, hvordan mennesker skulle behandles overalt i verden - de moderne menneskerettigheder var dermed opstået

FN ønskede fælles retningslinjer, fordi Anden Verdenskrig netop var afsluttet. Krigen fik det til for alvor at gå op for verdenssamfundet, at man ikke bare kunne regne med, at lande ville beskytte deres borgere imod overgreb igennem nationale love. Det var jødeudryddelsen i Tyskland et soleklart eksempel på. 

»Med vedtagelsen af FN’s Verdenserklæring ønskede landene, at FN skulle være den ansvarlige organisation, der skulle holde øje med staterne, så der ikke blev begået lignende forbrydelser,« fortæller Anette Faye Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder med en ph.d i rets-, ide- og politisk historie, til Videnskab.dk.

Menneskerettighederne skulle have været bindende

Mange mente lige fra begyndelsen, at FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne skulle være juridisk bindende, men det skulle tage landende mange år endnu at forhandle sig frem til en bindende konvention - mere om det senere i artiklen. 

Derfor blev FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne i første omgang bare til en erklæring og ikke en konvention. Det betyder, at den ikke påvirker lovene i eller uden for Danmark, men snarere sender et politisk signal. 

Landenes enighed om grundlæggende rettigheder for alle var dog et vigtigt signal at sende i en verden, hvor mange mennesker stadig levede under kolonistyre og derfor ikke havde helt basale frihedsrettigheder. Det mener Eva Maria Lassen og Anette Faye Jacobsen. 

Samtidig var de grundlæggende tanker om menneskers rettigheder i den startskuddet for mange andre juridisk bindende konventioner både i FN- og EU-regi, fortæller Eva Maria Lassen. Dem skal du høre om nu.

Verdens kolonier i 1945. (Foto: Aris Katsaris)

Danmark lægger dele af sin selvbestemmelse hos Europa

Vi skruer tiden frem til det næste årti, 1950’erne, hvor en anden stor udvikling i menneskerettighedernes historie indtraf. 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft i Danmark i 1953, og nogle år senere kom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til - en udvikling, der betød, at internationalt fastsatte menneskerettigheder nu var juridisk bindende herhjemme. 

Det var et stort skridt for Danmark, for vores tilslutning betød, at vi afgav noget national selvbestemmelse til Europarådet, siger Eva Maria Lassen.

Vi gav altså et udenlandsk organ mulighed for at overtrumfe den danske domstol og den udøvende magt, hvis Danmark handlede i strid med menneskerettighederne. 

En revolutionerende udvikling, mener Eva Maria Lassen:

»Det betød konkret, at vi pludselig var forpligtede til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at borgere, der følte sig krænkede, kunne gå videre fra Højesteret og få deres sag prøvet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,« siger hun.

Danmark er blevet dømt flere gange

Den bindende Europarådskonvention har siden hen betydet, at Danmark flere gange er blevet dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for brud på menneskerettighederne. 

Derfor har vi været nødt til at lave vores lovgivning om:

»En af de kendte sager resulterede i, at man ikke længere kunne tvinge folk, der arbejdede i en virksomhed, til at være med i en bestemt fagforening. Vi fik altså negativ foreningsfrihed, altså friheden til at fravælge en fagforening,« siger Anette Faye Jacobsen. 

Hvis Danmark ikke havde fået den dom, kunne folk måske stadig være tvunget til at være medlem af fagforeninger uden at have lyst til det, tilføjer hun.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt mere end 19.500 domme. Hertil skal lægges et ukendt og endnu større antal kendelser. I sager mod Danmark er der afsagt 46 domme, hvoraf Danmark er blevet dømt 15 gange.

(Foto: Shutterstock/Videnskab.dk)

Menneskerettighederne blev udvidet

I 1970’erne blev vores menneskerettigheder udvidet i Danmark, fordi to nye FN-konventioner blev vedtaget:

• FN’s konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder 
• FN’s konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.

Mange af danskernes menneskerettigheder, som vi kender i dag, var godt nok allerede sikret af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i grundloven. Men FN-konventionerne adskilte sig ved at indeholde flere nye menneskerettigheder, som der indtil da ikke var nogle internationale instanser, der kontrollerede.

»Den europæiske konvention tager sig i hovedsagen ikke af økonomiske og sociale rettigheder, så retten til basal sundhed var for eksempel ikke sikret, før FN-konventionerne blev vedtaget herhjemme,« siger Anette Faye Jacobsen.

Som tidligere nævnt, blev FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948 ikke til en bindende konvention med det samme, fordi FN’s medlemslande ikke kunne blive enige om indholdet. Derfor blev de to konventioner fra 1966 de første juridisk forpligtende, brede menneskerettighedsdokumenter lavet i FN.

Konventionerne havde styrker og svagheder

De to nye FN-konventioner gav menneskerettighederne mere gennemslagskraft, fordi de var bindende, mener Anette Faye Jacobsen:

»Det var et ekstra lovtjek, for regeringen skulle pludselig aktivt gå ind og sikre sig, at nye love var i overensstemmelse med FN-konventionerne,« siger hun, men mener samtidig, at konventionerne havde et svagt punkt:

Der sker ikke så meget, hvis Danmark eller andre lande forbryder sig mod reglerne i de to konventioner. Danmark bliver overvåget af internationale komiteer, som modtager rapporter om, hvordan det går med at leve op til konventionernes punkter fra staten og ofte også supplerende rapporter blandt andet fra fagforeninger og institutter.

Hvis rapporterne peger på, at vi ikke lever op til konventionerne, skal danske embedsmænd gå i dialog med komiteen, som typisk giver dem nogle anbefalinger til, hvordan Danmark kan sikre rettighederne bedre fremover – men et brud på konventionerne i FN-systemet betyder ingen sanktioner eller andre former for straf, fortæller Anette Faye Jacobsen. 

Europa, Afrika og Amerika har alle deres egne menneskerettighedskonventioner. Asien har derimod ikke et regionalt menneskeretsdokument. (Foto: Shutterstock) 

Danmarks første dom

I 1980’erne blev Danmark for allerførste gang dømt for en overtrædelse af menneskerettighederne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, Frankrig.

Her gik det ifølge Eva Maria Lassen først for alvor op for Danmark, at menneskerettighederne også var aktuelle hjemme i vores eget lille smørhul.

»Årtierne efter 1953, hvor Menneskerettighedskonventionen trådte i kraft, betragtede Danmark menneskerettighederne som noget, der hovedsagligt var presserende for Europa - ikke for os herhjemme. Det ændrede sig, da vi selv blev dømt,« siger Eva Maria Lassen.  

Danmark blev dømt i en sag om retfærdig rettergang, hvor en person blev stillet for en dommer, der havde været med til at forlænge varetægtsfængsling på grund af 'særligt bestyrket mistanke'. Det gjorde, at dommeren kunne have haft svært ved at dømme upartisk, hvilket var noget af et problem, fortæller Eva Maria Lassen.

Dommen fik den konkrete konsekvens, at vi ikke længere må bruge den samme dommer, der er blevet brugt i forbindelse med varetægtsfængsling, til selve domsagen. 

Dommen er et godt eksempel på, at Danmark aktivt kan få tjekket lovgivning og praksis i forhold til de menneskerettigheder, vi har tilsluttet os i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fortæller Anette Faye Jacobsen.