Mediehistorier om det politiske spil skaber mistillid
Når medierne fokuserer på spil, strategi, konflikt og meningsmålinger frem for det politiske indhold, mister folk tillid både til politikere og medier, viser undersøgelser.

Medierne fokuserede hovedsagligt på, hvem der vandt ordstriden, og hvem der afbrød mest, efter at de to statsministerkandidater Helle Thorning-Schmidt (A) og Lars Løkke Rasmussen (V) for nyligt mødtes i en TV-duel på DR1 for at debattere deres politik. De kunne også have fokuseret på, hvad der egentlig blev sagt. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR)

Medierne fokuserede hovedsagligt på, hvem der vandt ordstriden, og hvem der afbrød mest, efter at de to statsministerkandidater Helle Thorning-Schmidt (A) og Lars Løkke Rasmussen (V) for nyligt mødtes i en TV-duel på DR1 for at debattere deres politik. De kunne også have fokuseret på, hvad der egentlig blev sagt. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR)

Valgkampen brager derudad, og medierne dækker intenst det politiske spil: Hvem klarer sig bedst i debatter? Hvem fører i meningsmålinger? Hvilke motiver har politikerne, når de siger det, de gør? Hvem danner alliancer med hvem?

Er du træt af det? Vil du hellere høre om, hvad politikerne egentlig vil med vores samfund? Føler du dig ligefrem ført bag lyset?

Så er du ikke den eneste: Undersøgelser viser, at folk mister tillid både til politikere og medier, når der i løbet af en valgkamp bliver fokuseret mere på spil, meningsmålinger og personsager end på det politiske indhold.

»Vi kan se, at jo mere folk bliver eksponeret for historier, der handler om kampen mellem politikerne frem for indholdet i deres politik hen over en valgkamp, jo mindre tillid har de til medierne,« siger David Hopmann, der er lektor på Syddansk Universitets Center for Journalistik.

Eksponering for spin øger mistillid

David Hopmann og svenske kollegaer lavede en undersøgelse op til det svenske valg i 2010. De analyserede mediernes politiske dækning og spurgte folk, hvor meget tillid de havde til medierne. Det viste sig, at de adspurgtes tillid til medierne dalede, jo flere historier om politisk spil, de havde været eksponeret for. 

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Mass Communication and Society. 

Spin-historier skaber kynisme

Efter det danske folketingsvalg i 2011 lavede andre forskere undersøgelser af, hvordan medierne havde dækket valgkampen, og hvordan dækningen påvirkede vælgerne. En af undersøgelserne blev lavet af Rasmus Tue Pedersen, der er ph.d. ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab.

»Jeg analyserede avisernes dækning af valgkampen, og jeg konkluderede, at de fleste historier handlede om det politiske spil, meningsmålinger og strategier,« siger Rasmus Tue Pedersen.

»Politikerne blev hovedsagligt fremstillet som strategikere, der er mest interesserede i at få magt, og det havde den konsekvens, at folk mistede tillid til og blev mere kyniske over for dem,« fortæller han.

Kommentatorer fokuserer på spillet

Det ser altså ud til, at mediehistorier om politikeres motiver, deres skandaler, konflikter, strategier og spin både skaber mistillid til medierne og politikerlede. Alligevel bliver vi til stadighed overdænget med det. 

Fakta

Derfor bringer medierne historier om det politiske spil:
Ifølge de forskere, Videnskab.dk har talt med, kan der være forskellige grunde til, at medierne bringer så mange historier om det politiske spil:

- Det kan være en modreaktion på, at politikerne er blevet professionaliserede i deres tilgang til medierne. Politikerne har fået spindoktorer og pressemedarbejdere, som rådgiver dem i, hvordan de skal agere, og hvad de skal sige i pressen. Journalister og kommentatorer er ikke interesserede i at være ukritiske mikrofonholdere, derfor går de bag om spinet og motivanalyserer politikernes udtalelser i stedet for at fokusere på, hvad de egentlig siger.

- Det er nemmere at lave historier om udsving på meningsmålinger eller om, hvem der afbryder mest i en debat end at grave ned i substansen og det politiske indhold.

- Historier om det politiske spil bliver læst/set/hørt mere end dem, der handler om det politiske indhold.

En afhandling lavet af Mette Bengtsson, der er ph.d. fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, viser eksempelvis, at mediernes politiske kommentatorer primært fokuserer på politikernes strategiske spil, deres motiver, kampe, personsager og spin.

»Der er ikke noget galt i at tale om og analysere det politiske spil, for det er klart, at politikerne også er strategikere, men der er noget galt med proportionerne, når kommentatorerne stort set udelukkende fremstiller politikernes handlinger og udtalelser som strategisk motiverede,« siger Mette Bengtsson, der har forsket i, hvordan kommentatorerne taler om politik, og hvad deres sprogvalg betyder for demokratiets udvikling

Ingen talte om indholdet

Kommentatorerne gik eksempelvis i selvsving, da de to statsministerkandidater Helle Thorning-Schmidt (A) og Lars Løkke Rasmussen (V) for nyligt debatterede deres politik i en formandsduel på DR1

»Efter duellen handlede mediernes historier næsten udelukkende om, hvordan statsministerkandidaterne strategisk havde klaret sig, hvem der afbrød mest, hvem der var hårdest, deres kropssprog og den slags. Der blev stort set ikke kommenteret, hvad de havde sagt. Det indholdsmæssige i debatten fik vi meget lidt at vide om,« siger Mette Bengtsson.

I sine analyser finder Mette Bengtsson blandt andet, at

• kommentatorernes sprogbrug ofte er autoritært og postulerende,
• at de ofte bruger anonyme kilder (f.eks. henviser de til kilder i partiets top), så man ikke har mulighed for at dobbelttjekke deres påstande. Det bliver uklart, om de videregiver en udtalelse fra en konkret person, eller om de blot gætter på, hvad de tror, man siger i partitoppen. 
• at de får politik til at fremstå som et skuespil, som seerne eller læserene ikke bliver inviteret til at deltage i.

»I et demokrati er det vigtigt, at politik ikke kun bliver fremstillet som strategi, spin og spil, for det handler i bund og grund om indretningen af vores fælles samfund. Hvis det rum, hvor vi mødes og diskuterer, bliver trængt i baggrunden til fordel for et strategisk drama med vindere og tabere, som om politik er et reality show, er det et problem for demokratiet,« siger Mette Bengtsson.

Vi begynder alle at tale som kommentatorer 

Når medierne fokuserer mere på det strategiske spil end på det politiske indhold, er der risiko for, at vælgerne bliver trætte af politik, og at de mister tilliden til medierne og de folkevalgte, men det har også en mere subtil betydning, mener Mette Bengtsson og andre forskere.

Deres teori er, at folk ikke kan undgå at blive påvirket af det, medierne og kommentatorerne siger og skriver:

»Når politik primært bliver talt om som et strategisk drama, har det den indvirkning på os alle og på den diskussion, vi har rundt om middagsbordet, at vi selv begynder at tænke og tale ligesom kommentatorerne: Vi begynder at tale om politik som et spil, selv om det jo i virkeligheden handler om, hvordan vi skal indrette vores samfund,« siger Mette Bengtsson.

Mistillid påvirker ikke stemmedeltagelsen

Fakta

David Hopmann og svenske forskere analyserede indholdet i de nyheder om politik, der blev bragt i landdækkende aviser og nyhedsudsendelser i tre uger op til det svenske valg i 2010. I alt blev 1.158 nyhedshistorier analyseret fra de fire store aviser Aftonbladet (258), Expressen (272), Dagens Nyheter (169) og Svenska Dagbladet (161) og bragt i tre daglige TV-nyhedsudsendelser Rapport (106), Aktuellt (94) og TV4 Nyheterna (98).

Nyhedshistorierne blev sorteret efter om:
- de fokuserede på det politiske spil, det vil sige taktik, strategi, kampen om stemmer, politikernes image, spin, personsager osv.
- eller handlede om det politiske indhold.

I fem måneder op til valget lavede forskerne desuden en spørgeskemaundersøgelse, hvor 4.760 svenskere mellem 18 og 74 år svarede på spørgsmål om, hvilke medier de brugte, og hvordan deres tillid til medierne var.

Det viste sig blandt andet, at deltagerenes tillid til medierne dalede, jo mere de var blevet eksponeret for historier, der handlede om det politiske spil frem for det politiske indhold.

Selv om forskning tyder på, at vælgerne mister tillid til medierne og politikerne, når de fokuserer for meget på det politiske spil, ser det dog ikke ud til at have en effekt på valgdeltagelsen.

»Hvis vi mister tilliden til, hvad medierne skriver, så er det selvfølgelig et demokratisk problem, men vi skal passe på med at male fanden på væggen: Selv om vi kan se, at folk bliver mere kyniske overfor politikerne, ser det ikke ud til, at der er færre, der stemmer af den grund. Det kan godt være, at vi bliver mere skeptiske, men det er ikke noget, der gør, at vi bliver helt passive,« siger Rasmus Tue Pedersen.

Mediernes politiske dækning er afbalanceret

Både han og David Hopman understreger, at det trods alt ikke står helt så galt til i de danske medier, som man måske kunne få indtrykket af. Generelt er den politiske dækning faktisk ret god, mener de:

»Fra tidligere analyser ved vi, at de danske medier generelt dækker politik ganske fornuftigt. Der er både historier om det politiske spil, men dækningen er også emneorienteret, og når man systematisk undersøger det, så er der faktisk en ganske god balance i dækningen. Men medierne kunne måske tage med i deres overvejelser, om de skulle fokusere lidt mindre på spil og meningsmålinger, når vi nu kan se, at den type historier har en negativ effekt på folks tillid til dem,« siger David Hopmann.

Nyhedsdirektør: Vi dækker det politiske indhold

På Danmarks største public service medie DR, som både leverer nyheder om politik til TV, radio og internet, er nyhedsdirektøren ikke overrasket over, at undersøgelsen fra Sverige viser, at folks tillid til medierne bliver påvirket negativt af for mange historier om politisk spil. Han er klar over, at vælgerne er trætte af spin. Derfor stræber DR efter at dække valget og partiernes politik så nuanceret som muligt og primært med programmer og nyheder, der handler om det politiske indhold, siger han:

»Vi har mange programmer, der handler om partiernes politiske indhold, og til nogens overraskelse er seertallene faktisk meget høje til den type programmer. Folk er ikke dumme, de vil gerne høre om det politiske indhold, de vil gerne have historier med substans og ikke kun analyser om politikernes tøjvalg, udseende, strategi og spin. Det politiske spil skal omtales, men det skal ikke være hovedfokus i dækningen,« siger DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup. 

»På DR ser vi det som vores hovedopgave, at gøre folk klogere, så de selv kan tage stilling til hvilken politik, der bliver ført, til politikernes bud på løsninger osv. I mindre grad skal vi også bringe historier om det spin, som ligger uden om politikken, men det er ikke så interessant som den politiske diskussion,« fortsætter han. 

Statsministerkandidaterns opførsel optog netavisens brugere

Efter duellen mellem statsministerkandidaterne på DR1, var DR's netavis et af de medier, der bragte en række artikler om hvem, der vandt duellen, hvem der afbrød mest og den slags. Det politiske indhold i debatten blev stort set ikke nævnt. Ifølge Ulrik Haagerup blev statsministerkandidaternes duel fulgt op med den type analyser på DR.dk, fordi det var dét, netavisens brugere var optagede af.

»Vi referede vores brugeres reaktion på debatten, og det var formen, de reagererede på. De var irriterede over, at statsministerkandidaterne talte i munden på hinanden, at de ikke var respektfulde, og at de talte grimt til hinanden. På DR havde vi forsøgt at lave en duel, hvor journalisten ikke fyldte så meget. Vi ville give statsministerkandidaterne tid til at debattere politiske emner. Det var kandidaternes ansvar at få duellen til at handle om politik og give nogle klare svar, så seerne kunne danne sig et indtryk af, hvilken politik de står for, siger Ulrik Haagerup.  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk