MC Einars Jul det' cool - nu i klimavenlig version
I Videnskab.dk’s populære Facebook-gruppe fyger det med tips, løsningsforslag og diskussioner om, hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted. Nogle gange opstår decideret lyrik.
Red Verden, Facebook, Videnskab.dk, klima, gruppe, debat, løsninger, konstruktiv journalistik

I Red Verden-gruppen kan du diskutere det, der er vigtigst i dine øjne, om det så er miljø, klima, dyr, sygdomme, børn, overfolkning eller noget helt andet.

I Red Verden-gruppen kan du diskutere det, der er vigtigst i dine øjne, om det så er miljø, klima, dyr, sygdomme, børn, overfolkning eller noget helt andet.

I øjeblikket er over 4.500 danskere i fuld gang med at vende løsninger på verdens største problemer i Videnskab.dk’s populære Facebook-gruppe Red Verden

Én af dem er Mathilde Hornemann Houmøller, som harcelerer over vores store tøjforbrug, som er med til at holde verdens CO2-udledning oppe.

I Red Verden-gruppen har hun sat sin frustration på vers, inspireret af MC Einar-klassikeren ’Jul det’ cool’:

Det' jul, det' cool, det' nu man hygger sig bedst

Det' juletur til H&M, kædernes fest

Med fornøjet glimt i øjet, brænder de resten af tøjet

Mens du køber endnu mere på din årlige tur til Strøget

Der' bli'r handlet, pakket ind, og der bli'r købt og solgt

CO2en stiger, det er ikke længre koldt

Det er vinter, man forventer vel lidt kulde og sne

Men det kommer ikke mere, hvis man spørger DMI

Klimakrisen, den er her, det' de helt sikre på

Men der er ingen grund til handling, spø'r man Bestseller og co

Folk de tripper, skælder ud, og ser på deres ure

"Der' jo intet vi kan gøre som små enkeltforbrugere"

Men der er intet de kan gøre, siger sure ministerier

Og be'r os ordne egne vaner og se klimavenlige serier

"Hold nu kæft for helvede" si'r klimanægtere hæst

Men det' jul, det' cool, det' nu vi forurener mest

Mathilde har lagt sin lyrik ud som en kommentar til et opslag fra Videnskab.dk's julekalender, som du også kan følge i Facebook-gruppen.

Debatter om deo, landbrug og grundloven

Gruppen byder også på et væld af andre elementer.

Red Verden, Facebook, klima, løsninger, forskning

I Red Verden-gruppen kan du bl.a. hjælpe en iværksætter med at skabe en butik, hvor varerne ikke ligger i emballage, der slider på miljøet.

Hvis du kigger ind nu, kan du få tips til små ændringer i hverdagen, for eksempel hvordan du laver din egen deodorant, så du kan genbruge alle plastikdelene fra din gamle.

Eller du kan vende, om Nej Tak-ordningen til reklamer bør laves om til en Ja Tak-ordning, så man aktivt skal tilmelde sig i stedet for aktivt at framelde sig papirbunkerne i postkassen.

Eller om hastighedsbegrænsningen på motorveje bør sættes ned til 80 kmt/t for at sænke udledningen af fossile brændstoffer.

Du kan også svinge dig op på den lidt højere klinge og være med i debatter om, hvordan landbruget kan nedbringe sine CO2-udledninger, hvad vi egentlig ved om elbiler, eller om vi bør ændre grundloven for at sikre miljø, biodiversitet og klima.

Få adgang til den levende debat og bliv inspireret til, hvordan du kan gå konstruktivt til verdens problemer med støtte fra solid videnskabelig viden.

Meld dig ind i Red Verden-gruppen nu.

Alle er velkomne!

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan ændrer du vaner og sænker energiforbruget i dit hjem

LÆS OGSÅ: Tre konkrete råd til dig, der gerne vil hjælpe regnskoven

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.