Mænds og kvinders hjerner er nærmest ens - og det er måske sundt
Det er sundest at have en androgyn hjerne, antyder nyt studie. 

Forskellene på mænds og kvinders hjerner er så små, at de nærmest ikke har nogen betydning for almindelige menneskers liv, siger dansk forsker i denne uges udgave af Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm. (Illustration: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Forskellene på mænds og kvinders hjerner er så små, at de nærmest ikke har nogen betydning for almindelige menneskers liv, siger dansk forsker i denne uges udgave af Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm. (Illustration: Shutterstock, Mathilde Valsgaard)

Ideen om, at mænd kommer fra Mars og kvinder fra Venus, kan du (endnu engang) godt pakke væk.

I hvert fald når vi kigger på hjernen.

For udover den lille størrelsesforskel, er der nærmest ingen funktionelle forskelle på en hjerne placeret henholdsvis i en biologisk mande-og kvindekrop. 

Et nyt studie med data fra hjerneskanninger af 9.620 personer peger endda på, at jo mindre kønnet din hjerne er, des bedre er din mentale sundhed formentlig også.

Lyder det lidt kringlet? Det er det også. 

Om Brainstorm sæson 2

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.

Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.

Udover podcasts omfatter Brainstorm-projektet også formidling af hjerneviden på Instagram. Find profilen her.

Kønsforskelle i hjernen er ubetydeligt små 

I studiet brugte forskerne en algoritme til at analysere de mange data fra hjerneskanningerne.

Algoritmen bruger resultater fra tidligere studier, som har fundet små kønsforskelle på mænds og kvinders neurale netværk.

Herudfra fik forskerne algoritmen til at placere deltagerne på et 'køns-kontinuum', og de fandt, at de fleste deltagere lå i midten i det, de kalder det androgyne område - det vil sige med både mandlige og kvindelige træk.

Og hvad kan det så fortælle os om mænds og kvinders hjerner?

Jais og Asbjørn undersøger sagen i ugens afsnit af Brainstorm, og de får heldigvis hjælp af Mikkel Wallentin, som er professor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet og ved en masse om kønsforskelle i hjernen.

Han fortæller blandt andet, at de små forskelle i mænds og kvinders hjerner, som også findes i studiet, er så ubetydelige, at de stort set ikke påvirker almindelige menneskers liv.

Har kønnede hjerner dårligere mentalt helbred?

I det nye studie, som Brainstorm i denne uge tager udgangspunkt i, finder forskerne, at deltagerne med hjerner, som ligger yderligt på køns-kontinuummet, altså hvis hjerner er mest kønnede, har sværere ved at internalisere eller at eksternalisere end deltagerne med mere androgyne hjerner.

Og det er ifølge Mikkel Wallentin interessant, at studiet rammesætter manglen på kønsforskelle som en styrke, i stedet for at overfortolke de små hjerneforskelle, man finder - som han mener, andre studier gør sig skyldig i.

Men Mikkel Wallentin vurderer, at der er en vis usikkerhed ved studiets kobling mellem, hvor kønnet man er, og hvor mentalt sund man er, og at studiets algoritme altså ikke på nuværende tidspunkt udgør en effektiv metode til at vurdere, hvor mentalt sund en person er.

Lyt med i ugens afsnit af Brainstorm, og hør Mikkel Wallentin forklare meget mere om køn og hjernen!

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk