Mange historiske paralleller til Hitlers Tyskland i 1930'erne, siger forsker om Ruslands invasion i Ukraine
Putin opfører sig som en tsar og bruger retorik til at retfærdiggøre, at han har startet en ulovlig krig mod Ukraine, siger professor.
Ukraine Rusland Putin diktator maskinlæring cyberangreb krig international lov ret lovgivning

Putins livsprojekt er faktisk at gøre Rusland stort igen. Han er optaget af imperialisme og legitimerer angrebskrigen mod Ukraine ved at sige, at landet oprindeligt var russisk, mener norsk professor. (Foto: Shutterstock)

Putins livsprojekt er faktisk at gøre Rusland stort igen. Han er optaget af imperialisme og legitimerer angrebskrigen mod Ukraine ved at sige, at landet oprindeligt var russisk, mener norsk professor. (Foto: Shutterstock)

Da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland, brugte han fredsaftalen efter 1. Verdenskrig som løftestang. 

Versaillestraktaten i 1919 blev set som hård og uretfærdig over for det tyske kejserige, men Hitler lovede folket, at han ville gøre Tyskland stort igen.

Den russiske præsident Vladimir Putin har samme mål, men det er ikke en fredsaftale, han er oppe imod. Det er stadfæstningen af ​​suverænitet og demokrati for lande, der tidligere var i Sovjet-sfæren i 1990'erne.

»For Putin er det uacceptabelt, at der findes demokratier i nærheden af Rusland - endda i tidligere dele af Sovjetunionen,« siger professor i statskundskab Janne Haaland Matlary til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Spil for galleriet

Ifølge Janne Haaland Matlary minder invasionen af ​​Ukraine om angrebet på Ungarn i 1956.

»Også dengang slog russerne ned på den demokratiske frihed, folk kæmpede for.«

Janne Haaland Matlary mener, at Vesten nu står i et tragisk paradoks over for Ukraine, fordi vi vil beskytte demokratiet, samtidig med at indblanding fra vestlig side i Ukraine er truet med atomvåben fra Putin.

»Vi vil kæmpe for demokratiet, men ikke med vores egne soldaters liv.«

Putin fremstiller på sin side invasionen som selvforsvar, ikke et angreb på demokratiet. Det begyndte med, at Rusland krævede, at Ukraine og NATO-landene lover, at Ukraine aldrig ville blive medlem af forsvarsalliancen.

»Et umuligt krav, som, Putin vidste, at Vesten ikke kunne imødekomme,« siger hun til forskning.no.

Putin har aldrig taget de seneste ugers forsøg på diplomati seriøst, fortalte NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde torsdag, få timer efter invasionen. 

Janne Haaland Matlary er enig: »Det er altsammen spil for galleriet.«

Skal »redde russere fra folkedrab«

Putins retorik i de seneste uger, som kulminerede i en timelang tale mandag 21. februar, hvor han hævdede, at Ukraine historisk set er russisk territorium, er velkendte verbale konstruktioner, mener Janne Haaland Matlary.

»Ordvalget er præfabrikeret. Han bruger velkendt propaganda til at retfærdiggøre en invasion,« siger hun.

ifølge international folkeret er de eneste lovlige grunde til at bruge militærmagt selvforsvar eller for at hjælpe et andet land.

»Putin har skabt et konstrueret motiv for at invadere Ukraine, nemlig et påstået folkedrab på russere i Ukraine,« siger hun.

Putin: »Vesten er nazisme«

I den russiske presse præsenteres invasionen som »et tiltag for at sikre russiske borgere mod nazister«.

Og Rusland har ikke startet en krig, men »en specialoperation for at stoppe en global konfrontation«, rapporterer Sputnik International, som anses for at være de russiske myndigheders statsstyrede talerør.

Rusland skal altså redde russere i Ukraine fra 'nazisterne' i landets ledelse.

- Hvor er logikken i dette?

»Det er historiske klicheer, hvor Putin gentager en forestilling i Rusland om, at nazismen er Vesten, der møder klangbund i Anden Verdenskrig. Det er fuldstændig absurd - faktisk er præsident Zelenskyj jødisk. Som han siger, 'hvordan kan jeg være nazist?'« forklarer hun.

Fuld kontrol over pressen

- Men tror de fleste russere på Putins retorik?

»Der er ingen, eller meget få frie medier i Rusland, og Putin har fuld kontrol over medierne,« siger Janne Haaland Matlary, der også er forsker ved Forsvarshøjskolen i Norge.

I det seneste døgn er folk, der demonstrerede mod krigen, blevet arresteret. De risikerer anmeldelse for forræderi.

»En forhenværende general korrigerede for nylig Putins version af situationen i Ukraine, og han bliver nu kaldt en forræder,« fortæller Janne Haaland Matlary.

Imperialisme

Putins livsprojekt er faktisk at gøre Rusland stort igen. Han er optaget af imperialisme, og legitimerer angrebskrigen mod Ukraine ved at sige, at landet oprindeligt var russisk, siger Janne Haaland Matlary.

»Han opfører sig som en tsar, som har til hensigt at genopbygge det sovjetiske imperium fra før 1990,« siger professoren.

Med et pennestrøg har Putin brudt Budapest-aftalen om Ukraine, som Rusland indgik med Storbritannien og USA i 1994. 

Dengang lovede Rusland at lade Ukraine være i fred som en selvstændig stat.

»Han overtræder nu helt centrale dele af international folkeret: Staternes ret til suverænitet og selvstyre, forbuddet mod at true stater militært og forbuddet mod angrebskrige i FN-pagtens artikel 2.3 og 2.4. Det er helt afgørende i verden; det er de vigtigste normer for stater,« understreger Janne Haaland Matlary.

Frygt for frihed og demokrati

Putin misbilliger, at flertallet af det ukrainske folk og den demokratisk valgte præsident har søgt i retning af NATO og de vestlige lande. Ved sidste valg fik den kommunistiske kandidat meget lav opbakning.

»Hvad Putin absolut ikke ønsker, er, at Ukraine bliver NATO-medlem under dække af at det vil udgøre en militær trussel mod Rusland,« siger Janne Haaland Matlary.

Det mener hun dog ikke er troværdigt, så længe både USA og Rusland har atomvåben.

NATO truer ingen, men er en defensiv militæralliance, mener Janne Haaland Matlary. Men NATO værner om og fremmer demokrati og er åben for, at demokratier kan blive medlemmer, og det gælder også for Ukraine.

«Det er lige det, Putin frygter. Han har kontrol over Rusland, men det er gennem frygt, ikke popularitet,« understreger Janne Haaland Matlary.

Som i 1990, så nu: Hvis folket rejser sig og ønsker frihed, går hans regime til grunde. Smitteeffekten fra et demokratisk vestvendt Ukraine har han al mulig grund til at frygte, ifølge forskeren.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk