Mediernes negative dækning af EU påvirker dit kryds
Den danske presse var ved sidste EU-valg blandt den mest EU-skeptiske i Europa, og det kan resultere i højere tilslutning til de EU-skeptiske partier, viser et nyt studie. De positive historier kan ved dette valg blive yderligere fortrængt af de store skandaler, der fylder i medierne.

I den forrige valgkamp var de danske mediers dækning af EU blandt den mest negative, og et nyt studie viser, at vores stemmeafgivning bliver påvirket af, hvor positiv eller negativ mediernes dækning af EU, vi er udsat for. (Foto: Colourbox)

I den forrige valgkamp var de danske mediers dækning af EU blandt den mest negative, og et nyt studie viser, at vores stemmeafgivning bliver påvirket af, hvor positiv eller negativ mediernes dækning af EU, vi er udsat for. (Foto: Colourbox)

Når vi sætter vores kryds i stemmeboksen, er det meningen, at det skal være et udtryk for vores indre, personlige overbevisning.

Men spørgsmålet er, om det også er en afspejling af mediernes dækning af den seneste måneds valgkamp?

En undersøgelse, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Political Communication, viser nemlig, at mediernes skildring af EU, i måneden forud for valget, faktisk påvirker støtten til EU-skeptiske partier.

»Gennemsnitligt kan vi se, at jo mere positive vurderinger af EU en vælger udsættes for, jo mindre tilbøjelig er vedkommende til at stemme på et EU-skeptisk parti,« fortæller Joost van Spanje, der er adjunkt ved universitetet i Amsterdam, til Videnskab.dk.

Uvidenhed gør os mere påvirkelige

Joost van Spanje har sammen med den danske forsker Claes de Vreese, professor ved Universitetet i Amsterdam, undersøgt, hvordan cirka 14.000 vælgere i 21 EU-lande ville have stemt før valgkampen til Europa-parlamentsvalget i 2009, og hvordan de så endte med at stemme til selve valget.

Forskerne har samtidig lavet en omfattende indholdsanalyse af EU-dækningen i udvalgte medier i de 21 lande, og de oplysninger har de sammenholdt med oplysninger om, i hvor høj grad de enkelte personer har været udsat for forskellige medier - og konklusionen er altså, at den måde, EU beskrives i medierne, har en betydning for vælgernes tendens til at skifte parti i løbet af den sidste måned inden valget.

Effekten er ifølge Joost van Spanje ikke stor, men den er signifikant og særligt interessant, fordi forskerne specifikt har fokuseret på den mest dramatiske form for partiskifte, hvor en vælger skifter fra et EU-begejstret parti til et EU-skeptisk parti eller omvendt.

Ifølge professor Mark Ørsten fra Roskilde Universitet, der selv har undersøgt mediernes dækning af EU i en ph.d.-afhandling fra 2004, bekræfter studiet de indikationer på mediernes påvirkning af vælgerne, som en række mindre studier allerede har givet.

»Det er nok ved et EU-valg, at man har den største sandsynlighed for at finde tegn på, at vælgerne påvirkes af pressens dækning, fordi man jo nok må sige, at vi generelt ikke ved særligt meget om, hvordan EU fungerer,« forklarer Mark Ørsten.

Dansk presse er en af de mest kritiske

Fakta

Danske medier i studiet

Forskerne har i studiet undersøgt dækningen af EU i udvalgte medier i 21 EU-lande.

I Danmark har de undersøgt Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, TV2 Nyhederne (19:00) og DR1 TV-Avisen (21:00).

Joost van Spanjers og Claes de Vreeses forskning viser, at Danmark var blandt de lande i Europa, hvor mediedækningen af valget i 2009 var mest EU-skeptisk, og samtidig viser studiet, at Danmark var et af de lande, hvor de EU-skeptiske partier vandt flest stemmer i måneden før valget.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den skeptiske presse er årsagen til de skeptiske partiers høje tilslutning, eller det måske omvendt er de stærke EU-skeptiske partier, der er skyld i den negative dækning af EU.

