Må vi vinke farvel til håndtrykket?
I vikingetiden og op gennem middelalderen var håndtrykket en ubrydelig forsegling af aftaler. Håndtrykket er blevet sat under pres af pandemier flere gange. Vil det overleve denne?
håndtrykkets historie corona

Håndtrykkets historie i vesten strækker sig helt tilbage til vikingetiden, men vi har indimellem taget pauser fra det, for eksempel på grund af pandemier. (Foto: Shutterstock)

Håndtrykkets historie i vesten strækker sig helt tilbage til vikingetiden, men vi har indimellem taget pauser fra det, for eksempel på grund af pandemier. (Foto: Shutterstock)

Ifølge sagaen om den norske Olav den Hellige nævnte den kommende konge et håndtryk med Håkan Jarl, da han prøvede at overbevise modstanderne i Trondheim om at støtte ham:

»Jeg har vidner på det her, mænd som var til stede, og som så mit og jarlens håndtryk og hørte ord og eder og hele aftalen, som jarlen lavede med mig.«

I vikingetiden og gennem middelalderen var det normalt at tage hinanden i hånden, når man indgik aftaler, fortæller professor i historie ved Universitetet i Oslo, Jon Vidar Sigurdsson til forskning.no. 

Han er ekspert i islandsk og norsk kulturhistorie fra 800 til 1400.

Håndtrykket – handarband eller handsal, omtales i gamle norske og islandske love.

Små og store aftaler, fra giftemål og ejendomskøb til salg af råvarer, blev signeret med håndtrykket, som var stærkt forpligtende.

»Aftaler skulle indgås i fuld offentlighed med mange vidner til stede, og hvis man ikke overholdt aftalen, mistede man ære. Det var noget af det værste, man kunne gøre i det samfund,« siger Sigurdsson til forskning.no.

Selv om håndtrykket ikke er ligeså juridisk forpligtende i dag, er det fortsat et stærkt symbol. Hvorfor blev håndtrykket så vigtigt?

Skriftløst samfund

»Samfundet i vikingetiden var et mundtligt samfund, og aftaler blev ikke indgået skriftligt som nu,« siger Sigurdsson til forskning.no.

Med nogen undtagelse var det storbønderne og andre magtpersoner, som kunne indgå aftaler. Og et håndtryk, som alle kunne se, var et afgørende led i at formalisere aftalen.

»Der fandtes ingen private aftaleindgåelser. Man levede sit liv på en ganske stor scene, i hvert fald hvis man var en del af eliten.«

I vikingetiden var samfundet baseret på tillid, og folk var afhængige af, at deres medmennesker holdt ord.

»Der fandtes ingen stat, ingen statslige mekanismer, som sikrede at folk overholdt love og regler. Så det var et samfund, hvor man faktisk måtte stole på, hvad der blev sagt, og derfor var det meget æreløst at bryde aftaler.«

»Der fandtes ingen regelrette straffe. Men dét at miste æren i lokalsamfundet var i mange tilfælde værre end at blive dræbt,« siger Sigurdsson.

Men hvor opstod det forpligtende håndtryk?

håndtrykkets historie corona

Scenen, hvor Shalmaneser III trykker Marduk-Zakir-Shumis hånd, er udstillet på Irak Museum i Bagdad. (Foto: Osama Shukir Muhammed Amin FRCP(Glasg)/ CC BY-SA 4.0)

2800 år gammelt håndtryk

Et af de tidligst dokumenterede håndtryk er mellem den assyriske kong Shalmaneser III og kong Marduk-Zakir-Shumi af Babylon.

Billedet blev lavet omkring 845 før hvor tidsregning, mens Shalmaneser III stadig levede, og scenen viser den assyriske konges støtte til den babylonske konge, ifølge Ancient History Encyclopedia.

Håndtryk findes også i den græske Homers værker Iliaden og Odysseen, der blev skrevet cirka 150 år senere.

I græsk litteratur fra Antikken kommer det frem, at håndtrykket blev brugt til at symbolisere, at to personer havde knyttet et specielt venskab, ifølge historieprofessor Vincent Gabrielsen fra Københavns Universitet.

Håndtrykket er desuden et motiv som findes på gamle, græske gravmonumenter, fortæller han i en artikel fra Ritzau.

»Det er et af de steder, hvor vi kan se det meget tydeligt. Der er afbilledninger af familiemedlemmer og andre kære, der tager afsked med den døde ved at give dem højre hånd. Det er den sidste afsked.«

Skik som spreder sig?

Ifølge Gabrielsen kan håndtrykket som ritual have fundet vejen nordover i Europa ved hjælp af romerne, som spredte antikkens tekster og billeder.

Jon Vidar Sigurdsson tror, at behovet for at kunne stole på indgåede aftaler har eksisteret over hele kloden.

»I skriftløse samfund måtte man formalisere dem ved at bruge fælles ritualer og offentlige bekendtgørelser.«

»Jeg tror, at alle samfund har haft behov for at udvikle ritualer for tillid,« siger han.

Sigurdsson har ikke læst om håndhilsner i skriftlige kilder fra vikingetiden og middelalderen i Norge og Island.

»Jeg tror ikke, man har givet håndtryk på samme måde, som man gør i dag. Jeg støder ikke på sådan nogle tilfælde i kilderne,« siger han.

Vil håndtrykket uddø?

Håndhilsning er antageligt først blevet populært i nyere tid, tror historikerne.

I USA har kvækerne fået æren for at have gjort håndtrykket populært i 1700-tallet. De begyndte at hilse på den måde, fordi de skal have opfattet håndtrykket som en mere ligeværdig måde at hilse på fremfor for eksempel at bukke, skriver National Geographic.  

Håndtrykket fik åbenbart ben at gå på, men ikke alle kulturer bruger det, og der findes berøringsfrie alternativer til håndtrykket og kys på kinden, som man kan vælge at bruge i coronatiden, for eksempel sammenpressede håndflader, buk og en hånd over hjertet.

Spørgsmålet er, hvornår – og om – vi vil tage de fysiske hilsemåder op igen. Historien fortæller os, at problemstillingen har været aktuel mange gange.

I Frankrig skal kyssehilsnen la bise være forsvundet i en lang periode efter den sorte død eller pesten, ifølge den franske the Local.

Og britiske kong Henrik den sjette forbød denne hilsen i 1400-tallet, også på grund af byldepestfare, ifølge the Atlantic.

I 1920 advarede fagfolk om bakteriesmitte fra hænder i American Journal of Nursing, skriver BBC i en artikel om håndtryk. I stedet blev der anbefalet en kinesisk hilsen, som indebar at gribe sine egne hænder i stedet for andres.

I 2014 rapporterede BBC, at den sædvanlige håndhilsen i Liberia var stoppet på grund af Ebola-epidemien.

Vil den komme tilbage?

Robuste skikke?

Det virker som om, fysiske hilsemåder kommer og går, og en af forklaringerne er måske, at disse gestusser har et dybere signal, tror adfærdsforsker Val Curtis ved London School of Hygiene and Tropical Medicine.

I bogen Don’t Look, Don’t Touch skriver hun ifølge BBC, at en mulig grund til, at håndtryk og kys på kinden overlever, er, at hilsnerne signalerer, at folk stoler nok på hinanden til, at de vil risikere at dele mikrober.

Grunden til, at vi tager hinanden i hånden, ligger dybt i os som mennesker, mener psykologiprofessor Christine Legare ved University of Texas.

Håndtrykket er et symbol på, hvordan mennesker har udviklet sig til at blive dybt sociale og berøringsorienterede dyr, siger hun i BBC-artiklen.

»Det at vi har erstattet håndtrykket med albue-dunking viser, hvor vigtig berøring er for os. Vi vil ikke miste det fysiske bånd,« siger Legare.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk