Manglende ligestilling i ledende tidsskrifter
De ledende tidsskrifter, Science og Nature, inviterer for få kvinder til at skrive artikler. Inden for visse fagområder kommer helt ned til 3,8 procent af artiklerne fra kvinder. ”Skuffende lavt,” siger leder af Komite for kønsbalance i forskningen.

Natures cover, september 2011 Volume 3 No 9. ‘For at markere det internationale kemi-år og 100 års jubilæet for Marie Curies modtagelse af Nobelprisen i kemi’. Marie Curie var den første kvinde nogensinde til at modtage en Nobelpris, og desuden den første person til at modtage to Nobelpriser. (Coverdesign: Alex Wing)

Natures cover, september 2011 Volume 3 No 9. ‘For at markere det internationale kemi-år og 100 års jubilæet for Marie Curies modtagelse af Nobelprisen i kemi’. Marie Curie var den første kvinde nogensinde til at modtage en Nobelpris, og desuden den første person til at modtage to Nobelpriser. (Coverdesign: Alex Wing)

 

Science og Nature er begge blandt verdens mest prestigefyldte naturvidenskabelige tidsskrifter.

De inviterer forskere til at skrive artikler til spalterne Perspectives og News & Views, i modsætning til de videnskabelige artikler, som bliver taget ind på den sædvanlige måde.

Her er kvindeandelen meget lav, og Nature og Science burde invitere et mere repræsentativt antal kvindelige forskere til at skrive, mener forskere, som har kortlagt forholdene for 2010 og 2011.

Det kan betyde meget for karrieren at blive inviteret til at skrive i et af disse tidsskrifter.

Derfor er det ærgerligt, at kvinderne er underrepræsenterede blandt de, der bliver spurgt, mener forskerne Daniel Conley og Johanna Stadmark ved Lunds Universitet i Sverige, som har skrevet et indlæg om dette i Nature.

Lav andel af kvinder

Daniel Conley og Johanna Stadmark har delt de inviterede artikler ind i tre fagkategorier: Biological and chemical sciences, Physical sciences og Environmental sciences.

Lund-forskerne havner selv begge i den sidste kategori, da de arbejder ved Geologiska institutionen ved det svenske universitet.

Det var også inden for dette fagområde, at kvindeandelen var mindst, ifølge deres optælling.

I spalterne News & Views i Nature og Perspectives i Science udgjorde kvinderne kun 17,3 procent af forfatterne i kategorien for biologi og kemi. I fysikkategorien var andelen endnu mindre; kun 8,1 procent. I jord- og miljø-kategorien var der kun 3,8 procent kvinder, der var inviteret til at skrive.

I Perspectives i Science var andelen generelt lidt højere end i Natures News & Views.

Skuffende resultat

»Jeg er ikke overrasket over, at de inviterer flere mænd end kvinder, men synes, at andelen af inviterede kvindelige forskere er skuffende lav,« siger Gerd Bjørhovde i en e-mail til forskning.no.

Sciences cover, 3. februar 2012. Billedet på forsiden fik førstepladsen i ’Science/NFS International Science & Engineering Visualization Challenge’ i kategorien ‘Informational graphics’, og er en computerillustration af strømme af stof, der afgrænser netværket af kosmiske tomrum. (Illustration: Miguel A. Aragon Calvo, Julieta Aguilera, Mark Subbarao)

Gerd Bjørhovde er professor i engelsk litteraturvidenskab ved Universitetet i Tromsø, og er leder for Komite for kønsbalance i forskningen.

Hun ønsker at tro, at to så tunge tidsskrifter som Science og Nature foretager et grundigt stykke arbejde med at finde frem til forskere, som de inviterer til at skrive hos sig, men mener, at den lave andel af kvinder, som de svenske forskere viser, kan give et indtryk af noget andet.

»Det kan virke som om, de har fundet deres ’egne’ forskere at invitere – og så er der jo lidt mere arbejde forbundet med at finde frem til nye,« siger hun.

 

Sammenlignet med USA-forskere

For at finde ud af, hvor stor andelen af kvinder burde have været for at være repræsentativ blandt forskere, sammenlignede Lund-forskerne tallene med andelen af kvinder blandt forskere i USA.

Denne kvindeandel var meget højere, skriver de i Nature-indlægget. I kategorien for biologi og kemi var der 32 procent publicerede, kvindelige forskere. I fysik var andelen 16 procent, mens der i jord- og miljøkategorien var 20 procent kvinder.

Da Nature også i 2005 blev kritiseret for at for få kvinder fik mulighed for at skrive en anden type inviterede artikler (Insight), begyndte de at invitere flere kvinder, påpeger forskerne i en pressemeddelelse fra det svenske universitet.

 

Ønsker en rigtig kønsbalance

Det er ikke lykkes forskning.no at få en kommentar fra Science om tallene, men Nature udtrykker i deres kommentar til resultaterne, at de er enige med Lund-forskerne i, at andelen af forfattere i deres News & Views-spalter bør afspejle andelen af kvinder blandt forskerne generelt.

I en e-mail til forskning.no skriver Nature, at de tager imod analysen med tak og tager kritikken alvorligt.

Imidlertid mener de, at tallene for kvindelige forskere i USA ikke nødvendigvis er repræsentativt for resten af verden, og at det derfor måske ikke er et rigtigt grundlag for sammenligning af andelen af kvinder i News & Views-spalterne.

De skriver:

»Vi noterer, at analysen sammenligner procentandelen af kvinder i News & Views med procentandelen af alle kvindelige forskere i USA. Imidlertid er den store majoritet af forfattere i News & Views professorer, og er inviteret af os fra hele verden. Selv om det er vanskeligt at sige akkurat, hvor stor procentandelen af kvindelige professorer er på verdensbasis, tror vi, at den er betydeligt lavere end i USA. Vi holder på at indhente information om antal kvindelige professorer verden over, og hvis vi skulle finde ud af, at News & Views underrepræsenterer kvinder, skal vi definitivt gå ind for at få en bedre balance.«

 

Er det en ond cirkel?

Jeg er ikke overrasket over, at de inviterer flere mænd end kvinder, men synes, at andelen af inviterede kvindelige forskere er skuffende lav.

Gerd Bjørhovde, professor i engelsk litteraturvidenskab

De svenske forskere tager selv med i betragtning, at kvindeandelen blandt forskere i USA kan være højere end i resten verden generelt.

De mener samtidigt, at andelen af kvinder, som bliver inviteret til at skrive disse artikler i Science og Nature er så lav, at de alligevel tillader sig at hævde, at kvinder er underrepræsenterede.

Følgerne af skævheden er alvorlige, ifølge Daniel Conley og Johanna Stadmark, som antyder, at der desuden kan være en sammenhæng mellem kvindelige forskere som synliggøres gennem ledende tidsskrifter, og hvor mange kvinder, der er i akademiske topstillinger.

»Følgen bliver, at kvinder ikke synliggøres på samme måde, som mænd, og ikke får sammen muligheder for at gå videre i deres karriere.«

»Med færre kvinder i højere positioner i forskningen øges risikoen for at samfundet går glip af vigtig kompetence,« skriver de i pressemeddelelsen fra Lunds Universitet.

 

Tidsskrifterne bør pålægge sig selv et ansvar

Gerd Bjørhovde er på sin side ikke så optaget af at procentandelen af inviterede kvindelige forskere i tidsskrifterne skal være akkurat den samme som andelen af kvindelige forskere i verden.

Hun er mere optaget af variationen generelt.

»Jeg synes absolut, at disse tidsskrifter burde være optaget af at få en bedre fordeling af, hvem de spørger, og dermed også mere bredde i udvalget.«

Selv om de amerikanske tidsskrifter ikke kan pålægges et ansvar for at invitere flere kvinder, mener Gerd Bjørhovde, at det er et ansvar, de burde føle og pålægge sig selv.

»Vi snakker trods alt om nogle af verden mest prestigefyldte og dermed mest kraftfulde publikationer. De er jo optaget af forholdet mellem videnskab og samfund, og dette har definitivt med denne problemstilling at gøre.«

»Sådanne ’små’ skævheder er ellers med til at opretholde den store skævvridning mellem kvinder og mænd i forskningen,« siger hun til forskning.no.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.