»Det er altid vanskeligt at skelne mellem årsag og virkning,« siger Joost van Spanje.

»Men vi har foretaget forskellige test af konklusionens holdbarhed, hvor vi for eksempel har udeladt de mest EU-skeptiske lande, og her kan vi stadig se, at mængden af negativ dækning, du er udsat for som vælger, påvirker din tendens til at stemme på et EU-skeptisk parti. Dette tyder jo på, at effekten virkelig skyldes mediernes dækning.«

Ifølge Mark Ørsten er der ikke umiddelbart tegn på, at den danske presse har været mindre EU-skeptisk i valgkampen i 2014.

»Uden at jeg har undersøgt det, så vil jeg sige, at det skeptiske billede har fået lov at dominere endnu mere den her gang. Medierne planlægger ofte dækningerne af et EU-valg i god tid. Men denne gang tyvstartede debatten som følge af børnepengesagen, og samtidig er sagerne om Se og Hør og Lars Løkke Rasmussen faldet sammen med valgkampen, og det kan betyde, at der bliver mindre plads til at dække valget. Konsekvensen vil ofte være, at de lidt mere nuancerede historier falder ud.«

Har medierne et ansvar?

Det kan ifølge Mark Ørsten også betyde, at mediernes indflydelse måske vil være endnu større i denne valgkamp.

Både Mark Ørsten og Joost van Spanje mener da også, at studiets konklusioner bør få medierne til at overveje, om den måde de dækker EU på er hensigtsmæssig.

»Tidligere spejlede medierne i vid udstrækning de dominerende aktørers positive syn på EU. Men ved valget til Europa-parlamentet i 2009 var det nærmest modsat. Her indtog de EU-skeptiske partier i lande som Danmark og Holland en meget fremtrædende plads i dækningen af valgkampen, selvom de kun tiltrak sig et mindretal af vælgerne,« siger Joost van Spanje.

Fakta

EU-skeptiske partier

Forskerne har medregnet tre danske partier som EU-skeptiske i studiet:

- Junibebevægelsen
- Dansk Folkeparti
- Folkebevægelsen mod EU

Derfor bør vi ifølge Joost van Spanje overveje. om medierne skal være bedre til at gøre opmærksom på, at de EU-skeptiske partier kun deles af et mindretal af samfundet.

Ifølge Mark Ørsten er kravet om alsidighed en integreret del af de fleste danske mediers selvforståelse eller etiske retningslinjer, og derfor har medierne også en forpligtigelse til at nuancere de politiske budskaber.

»Man har tidligere kritiseret Folketingsvalgene for at være præsidentvalgkampe, fordi man kun fokuserede på rød og blå blok og derfor glemte, at Folketinget består af otte forskellige partier. På samme måde kan sige, at det heller ikke nytter noget, at man bare interviewer en EU-tilhænger og en -skeptiker, og så tror, at man har lavet en repræsentativ dækning af EU-valgkampen.«

Synlighed og evaluering af EU-skeptiske partier ligegyldigt

Selve dækningen af de EU-skeptiske partier lader dog ifølge studiet ikke til at have den store betydning.

»I vores studie lader synligheden af de EU-skeptiske partier i mediernes dækning af valgkampen ikke til at være afgørende, ligesom det heller ikke har den store betydning, om pressen vurderer dem negativt eller positivt,« siger Joost van Spanje.

Han mener, at det kan skyldes, at de fleste mennesker allerede har dannet en idé om, hvad de EU-skeptiske partier står for.

Den fortolkning deler Mark Ørsten.

»Det er relativt nemt at forholde sig til EU-skeptikernes budskab. De vil grundlæggende have mindre EU, og det behøver man ikke få serveret særligt mange gange for at forstå. Samtidig er der også nogle generelle tendenser, blandt andet som følge af den økonomiske krise, som generelt gør folk mere skeptiske.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk