Maja Horst bliver ny bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond
»Hun har erfaring fra både et erhvervsøkonomisk, humanistisk og teknisk forskningsinstitut,« lyder det blandt andet i begrundelsen for valget.
Maja Horst Bestyrelseformand DFF

Professor Maja Horst bliver fra 1. april 2021 bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond. (Foto: DTU).​

Professor Maja Horst bliver fra 1. april 2021 bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond. (Foto: DTU).​

Fra 1. april 2021 bliver professor Maja Horst ny bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, hvor hun afløser Lone Gram, der har været midlertidig bestyrelsesformand siden 1. januar 2021.

Maja Horst har været medlem af bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond siden 2020. Fra 2014 til 2019 var Horst medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Og fra 2018 til 2020 var hun medlem af ATV og formand for ATV’s tænketank.

Siden 2020 har Horst været medlem af bestyrelsen for DMJX, og året forinden blev hun medlem af bestyrelsen for det norske sektorforskningsinstitut NIFU.

»Hun har erfaring fra både et erhvervsøkonomisk, humanistisk og teknisk forskningsinstitut. Det giver hende en helt speciel tværfaglig forskningsprofil,« siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

»Samtidig er hun kendt som en aktiv stemme i den forskningspolitiske debat. Jeg er sikker på, at fonden vil nyde godt af hendes ekspertise.« 

Tilbage i 2009 modtog Maja Horst Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris.

»DFF udfylder en absolut kerne-rolle i det danske forskningsøkosystem ved at støtte nysgerrighedsdrevne projekter, som forskerne selv foreslår. Det er de mange mindre projekter, som vi støtter nu, der ligger grunden til de store gennembrud om 10 år,« siger Maja Horst selv i pressemeddelelsen.

»Forskning handler om at forfølge sin nysgerrighed og systematisk indsamle viden om vores verden. Derfor er det en helt central del af et oplyst og velfungerende samfund. Det glæder jeg mig til at arbejde videre for.«

DFF giver årligt mellem 400 til 500 bevillinger til forskningsprojekter for et samlet beløb på 1,5 milliarder kroner.

sta

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk