Lykkepiller fører til medfødte misdannelser
Gravides brug af medicin til behandling af psykiske lidelser øger risikoen for fosterskader. Risikoen for bivirkninger er så stor, at lægemidlerne ikke bliver testet på gravide. Alligevel bliver medicinen udskrevet til gravide.

Lykkepiller og graviditet er en uheldig kombination. (Foto: Colourbox)

Lykkepiller og graviditet er en uheldig kombination. (Foto: Colourbox)

Det kan medføre alvorlige bivirkninger som medfødte misdannelser, når kvinder tager 'lykkepiller' og andet psykofarmaka under graviditeten. Det dokumenterer danske forskere.

»En række alvorlige bivirkninger som misdannelser, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, udvikling af abstinenssymptomer og hjertefejl blev rapporteret hos danske børn under to år - formentlig på grund af moderens indtagelse af psykofarmaka under graviditeten,« siger lektor Lise Aagaard.

Hun står bag undersøgelsen sammen med professor Ebba Holme Hansen fra Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.

Mellem 1998 og 2007 var brug af psykofarmaka forbundet med 429 rapporterede bivirkninger hos børn under 17 år i Danmark. Mere end halvdelen af disse tilfælde var særdeles alvorlige.

Bivirkninger har ført til to dødsfald

Den største del af bivirkningerne (42 procent) af de 429 blev indberettet for såkaldte psykostimulerende lægemidler - eksempelvis til behandling af ADHD - efterfulgt af 31 procent for antidepressiver og 24 procent for antipsykotiske lægemidler.

Bivirkningerne var værst hos nyfødte, og i to tilfælde førte de ifølge forskerne til dødsfald. I det ene tilfælde mente den involverede læge ifølge Lise Aagaard, at det skyldtes behandling med antidepressiv Citalopram, der er udviklet af danske Lundbeck og markedsføres under navnet Cipramil.

»Den læge, der arbejdede med dødsfaldet, indberettede til myndighederne, at han formodede, at dødsfaldet skyldtes, at moderen tog Cipramil tabletter,« siger Lise Aagaard.

»I 80 af tilfældene drejede det sig om børn under to år, der havde svære bivirkninger af moderens pyskofarmaka,« siger Lise Aagaard.

Derfor mener hun og Ebba Holme Hansen, at praktiserende læger skal holde sig langt væk fra at udskrive psykofarmaka til gravide.

»Psykofarmaka bør ikke ordineres i almen praksis - der er tale om lægemiddelstoffer med lang halveringstid. Hvis man tager sin medicin som ordineret, vil dosis være høj konstant, og det kan tage flere uger for en enkelt tablet at komme helt ud af kroppen. Tre ud af fire af alle graviditeter er planlagt, og det er derfor vigtigt, at samfundet tager ansvar og informerer kvinden om den overhængende fare for at overføre bivirkninger til sit ufødte barn,« siger Lise Aagaard.

Læger bør ikke udskrive medicin der ikke er testet på gravide

Faktisk mener, Lise Aagaard, at det er uansvarligt, at læger udskriver medicinen, da den ikke er testet på gravide.

»Der er minimal information om bivirkninger. Men det kan måske være svært at stå imod, når der sidder en kvinde og er ked af det. Man skal heller ikke være blind for, at læger får afregning pr. recept, de udskriver,« siger Lise Aagaard.

Hos medicinalvirksomheden Lundbeck advarer man til gengæld kraftigt mod at droppe behandlingen med 'lykkepiller'.

»Generelt er vores holdning, at de betydelige risici, der er ved at lade være med at behandle deprimerede gravide, i sig selv er en fare for mor og barn. Depressionen er en af de største årsager til selvmord. Men medicinering må altid bero på en lægefaglig vurdering,« siger Lundbecks pressechef Mads Kronborg.

Ønsker raske forsøgspersoner

Ifølge professor Ebba Holme Hansen er lægemidlerne ikke blevet testet på gravide, inden de er sendt i handlen. Det skyldes, at medicinalfirmaer ønsker stærke, raske forsøgspersoner.

»Man tester næsten altid ny medicin på raske unge mænd, og derfor ved man ikke meget om konsekvenserne af gravides medicinindtag. Man undgår - naturligvis - de sårbare brugere i kliniske forsøg. Men der er i virkeligheden tale om lidt af et paradoks: Lægemidler til behandling af psykiske lidelser bliver ikke testet på gravide grundet risiko for bivirkninger - alligevel udskrives psykofarmaka til gravide,« siger professor Ebba Holme Hansen.

Hun mener, at hver enkelt udskrivning af psykofarmaka til gravide og kvinder, der påtænker graviditet, bør overvejes nøje:

»Hvis lægen vurderer, at udskrivning af psykofarmaka ikke kan undgås i løbet af graviditeten, bør medicinen udskrives af en specialist, som samtidig monitorerer kvinden i løbet af graviditeten og i forløbet lige efter fødslen. I andre lande har man såkaldte pregnancy programmes, der overvåger gravide kvinders medicinforbrug. Det samme kunne man med fordel overveje i Danmark,« slutter Ebba Holme Hansen.

Artiklen er opdateret den 24. juni med en præcisering af, at der ifølge Lise Aagaard er tale om, at en læge formodede, at det ene dødsfald skyldtes behandling med antidepressiv Citalopram, der er udviklet af danske Lundbeck og markedsføres under navnet Cipramil.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk