Medierne har for meget indhold og får for lidt opmærksomhed
Medierne slås om brugernes opmærksomhed. Danmarks Radio forsøger at beholde den med et personligt medietilbud. Men public service-tanken er truet, advarer medieforsker

Indhold får først værdi, når det får opmærksomhed for brugerne. Og det er derfor opmærksomhed, som brugerne kæmper om. (Foto: Colourbox)

Indhold får først værdi, når det får opmærksomhed for brugerne. Og det er derfor opmærksomhed, som brugerne kæmper om. (Foto: Colourbox)

Tiden hvor DR havde tv- og radiomonopol er for længst forbi. I dag kæmper Danmarks store public service-hus med et hav af web-services og kommercielle kanaler om brugernes gunst.

Men inden vi begynder at kigge nærmere på DR's kamp mod de andre medier, så lad os lave et nedslag på det bemærkelsesværdige forhold, der hersker mellem indhold og opmærksomhed.

Sagen er nemlig den, at der er langt mere indhold til rådighed i denne verden, end der er opmærksomhed.

Sådan forudså nobelpristageren Herbert Simon allerede i 1971 verdens udvikling. Langt flere bøger på bibliotekernes hylder, end der bliver læst. Langt flere skrevne artikler, end der bliver læst. Langt flere udsendelser, end der bliver set.

Dyrebar opmærksomhed

Om denne opmærksomhedsøkonomi siger medieforsker Jannick Kirk Sørensen ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet:

Fakta

VIDSTE DU

At intet er gratis - heller ikke medieindhold. Du betaler med din opmærksomhed. Hver gang du lægger mærke til en reklame, så bliver din opmærksomhed solgt videre til annoncørerne. Din opmærksomhed er altså penge værd!

Hvis du har lavet en personlig profil på en webside, så kan din opmærksomhed sælges for mange flere penge, fordi annoncørerne tror, at de bedre ved, hvad du interesserer dig for. Det hedder 'target marketing' eller 'personalised marketing' og det er f.eks. det, som Google tjener penge på. Til gengæld slipper du måske for at se reklamer, der ikke interesserer dig.

»Det dyrebare er opmærksomhed, ikke medieindhold. Alt, hvad vi laver, er værdiløst, indtil det får opmærksomhed. Information - eller indhold - er først interessant i det øjeblik, det bliver fundet,« fremfører medieforskeren. Han er i gang med en ph.d.-afhandling om public service medier med særlig fokus på brugen af såkaldte personaliseringsteknologier.

Denne artikel, du har øjnene på lige nu, tager han fat i som konkret eksempel på problemstillingen. Her er nemlig et medie, videnskab.dk, et par journalister og en forsker, der har en fælles interesse i, at artiklens indhold får læsernes opmærksomhed. Gør den ikke det, ender den i glemslen. Og indholdet er værdiløst.

DR bliver personligt

Netop i denne kamp om opmærksomhed indskriver Danmarks Radios initiativ 'Mit DR' sig. Via såkaldt personaliseringsteknologi har DR udviklet et personligt site, hvor den enkelte bruger kan lave sig sin helt egen side med de udsendelser og de artikler, som vedkommende følger med i.

»'Mit DR' er et forsøg på at fange den enkeltes opmærksomhed via en personaliseret udgave af DR. For DR handler det selvfølgelig om at sikre sig en plads i opmærksomhedsøkonomien,« siger Jannick Kirk Sørensen.

Den personaliserede udgave af DR er netop et udtryk for, at der er for meget indhold og for lidt opmærksomhed. I sit medieudbud favner DR alt fra varierede musiktilbud til nyhedsjournalistik til sport og alverdens underholdning - og alt det indhold kan ingen bruger kapere. Sportsentusiasten har med 'Mit DR' mulighed for at skabe sin egen medieflade, hvor han i princippet får nøjagtig de nyheder og den underholdning, han ønsker. Det samme kan den unge gymnasieelev, der har særlige kunstneriske eller musikalske ønsker.

Trussel mod public service

Fakta

VIDSTE DU

At Public Service radio blev grundlagt i 1926 på et tidspunkt, hvor der også var en stor økonomisk krise i verden og social uro. En af ideerne med Public Service var at give folk i hvert land noget at være fælles om: den 'gode' kultur, det nationale 'fællesskab', men også at opdrage folk og lære dem noget. I slutningen af 1980erne kom der kommerciel TV i Europa, og dermed var det slut med 'Public Service' monopolet.

Jannick Kirk Sørensen anerkender det personaliserede medietilbud som en vej til at sikre sig opmærksomhed. Men samtidig får udviklingen også et par advarselslamper til at blinke.

»Med den personaliserede 'Mit DR' får man lige præcis det, man interesserer sig for, men hvordan kommer man til at høre om det, man ikke kender? «

»Der er en indbygget konflikt mellem public service og det personaliserede medietilbud. Public Service taler til alle - og har til formål at vise dig det, du ikke nødvendigvis interesserer dig for. Gøre dig opmærksom på det du ikke kender,« forklarer han og fortsætter:

»Med en personaliseret udgave som 'Mit DR' er public service truet. Fordi du her som bruger målrettet går ind og udvælger præcis det, som du forventer, har din interesse. Din opmærksomhed bliver ikke rettet mod det ukendte, du får ikke den overraskende nyhed. Og her må man spørge sig selv, om det er nok, at vi som brugere kun ser det, vi på forhånd regner med interesserer os? Hvor meget skal handle om mig og mine venner, og hvor meget skal handle om den verden jeg lever i? « slutter Jannick Kirk Sørensen.

Om ph.d.-projektet

Jannick Kirk Sørensen forsker i Public Service Broadcasting (PSB) og især i Public Service Medier.

Hans ph.d. projekt (2007-2010) handler om hvordan PSB'ere som f.eks. DR i Danmark og ARD og ZDF i Tyskland forholder sig til medie personaliseringsteknologier. Sådanne teknologier møder man som bruger når man har en personaliseret webside, når man bruger sociale webservices eller når man får automatiske anbefalinger af medieindhold.

Udover at undersøge hvordan personaliseringstanken udfordrer den klassiske public service institution, og dermed også i princippet ideen om public service fælleskab, så kigger Jannick Kirk Sørensen også på, hvordan personaliseringsteknologierne udfordrer PSBerne organisatorisk og politisk.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk